Implementeringen af PALS er en langsigtet proces, og forskning viser, at en god implementeringsproces blandt andet afhænger af, at skolens personale involveres aktivt i processen.
PALS implementeres ved hjælp fra en ekstern PALS-vejleder, som leder oplæringsprocessen på skolen. Modellen implementeres ofte i to faser, hvor længden af de enkelte faser bestemmes af skolens erfaringer, det specifikke fokus og de implementeringsdata, der indkommer undervejs. Faserne kan godt overlappe hinanden:
1. fase: Grundlæggende implementering, planlægning og oplæring
I den første fase er der fokus på generelle og forebyggende tiltag, sammensætning af PALS-team, pædagogiske refleksioner og kompetenceudvikling ud fra skolens aktuelle behov. Desuden udarbejdes en række fælles regler og procedurer.
Implementeringen er handlingsorienteret, og de generelle forebyggende tiltag igangsættes. Det er en periode, hvor oplæring i, planlægning og tilrettelæggelse af individuelle eller gruppebaserede støttetiltag bliver udarbejdet. I denne fase tilbydes der ofte forældrerådgivning i form af korte og frivillige rådgivningsforløb. Der sikres en grundig dataindsamling fx vedrørende elevernes sociale færdigheder og trivsel.
2. fase: Opfølgning, vejledning og igangsættelse af individuelle støttetiltag
I den anden fase vedligeholder og opretholder skolen de forebyggende tiltag. De individuelle eller gruppebaserede tiltag, som blev udviklet i første fase, sættes i gang. Desuden rettes fokus på de elever, der har behov for supplerende indsatser (Socialstyrelsen, 2014). Der arbejdes med en fælles problemløsningsmodel.
Danske erfaringer med implementering af PALS
PALS blev som pilotprojekt i 2008 implementeret på 11 skoler i Aalborg, Holstebro, Herning og Ikast-Brande kommune. Projektet blev udvidet fra 2010, og fra i 2015 er der registreret i alt 50 danske skoler i 10 kommuner, som er i gang med at implementere PALS-modellen (VIA University College, 2017). Modellen er udviklet af Atferdssenteret i Oslo (kaldes nu NUBU), som har anvendt modellen og uddannet PALS-vejledere siden 2002 (NUBU, 2017). Det nationale faglige implementeringsteam i Socialstyrelsen, som har stået bag PALS Danmark, har i løbet af 2013 oversat og bearbejdet de norske og amerikanske PALS-håndbøger, så de kan anvendes i en dansk skolekontekst (Socialstyrelsen, 2014).
Fra august 2015 drives og videreudvikles PALS i Danmark af VIA University College.
Læs mere om PALS modellen
Udfordringer i implementeringsprocessen
Resultater fra en evaluering foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) indikerer, at der både er væsentlige udfordringer og store succeser forbundet med at implementere en skoleomfattende model som PALS i Danmark (Rasmussen & Olsen, 2012). Evalueringen bygger på data fra 11 danske skoler, der indførte PALS i 2008. Datagrundlaget, der består af både kvalitative og kvantitative data, peger på, at udfordringerne primært er forbundet med, at implementeringen af PALS er en langsigtet proces. Samtaler med skolelederne viser eksempelvis, at skolens ansatte føler sig under tidspres i forhold til implementeringen, samt at skolelederne oplever det som vanskeligt at kunne nå at arbejde grundigt med modellens forskellige faser. Dette understøttes af kvantitative data, som ifølge evalueringen samlet set vidner om, at det tager tid at implementere alle delelementer af PALS. I 2011, tre år efter skolernes opstart af PALS, var modellens kernekomponenter, ifølge de lærere, der deltog i undersøgelsen, langt fra tilstrækkeligt implementeret (Rasmussen & Olsen, 2012).
Det nævnes endvidere i evalueringen, at det kan være en udfordring for implementeringen, at lærerne føler, at deres relative autonomi bliver begrænset med indførelsen af PALS, idet de ikke selv, i samme grad som tidligere, kan bestemme, hvordan de håndterer eleverne, og tilrettelægger undervisningen. En anden udfordring kan være, at implementeringen på visse punkter ikke hænger sammen med de fysiske rammer for eleverne og lærerne. Ændringer af disse rammer kan være underlagt skolernes budgetter, og er derfor tidskrævende at indarbejde. Endvidere nævnes manglende opbakning fra ledelsen og manglende forandringskapacitet som mulige udfordringer for implementeringen (Rasmussen & Olsen, 2012).
Derudover påviser evalueringen, at
- fire ud af fem ansatte på PALS-skoler i Danmark oplever, at programmet har forbedret deres evne til at håndtere vanskelige elever
- lidt under halvdelen af de ansatte oplever, at de sjældnere er udsat for trusler om vold fra elever sammenlignet med tiden før, PALS blev implementeret (Rasmussen & Olsen, 2012).
