Forside » Dokumentation » Voksne med handicap » ADL-taxonomien

ADL-taxonomien

ADL-taxonomien er udviklet til analyse af ADL-færdigheder (Almindelig Daglig Livsførelse) i forbindelse med progressionsmåling i klinisk praksis og til understøttelse af dialog om mål og opnåede resultater relateret til funktionsniveau (ADL-færdigheder) og borgerens personlige mål.

ADL-taxonomien består af et skema med 12 basisaktiviteter, som anses for at være generelle og basale for de fleste mennesker i dagligdagen. Det drejer sig om spise og drikke, forflytning, toiletbesøg, af- og påklædning, personlig hygiejne, anden kropspleje, kommunikation, transport, madlavning, indkøb, rengøring og tøjvask.

Hver basisaktivitet består yderligere af et antal delaktiviteter, som graduerer basisaktiviteten i forskellige handlinger. Delaktiviteterne præsenteres i udviklingsmæssig rækkefølge, som går fra lettere til sværere delaktiviteter. Udover basisaktiviteterne giver ADL mulighed for at tilføje andre aktiviteter med relevans for den enkelte borger.

Resultaterne fortolkes med udgangspunkt i, at fuld aktivitetsevne inden for en basisaktivitet opnås, hvis samtlige eller for personen aktuelle delaktiviteter kan udføres. Modsat er der tale om nedsat aktivitetsniveau, hvis der er en eller flere delaktiviteter, som borgeren ikke kan udføre.

Specifikke anvendelsesmuligheder:

ADL-taxonomien kan bruges som screeningsværktøj til afklaring af, hvilken indsats der skal igangsættes, eller som redskab til at følge ændringer i funktionsniveau over tid.

Specifikke målgrupper:

Redskabet anvendes særligt inden for ergoterapi og kan gennemføres for alle borgere med funktionsnedsættelse uanset type og omfang. 

Styrker:

Redskabet giver en grundig beskrivelse af borgerens funktionsevne i forhold til de 12 basisaktiviteter. 

Redskabet er letforståelig visuel visning af udviklingen.

Det er et forskningsbaseret dokumentationsredskab med manual for anvendelsen.

Udfordringer ved anvendelsen af redskabet:

Antal basisaktiviteter varierer afhængigt af borgeren.

Skalatype udvælges af dataindsamler, og redskabet kan derfor ikke anvendes til sammenligning mellem borgere.

Tilgængelighed:

ADL-taxonomien er gratis tilgængelig på Ergoterapeutforeningens hjemmeside.

 

VUM-temaer:

Fysisk funktionsnedsættelse, Praktiske opgaver i hjemmet, Kommunikation, Mobilitet, Egenomsorg.

Dataindsamling:

Observation, dialog og interview.

Beskrivelse af målgruppe:

Redskabet kan give information om borgerens ADL-færdigheder inden for de 12 basisaktiviteter.

Valideret redskab