MultifunC

MultifunC er rettet mod unge, der viser problemadfærd på individniveau, men også i forhold til familie, skole, venner og nærmiljø. For de unge i målgruppen vurderes det, at der er stor sandsynlighed for, at de vil fortsætte deres problemudvikling, såfremt de ikke tilbydes den nødvendige hjælp.

Målgruppen for MultifunC omfatter unge, som:

• har begået kriminalitet (som fx tyveri, indbrud)
• udviser aggressiv eller voldelig adfærd
• har lavet omfattende hærværk eller udviser ødelæggelsestrang
• bruger rusmidler i forbindelse med ovennævnte adfærd
• har tillægsproblemer fx alvorlige vanskeligheder i skolen, negative kammeratskabsrelationer, verbale aggressioner, såsom trusler om at skade andre
• er i høj risiko for fortsat antisocial adfærd.

MultifunC er et intensivt manual- og forskningsbaseret institutionsprogram, hvor den unge får et ophold på en MultifunC-institution. Et norsk studie fra 2011 (Fossum & Holmen, 2011) peger på, at institutionsbehandling kan have skadelig virkning på de unge. Dette gælder særligt for unge uden alvorlige adfærdsproblemer og med få risikofaktorer, som placeres på institutioner sammen med unge med etablerede adfærdsproblemer og mange risikofaktorer. Derfor foretages der altid, før anbringelse på en MultifunC-instition, en målgruppevurdering af den unge og en grundig vurdering af, om den unge vil kunne profitere af et MultifunC-behandlingsforløb. Det vigtigste screeningsværktøj i målgruppevurderingen er YLS/CMI (Youth Level of Service/Case Management Inventory). For at de unge kan inkluderes i målgruppen, skal de, ud fra en max score på 42, have en risikovurderingsscore på omkring 22-23 eller derover. Det indikerer, at den unge er i høj eller meget høj risiko for fortsat antisocial adfærd. Det betyder, at de unge, der får plads på en MultifunC-institution, har et komplekst problembillede og problemer både på individniveau og i forhold til familie, skole, venner og nærmiljø (Multifunc.org, 2013; Carpelan & Hultman, 2011).

Kilder

Carpelan, Kerstin S. & Hultman, Malin (2011). Implementeringen av MultifunC: Ett program för institutionsbehandling av ungdomar med svåra beteendeproblem. Stockholm: Sverige.

Fossum, Sturla & Holmen, Carl Ivar (2011). Implementering av behandlingsmodellen - MultifunC: Implementeringsprosessen på 6 barnevernsinstitusjoner i Norge. RKBU Nord – Rapport 1: Universitet i Tromsø.

Multifunc.org (2013). Målgruppe. Tilgængelig fra: http://www.multifunc.org/html/malgruppe.html [lokaliseret 21/02/2019]

Tre behandlingsprincipper

MultifunC-behandlingen tager afsæt i tre behandlingsprincipper, som er vigtige nøgleprincipper i succesfuld behandling af personer, der har begået eller er i risiko for at begå kriminalitet: Risikoprincippet, Behovsprincippet og Responsivitetsprincippet.

Risikoprincippet henviser til, at intensive behandlingstiltag har størst effekt for unge med høj risiko for fremtidig negativ adfærd, dvs. unge som udviser mange risikofaktorer. Disse risikofaktorer identificeres gennem en grundig udredning af den unge ved brug af screeningsværktøjet YLS/CMI, således at det sikres, at kun unge i højrisiko modtager et MultifunC-behandlingstilbud.

Behovsprincippet har fokus på, hvad der konkret bør forandres for at opnå en reduktion i problemadfærden, så behandlingen kan tilgodese den enkelte unges behov.

Behandlingen tilrettelægges ud fra responsivitetsprincippet, som vedrører forhold, der indvirker på, hvordan de unge vil profitere af behandlingsmetoderne. Det gælder både generel responsivitet, som knytter sig til gruppen af unge, og henviser til, at de anvendte tiltag skal være virkningsfulde henholdsvis den specifikke responsivitet, som berører enkelte individer i gruppen. Behandlingsarbejdet har således fokus på en række fællestræk ved unge med adfærdsvanskeligheder, men også på den enkelte unges styrker og svagheder (Carpelan & Hultman, 2011).

For at lykkes med forandring af alvorlige adfærdsvanskeligheder er det nødvendigt at fokusere på mange områder ved behandlingen. MultifunC-behandlingsmodellen fokuserer derfor på:

• principper for effektiv behandling
• påvirkning af ungdomskultur i institutionen
• mestring af udadreagerende adfærd og tilrettelæggelse af tiltag for at undgå en sådan adfærd
• opfølgning efter udflytning fra institutionen.

