PMTO har dokumenteret positiv effekt på familier med børn og unge med ADHD og opmærksomhedsforstyrrelser samt børn og unge i problemadfærd. Det gælder såvel på det foregribende som på det indgribende niveau. I nordisk kontekst har indsatsen vist god effekt i forhold til at mindske børns udfordrende adfærd, forbedre forældres forældrefærdigheder og til at skabe en generel større familiesamhørighed.
Der er gennemført effektstudier af PMTO i USA, Mexico, Norge og Island, som alle påviser en positiv effekt af både individuel og gruppebaseret PMTO-behandling. (Forgatch & Patterson, 2010; Dishion et al., 2016; Sigmarsdóttir & Björnsdottir, 2012).
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har undersøgt PMTO i forhold til anden kommunal familiebehandling. 11 kommuner og i alt 126 familier med børn mellem 4-12 år deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen er et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor der blev benyttet valide måleinstrumenter til at følge problemniveauet i familierne.
Begge grupper oplevede en signifikant positiv udvikling, som på nogle områder forsætter efter behandlingen. Der er en tendens til, at fortsat udvikling efter behandlingen ses lidt mere ved PMTO-indsatsen. Ved anden familiebehandling er udviklingen mere koncentreret omkring behandlingstidspunktet.
Hos børnene blev den samlede problemscore indledningsvist målt ved hjælp af spørgeskemaet SDQ. Målingen viste, at børnene i indsatsen havde en høj problemscore. Kun 20 pct. af alle børn i Danmark har så højt et adfærdsproblemniveau. Et år efter indsatsen faldt niveauet for både indsatsgruppen og sammenligningsgruppen i sådan en grad, at det lå inden for normalniveauet. PMTO-gruppen lå lidt lavere, men ikke signifikant. Også for forældrene skete en positiv udvikling, idet mestringsevnen i relation til forældrerollen steg signifikant (Lindberg et al., 2019).
I undersøgelsens datamateriale indgik også kvalitative interviews. Den kvalitative analyse viste, at den almindelige familiebehandling indeholder flere af de værktøjer og teoretiske idéer om adfærdsændring, som PMTO-behandling indeholder. Når både PMTO- og kontrolgruppen oplever positive gevinster ved behandling, kan det skyldes, at PMTO- og anden familiebehandling i undersøgelsen i en vis udstrækning arbejder med samme virksomme principper og brugbare redskaber (Lindberg et al., 2017).
PMTO i europæisk kontekst
Et norsk studie, som fokuserer på effekten af PMTO på tværs af køn, er foretaget blandt 323 børn, der har modtaget PMTO-behandling. Studiet bygger på spørgeskema, interviews og registerdata og viser, at den største effekt af behandlingen ses hos børn under otte år. Der er ingen forskel i drenges og pigers udbytte af behandlingen, selvom der er en overrepræsentation af drenge i målgruppen (Kjøbli & Ogden, 2009).
Et norsk effektstudie viser, at PMTO sammenlignet med den sædvanlige norske behandling giver signifikant større effekt i forhold til at mindske barnets udadreagerende adfærd og forbedre barnets sociale kompetencer. Studiet viser desuden, at forældrene efter PMTO-behandlingen forbedrer deres evne til grænsesætning over for barnet, mens forældrenes problemløsningsfærdigheder er på samme niveau som for kontrolgruppen, der ikke har deltaget i PMTO-behandling. Studiet er, i modsætning til studier fra USA, ikke i stand til at påvise forbedrede kognitive færdigheder hos børnene. Effektstudiet er et RCT-studie med 112 familier, som ved lodtrækning er fordelt på henholdsvis PMTO-behandling og den sædvanlige behandling, som tilbydes i Norge (Ogden & Hagen, 2008). Studiet er fulgt op med et 1-års opfølgningsstudie (Hagen et al., 2011).
Et islandsk studie af implementeringen af den individuelle familiebehandling kombineret med en skoleindsats viser positiv effekt på såvel individuelt niveau som på kommunalt elevniveau (Sigmarsdóttir & Bjornsdóttir, 2012; Sigmarsdóttir et al., 2015). Den individuelle familiebehandling gav markante resultater på både forældre-, lærer- og børnenes tilbagemeldinger, hvor der var fald i både eksternaliserede og internaliserede problematikker og en forøgelse af børnenes sociale færdigheder. Antallet af skoleelever, som bliver henvist til specialforanstaltninger, faldt efter PMTO blev implementeret i 2000. Studiet er foretaget i tre forskellige regioner af Island, hvoraf en har implementeret PMTO, og de to andre fungerer som kontrolgrupper. Denne del af studiet er et kvantitativt studie, som bygger på en opgørelse af antallet af henvisninger til specialforanstaltninger samt lærerregistreret problemadfærd hos eleverne. Studiet viser et fald fra 8,6 pct. til 5,9 pct. i antallet af skolernes henvisninger til specialforanstaltninger, efter PMTO er blevet implementeret. Studiet viser også, at elevernes problemadfærd i skolen gennemsnitligt er faldet med ca. 25 pct.
