Forside » Dokumentation » Udsatte voksne

Dokumentationsredskaber til udsatte voksne

Der findes flere dokumentationsredskaber til brug for målgruppen udsatte voksne. Her på siden findes beskrivelser af både validerede måleredskaber og dialogbaserede.

I menuen til venstre kan både de validerede og dialogbaserede dokumentationsredskaber til udsatte voksne findes i alfabetisk rækkefølge.

Validerede redskaber og dialogbaserede redskaber

Redskaberne er inddelt efter anvendelsesformål i de to hovedkategorier: dialogbaserede redskaber og validerede redskaber. Dialogbaserede redskaber er bedst egnede til dialog om borgerens udvikling og de opstillede mål, mens de validerede redskaber er bedst egnede til mere præcise målinger af borgerens funktionsevne eller støttebehov.

Det skal bemærkes, at kategorien ”validerede redskaber” omfatter både redskaber, der har gennemgået meget grundige tests med meget sikre resultater, og redskaber, der har gennemgået mindre grundige valideringsprocesser. Redskaberne kan desuden være valideret til en bredere eller en snævrere målgruppe. 

Om beskrivelsen af dokumentationsredskaberne

Hvert redskab beskrives med formål og specifikke anvendelsesmuligheder, specifikke målgrupper, måleparametre, styrker og evt. udfordringer.   

Derudover er det beskrevet:

  • Hvilke VUM-temaer redskabets måleparametre vedrører
  • Hvordan dataindsamlingen med redskabet foregår
  • Hvordan redskabet kan anvendes til beskrivelse af målgruppen.

Læs hele artiklen om kataloget med dokumentationsredskaber på Vidensportalen.