Arbejdet med GAS består af en række trin. I første trin fastlægger medarbejderne i dialog med barnets forældre 3-5 overordnede indsatsområder. Disse overordnede indsatsområder bliver herefter styrende for indsatsens tilrettelæggelse og danner udgangspunkt for arbejdet med resultatdokumentation. De forskellige indsatsområder prioriteres desuden af borgeren efter vigtighed.
I andet trin opstiller medarbejderen forud for igangsættelse af indsatsen fem resultatmålsætninger for det givne indsatsområde. De fem målsætningerne opstilles på en fempunktsskala, som går fra – 2 (meget værre resultat end forventet) over 0 (forventet resultat) til + 2 (meget bedre resultat end forventet). Forventningerne til resultaterne udformes af medarbejderne, og den konkrete udmøntning af skalaen varierer derfor fra borger til borger og fra indsats til indsats. Hvis sproglig og kommunikativ udvikling er et indsatsområde, kan et forventet resultat eksempelvis være, at ”barnet kan indgå i lyddialog med variation i lyd og styrke”, mens et dårligere resultat end forventet kan være, at ”barnet bruger kun enkelte vokallyde og indgår ikke i lyddialog”. Inden indsatsen igangsættes, vurderes det af medarbejderen, hvor barnet placerer sig på skalaen, dvs. barnets status på relevante resultatmål.
I tredje skridt evalueres det, om barnet har opnået det forventede resultat efter endt indsats. Medarbejderne og forældre vurderer således for hvert indsatsområde, om barnets resultat er dårligere end forventet, som forventet eller bedre end forventet. Opfølgningen sker typisk hver 3. måned.
Specifikke anvendelsesmuligheder:
GAS kan især anvendes til individuel målfastsættelse med udgangspunkt i barnets behov og muligheder samt til løbende evaluering af de fastsatte mål.
Specifikke målgrupper:
GAS er en metametode og kan derfor anvendes uanset målgruppe, behandlingsmetoder, referencerammer og pædagogiske tilgange. Redskabet kan således anvendes for alle borgergrupper og i alle situationer, hvor det giver mening at opstille individuelle mål og lave målopfølgninger. I Danmark anvendes GAS særligt inden for social- og behandlingspsykiatrien og på hjerneskadeområdet.
Styrker:
GAS er et simpelt og lettilgængeligt redskab, der tilpasses til den enkelte borgers forløb eller indsats. Redskabet kan derfor bruges til dokumentation af mange forskellige indsatser og behandlingsforløb.
Tilgængelighed:
GAS kræver formel indførelse, men derudover skal medarbejderne i høj grad trække på viden og erfaringer fra det relevante fagområde, når de arbejder med redskabet, idet medarbejderen både skal være med til at vurdere, hvad der er relevante mål for borgeren, og hvilke mål borgeren kan forvente at opnå.