Mette Lund Møller | Socialstyrelsen
CAPE og PAC er begge redskaber, som måler børn og unges deltagelse i hverdags- og fritidsaktiviteter inden for de sidste fire måneder (King et al., 2006; King et al., 2004).
CAPE kortlægger dimensioner ved deltagelse uden for skolemiljøet, såsom
- omfang og antal aktiviteter
- intensitet og hyppighed
- glæde ved aktiviteterne
- konteksten (King et al., 2004).
PAC kortlægger barnets og den unges præferencer for forskellige aktiviteter ud fra:
- det har jeg ikke lyst til at gøre
- det ville jeg sikkert have lyst til at gøre
- det ville jeg have meget lyst til at gøre (King et al., 2004).
Redskaberne er bygget op omkring 55 forskellige aktivitetsbilleder, som kan bruges som enten spørgeskema eller interviewguide. Det er som udgangspunkt barnet eller den unge selv, der besvarer spørgsmålene, men hvis det er nødvendigt, kan de få assistance fra én, som kender dem godt (Nyquist, 2012; King et al., 2004).
For hver dimension i CAPE/PAC er der udarbejdet en oversigt over retningslinjer for beregning af score. Ud fra scoren udarbejdes en "deltagelsesprofil" for barnet eller den unge. Profilen giver et indtryk af barnet eller den unges deltagelse i fritidsaktiviteter.
Det tager 30-45 minutter at gennemføre CAPE og 15-20 minutter at gennemføre PAC (Imms, 2008).
Specifikke anvendelsesmuligheder
CAPE er en direkte vurdering af deltagelse og dermed, hvad barnet eller den unge gør. Redskabet afdækker dermed ikke barnet eller den unges færdigheder eller omfanget af den støtte, børn og unge kan have brug for, for at kunne deltage i en aktivitet (King et al., 2006). PAC dokumenterer, hvilke aktiviteter barnet eller den unge foretrækker at deltage i, hvis han eller hun kunne vælge frit (King et al., 2006).
PAC er tænkt som en forlængelse af CAPE, men begge redskaber kan bruges uafhængigt af hinanden. Bruges begge redskaber, anbefales det at starte med CAPE med henblik på først at afdække de aktiviteter, barnet eller den unge allerede deltager i, for derefter at afdække, hvilke aktiviteter barnet eller den unge ønsker at deltage i. Tilsammen vil CAPE og PAC kunne tilvejebringe information om forskellige dimensioner ved deltagelse (King et al., 2006). Der er ikke viden om, hvor udbredt CAPE/PAC er i Danmark.
Specifikke målgrupper
Børn og unge i alderen 6-21 år med eller uden funktionsnedsættelser.
Styrker
CAPE/PAC kan afdække børn og unges aktiviteter og understøtte et fokus på, at de deltager i aktiviteter, som er i overensstemmelse med deres præferencer (King et al., 2006; Nyquist, 2012). CAPE kan indfange ændringer i intensiteten i deltagelse over tid, og PAC kan invitere til dialog, så barnet eller den unges ”stemme” kommer frem (King et al., 2006; Nyquist, 2012). Det er et valideret redskab, som kan bruges som outcome-mål i vurderingen af effekten af en intervention (King et al., 2004; King et al., 2006).
De nævnte styrker ved CAPE/PAC er, at de:
- er brugervenlige for børn og deres forældre/pårørende.
- gennem billeder engagerer børn og unge til at fortælle om deres deltagelse i aktiviteter.
- måler dimensioner af deltagelse ud fra et brugerperspektiv (King et al., 2004).
Udfordringer ved anvendelsen af redskabet
CAPE/PAC er valideret, men ikke i en dansk kontekst, hvilket kan være en udfordring, fordi der er studier, som viser, at det ikke er tilstrækkeligt blot at oversætte CAPE/PAC (CanChild, u.å.). Redskaberne skal valideres i den kulturelle kontekst, de skal bruges i (Ullenhag et al., 2011; Nordtorp et al., 2012).
CAPE/PAC er ikke anvendelig til børn, som ikke kan genkende og sortere eller udvælge blandt de 55 aktivitetsbilleder. Hvis børn og unge har svært ved motorisk at håndtere aktivitetskortene, kan der gives hjælp til dette (King et al., 2004).
Tilgængelighed
CAPE/PAC kan rekvireres hos Pearson Assessment, som er en del af Pearson Education Limited. Testen foreligger på engelsk.
Der kræves ikke særlige kvalifikationer for at kunne udføre og administrere CAPE/PAC. Det forventes dog, at brugere af CAPE/PAC har en uddannelse inden for det sundheds- eller socialfaglige område. Det forventes også, at fagpersonerne sætter sig ind i manualen for at sikre en hensigtsmæssig administrering og scoring af testen. Det anbefales yderligere, at fagpersonerne har erfaring med at interviewe børn og familier (King et al., 2004).