Teoretisk udgangspunkt

MultifunC-behandlingen baserer sig på fire teorier (Social læringsteori, Kognitiv adfærdsteori, Multisystemisk teori og Socialøkologisk teori), som bidrager til dels at forstå årsager til indlæring og forandring af adfærd samt at sætte fokus på, hvordan forandring af adfærd sker i samspil med den unge, nærmiljø og omgivelser (Fossum & Holmen, 2011).

MultifunC-institutionen

MultifunC-institutionen er bygget op omkring fire personalegrupper: Udredningsteam, Miljøteam, Skoleteam samt Familie- og opfølgningsteam. Der er en teamleder knyttet til hvert team. Hvert team arbejder ud fra hver deres manual, som indeholder specifikke krav til personalet og deres kompetencer. Alle medarbejdere på institutionen skal deltage i et grunduddannelsesforløb og mindst 75 pct. af medarbejderne i miljøteam skal have en relevant socialfaglig uddannelse som pædagog eller lignende.

Selve behandlingen er bygget op omkring elementer fra fire evidensbaserede behandlingsmodeller:

1. Parent Management Training, Oregon (PMTO)
2. Multisystemisk Terapi (MST)
3. Aggression Replacement Training (ART)
4. Motiverende Interview (MI)

Derudover arbejder MultifunC-institutionen i Danmark ud fra No Power No Lose (NPNL) konceptet, som er en konflikthåndterings- og selvbeskyttelsesmetode, der har som mål at begrænse fysisk og psykisk magtanvendelse i konfliktsituationer.

Under institutionsopholdet skabes en fast struktur for den unge i forhold til deltagelse i skole, arbejde, fritidsaktiviteter mv.  Et vigtigt element i forløbet for den enkelte unge er at forstærke og holde fokus på de områder, den unge lykkes med. Til dette anvendes et struktureret belønningssystem, som dels motiverer den unge til at fastholde en positiv udvikling og dels sikrer, at alle medarbejdere har fokus på at hjælpe den unge til at lykkes med de konkrete forandringer, han eller hun arbejder på (Carpelan & Hultman, 2011).

Kilder

Carpelan, Kerstin S. & Hultman, Malin (2011). Implementeringen av MultifunC: Ett program för institutionsbehandling av ungdomar med svåra beteendeproblem. Stockholm: Sverige. 

Fossum, Sturla & Holmen, Carl Ivar (2011). Implementering av behandlingsmodellen – MultifunC: Implementeringsprosessen på 6 barnevernsinstitusjoner i Norge. RKBU Nord – Rapport 1: Universitet i Tromsø.

MultifunC i Danmark

Den første danske MultifunC-institution åbnede i 2011 i København. I 2012 åbnede der endnu en dansk MultifunC-institution i Region Midtjylland med Herning Kommune og Aarhus Kommune som partnerskabskommuner. MultifunC København lukkede i 2015.

MultifunC Midtjylland drives nu af Region Midtjylland, og har status som en delvis lukket institution.

Læs mere om MultifunC i Danmark på Socialstyrelsens hjemmeside

Nordiske forsknings- og implementeringserfaringer

I slutningen af 2016 udkom SFI rapporten (Henze-Pedersen et al. 2016) omkring de danske implementeringserfaringer af MultifunC-konceptet. Rapporten undersøger, i hvor høj grad MultifunC er implementeret på de to danske MultifunC-institutioner (hvoraf der nu kun er én eksisterende), både samlet set og målt på henholdsvis strukturelle komponenter og programkomponenter.

Samlet set nåede ingen af institutionerne op på den tilfredsstillende implementeringsgrad på 80 pct. ved den sidste måling, der fandt sted efter 3 år og 4 måneders implementering (én institution lå på 73 pct., og den anden nåede op på 62 pct.). De unge kan dog godt opleve positive resultater af behandlingen, selvom denne ikke er fuldstændig implementeret. Det skal i øvrigt bemærkes, at den ene institution nåede op på en implementeringsgrad på 81 pct. ved studiets afslutning i forhold til implementering af programkomponenterne.

Rapporten konkluderer, at det kan være en udfordring at implementere et komplekst program som MultifunC, og at det i implementeringen af programmet er hensigtsmæssigt at arbejde fokuseret med bl.a. at:

• sikre det interne samarbejde på tværs af de forskellige teams på institutionerne
• skabe forståelse for programmet hos de kommunale sagsbehandlere m.fl.
• forholde sig til og håndtere evt. modstand mod programmet fra omverdenen
• mindske risikoen for afbrudte behandlingsforløb – enten fordi den unge har begået ny kriminalitet under opholdet, den unge eller forældrene selv har afbrudt behandlingen, eller fordi kommunen ikke har bevilliget opfølgningsfasen. 