Ifølge evalueringens forfattere indikerer resultaterne, at implementeringen af PALS er en løbende proces, der muligvis vil strække sig over længere tid end de tre år, implementeringen oprindeligt blev vurderet at tage. Resultaterne indikerer endvidere, at vedligeholdelsen af PALS på skolerne er vigtig for ikke at falde tilbage til tidligere parksis og vaner(Rasmussen & Olsen, 2012).
Måder at imødekomme udfordringer på
SFIs evaluering (Rasmussen & Olsen, 2012) fremhæver en række positive internationale erfaringer, der kan anvendes til at imødekomme de udfordringer, der ofte opstår i implementeringsprocessen. Blandt de mest væsentlige anbefalinger er involvering af skolens personale, eleverne og elevernes forældre i programmet, så de oplever ejerskab i forhold til programmet. Derudover er det vigtigt, at skolens ledelse afsætter den fornødne tid til, at personalet kan sætte sig ind i programmet og lære at bruge det. Endvidere skal skolernes administration og forvaltning også støtte op omkring implementeringen af programmet (Rasmussen & Olsen, 2012).
Amerikanske implementeringsstudier
Et amerikansk implementeringsstudie fra 2013 indikerer, at det, for at undgå at lærerne på skolerne oplever begyndende udbrændthed, er væsentligt at implementere PALS med høj fidelitet. Studiet har undersøgt forholdet mellem implementeringen af PALS og 184 lærers velbefindende på 40 amerikanske grundskoler. Det viser, at lærere på skoler, der har implementeret PALS med høj fidelitet, føler sig mindre udbrændte samt mere effektive sammenlignet med lærere på skoler med en lavere implementeringsfidelitet. Derudover indikerer studiet, at lærere på skoler med lav socioøkonomisk status relativt set opnår bedre effekt (altså i mindre grad oplever udbrændthed) ved implementering af PALS end lærere på skoler, der socioøkonomisk er bedre stillede(Ross et al., 2013).
Et andet amerikansk implementeringsstudie indikerer endvidere, at det er muligt at reducere lærernes følelse af udbrændthed og øge deres følelse af effektivitet, hvis de, som det foreskrives i PALS-modellen, anvender ros i undervisningen. Studiet viser dog, at det kan være svært at implementere den del af PALS-modellen, der involverer individuel ros til eleverne i undervisningen, så det giver hensigtsmæssig effekt. Det anbefales derfor i studiet, at PALS-vejlederne på de enkelte skoler får tilstrækkelig oplæring, og retter et specifikt fokus på at planlægge med lærerne, hvornår og hvordan de skal give individuel ros til eleverne. For at ros kan øge motivationen og læringen, skal den være specifik, handlingsrettet og procesrettet. Ros, der er knyttet direkte til opnåelse af resultater, kan derimod virke demotiverende (Reinke et al., 2012).
Studiet anbefaler endvidere, at skolerne opretter et system, der kan hjælpe dem med at evaluere og supervisere klasseledelsen i praksis i klasseværelserne. Studiets forfattere foreslår i den forbindelse, at skoleledelsen eller PALS-vejlederen løbende laver observationer i klasseværelserne, så de kan identificere, hvilke specifikke elementer i PALS-modellen lærerne skal have hjælp til at implementere. Studiet er baseret på observationer af og evalueringer fra 33 lærere på tre amerikanske grundskoler, der har implementeret PALS med høj fidelitet (Reinke et al., 2012).
Kilder:
Egelund, H. (2017). Måling af ændringerne i trivslen på de skoler, der har været omfattet af PALS mental sundhed. København: COWI, Sundhedsstyrelsen.
Nubu - Nasjonalt utviklingssenter for barn og unge (2007). Positiv atferd, støttende læringsmiljø og samhandling (PALS) (besøgt 14.06.17)
Rasmussen, P. S. & Olsen, P. S. (2012). Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS) – en evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotskoler. . SFI 12:07
Reinke, W. M. et al. (2012). Classroom-Level Positive Behavior Supports in Schools Implementing SW-PBIS: Identifying Areas for Enhancement (kan lånes kan lånes gennem bibliotek.dk). Journal of Positive Behavior Interventions Volume 15; Issue 1; pp. 39 – 50.
Ross, S. et al. (2013). Teacher Well-Being and the Implementation of School-Wide Positive Behavior Interventions and Supports (kan lånes kan lånes gennem bibliotek.dk). Journal of Positive Behavior Interventions. Volume 14; Issue 2; pp. 118-128.
Socialstyrelsen (2013). Dokumenterede metoder børn og unge - metoden PALS
Socialstyrelsen (2014). Positiv Adfærd i Læring og Samspil
VIA University College (2017). Positiv Adfærd i Læring og Samspil – PALS (besøgt 21.06.17)