PMTO er også blevet undersøgt i Holland i et studie med 146 familier, hvoraf 55 familier fik anden familieindsats. Studiet indeholder ikke en fuldstændig randomisering og de to grupper er ikke helt sammenlignelige. Studiet finder, at der for begge grupper sker fald i børns problemadfærd og forældrenes stressniveau samt forbedringer i forældrenes mentale tilstand i løbet af den tid indsatsen stod på. Forbedringerne holder nogenlunde niveau efter 12 og 18 måneder. I PMTO gruppen opnåede en højere andel af børnene at blive vurderet til at være uden udadreagerende adfærdsproblematikker end i sammenligningsgruppen, men samlet over alle målinger kunne der ikke konstateres signifikant forskel mellem de to grupper. Forskerne vurderer, at resultaterne ligger på linje med resultater fra andre europæiske studier (Thijssen et al., 2016).
Enlige mødre og deres sønner
Et ni års opfølgningsstudie fra USA blandt 238 enlige mødre og deres sønner viser, at PMTO-behandling har betydet en væsentlig reduktion i antallet af anholdelser blandt unge drenge. Studiet er en opfølgning på et tidligere RCT-studie med en kontrolgruppe, som ikke har modtaget behandling. Studiet er foretaget på baggrund af spørgeskema, interviews og observation. Studiet viser også tydelige positive bieffekter i forhold til mødrenes socioøkonomiske og uddannelsesmæssige status efter at have gennemgået et PMTO-behandlingsforløb. Der er ikke påvist negative bieffekter af PMTO (Patterson et al., 2010; Forgatch et al., 2009).
ADHD og PMTO
Et norsk studie har undersøgt effekten af PMTO for en gruppe af børn under 12 år med adfærdsproblematikker, hvoraf en større gruppe havde ADHD eller ADHD-lignende symptomer. Gruppen med ADHD eller lignende symptomer havde ved behandlingsstart større opmærksomhedsmæssige udfordringer, de var mere udadreagerende og havde sociale problemer samt lavere skolemæssige og sociale kompetencer. Alligevel viste studiet, at PMTO-indsatsen gav samme forbedring for ADHD-gruppen som for dem uden ADHD (Bjørnebekk et al., 2015).
Et meta-review undersøgte i 2021 bl.a. sammenhængen mellem unges kortisol-niveau og ADHD (Chang et al., 2021). Her blev fundet, at unge med ADHD havde lavere kortisol-niveau især om morgenen og havde sværere ved at opnå et normalt niveau i løbet af dagen end kontrolgruppen.
I et hollandsk studie fra 2017 blev børns kortisol-niveau sammenholdt med PMTO-indsatsens reduktion af børnenes anti-sociale problematikker og aggressionsudfordringer (Schoorl et al., 2017). PMTO-indsatsen gav en signifikant reduktion i børnenes udfordringer med aggressiv adfærd både ved behandlingsafslutning og efter seks måneder. Der blev samtidig fundet en sammenhæng mellem kortisol-niveauet og reduktion af aggressiv adfærd. For de børn, der havde et lavere kortisol-niveau om morgenen og sværere ved at opnå et normalt niveau i løbet af dagen, var der ikke så stor reduktion af aggressiv adfærd. Forskerne anbefaler derfor, at indsatsen tilpasses denne gruppe, så der fokuseres mere på udvikling af børnenes evne til selvregulering. Følelsesregulering indgår i øvrigt som specifikt tema i den danske PMTO-guide til arbejdet med ADHD (Socialstyrelsen & Kjerholt, 2015).
I en evaluering af et implementeringsprojekt med PMTO til familier med 13-17-årige, herunder unge med ADHD, tilkendegiver de unge, at forløbet har en positiv virkning på konfliktniveauet i familien. De unge skændes mindre med deres forældre, og de oplever, at de benyttede redskaber er brugbare. Disse tendenser bekræftes af såvel terapeuter som forældre (Kaspersen & Hallmann, 2021b).