Når MultifunC skal implementeres, er det vigtigt at tage hensyn til, at det er en tids- og ressourcekrævende proces, som kræver støtte til institutionerne og personalet i etableringsfasen. Dette konkluderer en svensk-norsk rapport fra 2011 (Carpelan & Hultman, 2011), som er baseret på data fra gentagende besøg på seks institutioner samt på en spørgeskemaundersøgelse blandt personalet på disse institutioner. Rapporten viser, at implementeringen er en tidskrævende proces:

• Den kræver god forståelse for vigtigheden af vedvarende høj programintegritet, og fordi det tager tid for personalet at lære at arbejde efter retningslinjerne i programmet.
• Det er nødvendigt, at hele personalegruppen tager del i en omfattende oplæring.
• Det er væsentligt for implementeringen, at personalet får aktiv vejledning i forhold til konkrete sager - men også i forhold til omstændigheder i organisationen og driften i virksomheden.
• Det er vigtigt med gode kvalitetssikringsrutiner for at sikre etableringen af modellen og den ordinære drift.

De seks nordiske institutioner i undersøgelsen gennemgik to forskellige implementeringsforløb. Tre af institutionerne havde positive implementeringsforløb, mens de resterende tre havde større vanskeligheder med implementeringen. De tre institutioner med positive implementeringsforløb var de institutioner, hvor det fra starten var lykkedes at etablere teamorganisering og hvor man arbejdede med unge inden for den definerede målgruppe. Personalet på disse institutioner rapporterede om stærk implementeringsstøtte i hele perioden, om tilfredsstillende stabilitet i personalegruppen samt om tillid til ledelsen. I de resterende tre institutioner lykkedes det ikke at foretage gode målgruppevurderinger eller at etablere en teamorganisering (Carpelan & Hultman, 2011).

En norsk undersøgelse fra 2011 (Fossum & Holmen, 2011) konkluderer også, at implementeringen af MultifunC er en tidskrævende og omfattende proces. Undersøgelsen er baseret på data fra seks dagslange besøg på tre MultifunC-afdelinger samt på interviews med personalet fra 40 behandlingsteams, unge og afdelingsforstandere. Ifølge undersøgelsen havde to ud af de tre enheder efter to år opnået et tilfredsstillende implementeringsresultat, hvilket vil sige, at 80 pct. af såvel de strukturelle komponenter som de programmæssige komponenter kunne anses for implementeret. For alle tre enheder var det gældende, at det ikke var muligt at implementere den komponent i programmet, der handler om at hjælpe de unge med at blive aktiveret i forskellige fritidsaktiviteter (Fossum & Holmen, 2011).

Den norske undersøgelse viser, at der er en sammenhæng mellem en stabil organisation og gode implementeringsresultater. Derudover peger den på, at det i implementeringen af MultifunC er vigtigt, at:

• implementeringen forberedes grundigt, inden den igangsættes. Dette gælder særligt, at der garanteres ressourcer til fortløbende introduktionsundervisning
• man trækker på erfaringer fra andre, der har implementeret programmet
• der er afsat regelmæssig implementeringsstøtte til hele perioden
• det rette personale rekrutteres og at der etableres en stabil personalesituation
• personalet kontinuerligt bliver tilbudt undervisning i anvendelse af programmet
• der etableres et samarbejde med relevante aktører som forældre, skolefritidsordninger, praktiksteder, politi, foreninger og skoler i både nærområdet og hele kommunen (Fossum & Holmen, 2011).

Kilder

Carpelan, Kerstin S. & Hultman, Malin (2011). Implementeringen av MultifunC: Ett program för institutionsbehandling av ungdomar med svåra beteendeproblem. Stockholm: Sverige.

Fossum, Sturla & Holmen, Carl Ivar (2011). Implementering av behandlingsmodellen – MultifunC: Implementeringsprosessen på 6 barnevernsinstitusjoner i Norge. RKBU Nord – Rapport 1: Universitet i Tromsø.

Henze-Pedersen, Sofie et al. (2016). Implementering af MultifunC: Et behandlingsprogram til unge med svære adfærdsvanskeligheder. SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd. 

Unges risikovurdering mindsket som følge af MultifunC

Der er i januar 2021 udkommet en midtvejsevaluering af MultifunC i Danmark.

Læs midtvejsevalueringen af MultifunC i Danmark på Socialstyrelsens hjemmeside

Evalueringer fra Norge viser, at ca. 220 unge har modtaget MultifunC-behandling, hvoraf 68 pct. har gennemført behandlingen (inklusive opfølgning) og at

• 70-80 pct. af de unge efterfølgende fungerede uden misbrug og kriminalitet, boede hjemme eller i egen bolig, var i aktivt skole- eller arbejdstilbud og havde betydelige forbedringer i adfærd og funktion (Multifunc.org, 2013).

