Redskabet understøtter den socialfaglige refleksion og dialogen mellem myndighed, udfører, barn og familie. Endelig kan redskabet give information, der kan anvendes til læring og udvikling på andre niveauer i organisationen.
Effektvurderingsredskabet bruges på området for udsatte børn og unge og børn og unge med handicap. Redskabet anvendes både af myndighed og udfører i en fælles IT-understøttet handleplan med effektvurdering. Socialrådgiverne i myndighed anvender effektvurderinger, når de vurderer barnet eller den unges nuværende status og opstiller konkrete mål for arbejdet i en handleplan. Dernæst omsætter fagfolk hos udfører målene til konkrete og synlige delmål, som anvendes i det daglige arbejde.
Effektvurderingsredskabet er opbygget efter de fem § 50-faktorer:
- Udvikling og adfærd, herunder følelses- og adfærdsmæssige forhold, identitetsforhold, social fremtræden, selvstændighedsforhold (og kriminalitet)
- Familieforhold, herunder forældreforhold, søskendeforhold og øvrige slægtsforhold/netværk
- Daginstitution, skole og beskæftigelse, herunder kognitive forhold, motivation og trivsel
- Sundhedsforhold, herunder fysisk funktionsnedsættelse, psykisk funktionsnedsættelse, livsstil og motoriske forhold
- Fritidsforhold og venskaber.
Til hver faktor foretages en statusvurdering, hvor barnet eller den unges funktionsevne, funktionsniveau og udviklingspotentiale beskrives i prosa og omsættes til en score på en skala fra 1-10. I statusvurderingen kan også indgå en beskrivelse af ressourcer og udfordringer hos forældre, netværk og omgivelser, som kan være støttende eller hæmmende for barnet eller den unges muligheder for at opnå målet.
På baggrund af statusvurderingen udarbejdes målsætninger for udviklingen inden for 1-3 af de fem faktorer. Målene opstilles for en periode på tre til seks måneder, og der kan både være tale om progressionsmål, vedligeholdelsesmål og mål om forventet tilbagegang. Målsætningerne er SMARTE, dvs. Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsbestemte og Evaluerbare.
Når målsætningerne er formulerede, foretages en vurdering af, hvordan barnets ressourcer og støttehov vil være på en skala fra 1-10, hvis målet opnås. Dermed er det muligt at følge op på målopfyldelsen ved den følgende statusvurdering.
Den første effektvurdering udarbejdes af myndighed i forbindelse med handleplan og igangsættelse af indsats. Dernæst foregår effektvurderingen i en dialog mellem myndighed og udfører i fællesskab i forbindelse med opfølgningsmøderne. Kadencen i effektvurderinger følger de lovmæssige krav om opfølgning på handleplanen, dvs. at effektvurderingen foretages ved indsatsstart, tre måneder efter indsatsstart og herefter hver 6. måned.
Specifikke anvendelsesmuligheder:
Redskabet er udformet til at understøtte en bedre dialog, koordinering og opfølgning mellem udfører og myndighed. Effektvurderingen anvendes både til læring, retningsgivning og udvikling på forskellige niveauer i organisationen.
Specifikke målgrupper:
Redskabet er tilpasset udsatte børn og unge og børn og unge med handicap.
Styrker:
Bygger på ICS og understøtter dialogen mellem udfører og myndighed.
Redskabet indeholder mål, der angives på en 1-10 skala med på forhånd fastsatte kategorier. Målopfyldelsen kan udtrækkes af it-systemet og indgå i ledelsesinformation.
Udfordringer ved anvendelsen af redskabet:
Det er ikke et måleredskab med undersøgte psykometriske egenskaber.
Tilgængelighed:
Kontakt Aarhus Kommune gennem deres hjemmeside.