PMTO er effektiv i forhold til etniske minoriteter
Et norsk RCT-studie har undersøgt effekten af PMTO hos etniske minoriteter. 96 somaliske og pakistanske mødre til 3-9-årige børn deltog i PMTO-gruppeforløb, og studiet viste en forbedret forældreadfærd i form af nedgang i meget hård opdragelse og øget anvendelse af positiv opdragelse samt reduktion i barnets adfærdsproblemer i hjemmet. Der blev fundet størst behandlingseffekt hos mødre, der deltog i mindst halvdelen af sessionerne (Bjørknes & Manger, 2013).
Kilder
Bjørnebekk, Gunnar et al. (2015). Children With Conduct Problems and Co-occurring ADHD: Behavioral Improvements Following Parent Management Training. Child & Family Behavior Therapy, Vol. 37(1): 1–19.
Bjørknes, R., & Manger, T. (2013). Can parent training alter parent practice and reduce conduct problems in ethnic minority children? A randomized controlled trial. Prevention Science, Vol. 14(1): 52-63.
Chang, J. P.-C. et al. (2021) Cortisol and inflammatory biomarker levels in youths with attention deficit hyperactivity disorder (ADHD): Evidence from a systematic review with meta-analysis. Translational Psychiatry, Vol. 11(1): Art. nr: 430.
Dishion, T. et al. (2016). The Oregon model of behavior family therapy: From intervention design to promoting large-scale system change. Behavior Therapy, Vol. 47(6): 812-837.
Forgatch, M. S. et al. (2009). Testing the Oregon delinquency model with 9-year follow-up of the Oregon Divorce Study. Development and Psychopathology, Vol. 21(2): 637-660.
Forgatch, M. S. & Patterson, G. R. (2010). Parent Management Training—Oregon Model: An intervention for antisocial behavior in children and adolescents. I: Weisz, J. R. (Red.) et al., Evidence-based psychotherapies for children and adolescents (2. udg.) (s. 159-177). New York: The Guilford Press.
Hagen, K. A. et al. (2011). Treatment Outcomes and Mediators of Parent Management Training: A One-Year Follow-Up of Children with Conduct Problems. Journal of Clinical Child and Adolescent Psychology, Vol. 40(2): 165-178.
Kaspersen, S. Wessel & Hallmann, H. (2021b). PMTO Teens: Erfaringer fra familiebehandling i praksis. VIA University College.
Kjøbli, J. & Ogden, T. (2009). Gender differences in intake characteristics and behavior change among children in families receiving parent management training. Children and Youth Services Review, Vol. 31(8): 823-830.
Kjøbli, J. et al. (2013). A randomized trial of group parent training: Reducing child conduct problems in real-world settings. Behaviour Research and Therapy, Vol. 51(3): 113-121.
Lindberg, M. R. et al. (2017). Midtvejsevaluering af bedre familiebehandling: Et randomiseret kontrolleret forsøg med Parent Management Training - Oregon og anden familiebehandling. Kbh: SFI.
Lindberg, M. R. et al. (2019). Effekten af familiebehandling i Danmark: Et felteksperiment med PMTO og anden familiebehandling: Sammenfatning. København: VIVE.
Ogden, T. & Hagen, K. A. (2008). Treatment effectiveness of parent management training in Norway: A randomized controlled trial of children with conduct problems. Journal of Consulting and Clinical Psychology, Vol. 76(4): 607-621.
Patterson, G. R. et al. (2010). Cascading effects following intervention. Development and Psychopathology, Vol. 22(4), Nov, 2010 Special Issue: Developmental cascades: Part 2: 949-970.
Schoorl, J. et al. (2017). Neurobiological stress responses predict aggression in boys with oppositional defiant disorder/conduct disorder: A 1‑year follow‑up intervention study. European Child and Adolescence Psychiatry, Vol. 26(7): 805-813.
Sigmarsdóttir, M. & Bjornsdóttir, A. (2012). Community implementation of PMTO™: Impacts on referrals to specialist services and schools. Scandinavian Journal of Psychology, Vol. 53(6): 506-511.
Sigmarsdóttir, M. et al. (2015). Treatment effectiveness of PMTO for children's behavior problems in Iceland: Child outcomes in a nationwide randomized controlled trial. Family Process, Vol. 54(3): 498-517.
Socialstyrelsen & Kjerholt, C. M. (2015). PMTO guide til arbejdet med ADHD. Odense: Socialstyrelsen.
Thijssen, J. et al. (2017). The effectiveness of parent management training—Oregon model in clinically referred children with externalizing behavior problems in The Netherlands. Child Psychiatry & Human Development, Vol. 48(1): 136-150.