Den gennemsnitlige opholdstid på institutionen var 6 1/2 måned og den gennemsnitlige behandlingstid inklusiv opfølgningsperioden har været ca. 11 måneder (Multifunc.org, 2013).

I Norge foretog man i 2011 en undersøgelse af risikovurdering ved indskrivning og udskrivning for samtlige unge, der havde været placeret på 4 af de 5 norske MultifunC-institutioner siden opstarten i 2005. Undersøgelsen viste,

• at den gennemsnitlige risikovurdering målt ud fra YLS/CMI var mere en halveret, og ca. 60 pct. af de unge viste så lave problembelastninger, at de blev vurderet til ikke at have behov for særskilte tiltag
• ved indskrivning lå den gennemsnitlige score, målt ud fra YLS/CMI på 26 af 42 mulige, mens tallet ved afslutning af opfølgningsperioden var faldet til en score på 10 ud af 42 mulige. Tilsvarende undersøgelser blev gjort i Sverige med lignende resultater (Multifunc.org, 2013).

Svensk studie viser positiv effekt af MultifunC

Et svensk studie (Hultman & Löfholm, 2014) har undersøgt effekten af MultifunC ved opfølgning 12 måneder efter påbegyndt forløb. Studiet består af 80 unge, hvoraf halvdelen modtager MultifunC-behandling, mens den anden halvdel, sammenligningsgruppen, modtager traditionel behandling. De kriterier, der er opsat følger metodens målgruppekriterier, hvor de unge skal være mellem 14-18 år og være i høj risiko for fortsat negativ udvikling.  

Effektstudiet konkluderer positiv effekt af MultifunC-behandlingen. Studiet viser, at MultifunC efter 12 måneder er lykkedes, da majoriteten af de unge profiterer af behandlingen og er flyttet hjem. Resultaterne viser, at:

• fem unge fra MultifunC-gruppen var placeret på institution efter 12 måneder, mens dette gjorde sig gældende for 19 unge i sammenligningsgruppen.
• otte af de unge fra MultifunC-gruppen indgik i opfølgende initiativer hos MultifunC og boede hjemme.

Studiet omfatter foruden før-målinger også opfølgningsinterview 12 måneder efter før-målingen med 71 pct. af de unge, dvs. 30 unge i MultifunC-gruppen hhv. 27 i sammenligningsgruppen. Resultaterne af opfølgningsinterviewene viser, at de unges selvrapporterede adfærdsproblematikker og psykiske problemer var mindsket 12 måneder efter den indledende måling, hvilket gjorde sig gældende for begge grupper. De selvrapporterede data viser, at

• 14 af de unge fra MultifunC-gruppen går i skole og fem har praktikplads eller er i arbejde. I sammenligningsgruppen gør dette sig gældende for fire ud af de 27 unge, hvoraf tre går i skole og en kom i arbejde (Hultman & Löfholm, 2014).

Studiet er gennemført som kvasi-eksperimentielt design. De unge var i gennemsnit 16 år ved den indledende måling. Hvad angår de unges familiebaggrund, er der påvist en forskel mellem grupperne, da problemforekomsten hos forældrene er højere blandt de unge i sammenligningsgruppen end blandt de unge der modtager MultifunC. Ved den indledende måling var flere af forældrene til de unge, der har modtaget MultifunC-indsatsen, fx i arbejde, end det var tilfældet med forældrene til de unge i sammenligningsgruppen. Flere unge i MultifunC-gruppen angiver derudover, at de er vokset op med begge forældre (Hultman & Löfholm, 2014).

Forfatterne til studiet har efterfølgende gjort sig refleksioner over bl.a. den forskel, der ses mellem gruppernes familiebaggrund. Overvejelserne baserer sig på, hvorvidt der foretages en selektionsproces i forhold til hvilke unge, der modtager MultifunC. Den tyder på, at unge med flere beskyttelsesfaktorer knyttet til familien i større omfang visiteres til MultifunC, sammenlignet med de unge i sammenligningsgruppen, hvor flere har modtaget indsatser baseret på kognitive tilgange, fx ART eller Motiverende Interviews (Hultman & Löfholm, 2014).

Kilder

Hultman, Malin & Löfholm, Cecilia Andrée (2014). MultifunC institutionsbehandling för ungdomar med svåra beteendeproblem: Resultat efter ett år. Stockholm: Sverige. 

Multifunc.org (2013). Evaluering. Tilgængelig fra: www.multifunc.org/html/evaluering.html [lokaliseret 21/02/2019]

På baggrund af den systematiske søgning, er der ikke fremkommet studier, der belyser økonomi (medio, 2017).