Effekten af De Utrolige År Førskole er dokumenteret i mere end 10 kontrolgruppeforsøg udført af programudvikleren og tilsvarende mere end 10 kontrolgruppeforsøg udført af uafhængige forskere både fra USA og andre lande.
Studierne fremgår med præcise referencer af programudviklerens bog fra 2011, som indeholder en samlet beskrivelse af De Utrolige År (Webster-Stratton, 2011).
Måling af adfærdsvanskeligheder
Hvordan måler man adfærdsvanskeligheder?
De Utrolige Års programudvikler anbefaler i manualen til Førskole-programmet det validerede måleredskab Eyberg Child Behaviour Inventory (ECBI) til måling af adfærdsvanskeligheder hos børn. Dette redskab er oversat til dansk og benyttes ofte sammen med andre validerede måleredskaber i undersøgelser og evalueringer af De Utrolige År programmerne. ECBI består af 36 udsagn om barnet, som forældrene skal vurdere på to skalaer.
I Norge er der udarbejdet nationale normtal for ECBI. Det betyder, at man i Norge kender de gennemsnitlige ECBI-værdier for børn i forskellige aldersgrupper og har udregnet, hvornår et barn, målt med ECBI, er i adfærdsvanskeligheder af behandlingskrævende karakter. Nemlig ved en ECBI-score i det, som svarer til de øverste 10 pct..
Positive resultater i meta-analyse
En meta-analyse af De Utrolige Års forældretræning (Menting et al., 2013) konkluderer samlet set, at De Utrolige Års forældretræning medfører et fald i forstyrrende adfærd og en stigning i prosocial adfærd hos de børn, der modtager indsatsen. Resultatet er målt umiddelbart efter interventionen.
Effekten af programmet er, i følge meta-analysen, størst for de børn, som har den mest problematiske adfærd før programmet og programmet virker bedre for børnene, jo flere sessioner forældrene deltager i (Menting et al., 2013).
Meta-analysen har vurderet effekten af De Utrolige År i 50 videnskabelige studier udgivet i perioden 1980 til april 2010. Analysen inddrager dels studier af førskoleprogrammet uden andre programmer dels af førskoleprogrammet i kombination med andre programelementer fra De Utrolige År. I de 50 studier indgår i alt 4745 deltagere, hvoraf 2472 er i interventionsgrupper og 2273 er i kontrol- eller sammenligningsgrupper. (Menting et al., 2013)
Nordisk forskning
Flere undersøgelser fra Norden, et norsk randomiseret kontrolleret forsøg og to svenske randomiserede kontrollerede forsøg, viser signifikant positiv effekt af De Utrolige År Førskole sammenlignet med ventelistekontrolgrupper. Studierne peger på, at De Utrolige År førskoleprogrammet, hvis positive resultater er dokumenteret gennem forskning fra en række lande, også er effektive i Norge og Sverige (Larsson et al., 2009; Axberg & Broberg 2012; Stattin et al., 2015).
I det norske studie indgår 127 familier med børn i alvorlige adfærdsvanskeligheder og med diagnoserne ODD/CD eller mange symptomer fra de diagnoser. En del af børnene havde desuden ADHD eller ADHD-lignende adfærd. De 127 familier blev fordelt tilfældigt i tre grupper, to interventionsgrupper og en kontrolgruppe. I det norske studie faldt interventionsgruppen 41 point på Eyberg Child Behaviour Inventory. Kontrolgruppen, som stod på venteliste, faldt med 22 point. Undersøgelsens statistiske analyser viste, at denne forskel var statistisk signifikant, hvilket betyder, at interventionsgruppens positive udvikling kunne tilskrives indsatsen med De Utrolige År (Larsson et al., 2009).
Der blev i et af de svenske studier rekrutteret 62 familier, og disse blev fordelt ved lodtrækning til to grupper, en gruppe som fik tilbudt De Utrolige År Førskole og en gruppe, som stod på venteliste. Børnenes niveau af adfærdsvanskeligheder blev målt både før og efter indsatsen med De Utrolige År. Interventionsgruppen i den svenske undersøgelse, som fik De Utrolige År, faldt med 32 point på Eyberg Child Behaviour Inventory, som måler adfærdsvanskeligheder. Kontrolgruppen, som stod på venteliste, faldt med 5 point på samme skala. Også her var forskellen statistisk signifikant (Axberg & Broberg, 2012).
I en national evaluering i 2015 undersøgte en række svenske forskere den kortsigtede effekt af fire forskellige forældreprogrammer som tilbydes i Sverige, herunder De Vidunderlige År for 3-8-årige. I et randomiseret kontrolleret forsøg blev 112 familier tilbudt De Utrolige År, mens 159 familier stod på venteliste. Ligesom det andet svenske studie (Axerg & Broberg, 2012) viser dette studie også, at der er en signifikant sammenhæng mellem deltagelse i De Utrolige År og en reduktion af børns adfærdsproblemer (Stattin et al., 2015).
Dosering af indsatsen
Det norske studie (Larsson et al., 2009) peger på, at dosering af De Utrolige År Førskole er vigtig for at skabe effekt. Mødre, som deltog i 75 pct. eller flere af sessionerne i programmet, fik i det norske studie signifikant bedre effekt af programmet sammenlignet med mødre i kontrolgruppen. For mødre, som deltog i mindre end 75 pct. af sessionerne i programmet, var der ikke samme signifikante forskel sammenlignet med kontrolgruppen.
Langt størstedelen af familierne i det norske lodtrækningsforsøg deltog i 75 pct. eller flere af programmets sessioner.
Det norske studie konkluderer, som metaanalysen fra 2013, at effekten af De Utrolige Års forældretræning er bedre, jo flere sessioner forældrene deltager i (Menting et al., 2013; Larsson et al., 2009).
Dansk undersøgelse af effekten af DUÅ målrettet forældre til børn med ADHD
Symptomer
Forskere fra Aarhus Universitet har i samarbejde med Center for ADHD gennemført en effektevaluering af de første gruppeforløb for forældre til 3-8-årige børn med ADHD-symptomer (33 familier) afholdt i perioden 2011-12 i Danmark. Studiet undersøgte effekterne af DUÅ forældreprogrammet til forældre til børn med ADHD-symptomer.
I forhold til børnenes ADHD-symptomer og problemskabende adfærd viser undersøgelsen statistiske og kliniske signifikante reduktioner fra før til efter behandlingen. Undersøgelsen viser også en signifikant forbedring af børnenes sociale kompetencer og følelsesregulering. Forældre rapporterede desuden, at de i højere grad anvendte incitamenter og ros overfor deres barn. Data viser, at alle effekter blev opretholdt eller blev forbedret frem mod seks måneders-opfølgningen (Trillingsgaard et al., 2014).
Læs mere om De Utrolige År tilpasset børn med ADHD og deres forældre.
Den langsigtede effekt for særlige grupper
På baggrund af opfølgningsstudier af De Utrolige År Førskole fra Norge og Storbritannien er der grund til at have særlig opmærksomhed på piger, børn af enlige mødre, og på de børn, som har et højt niveau af adfærdsvanskeligheder på trods af, at forældrene har gennemført De Utrolige År Førskole. Disse grupper vil oftere end andre grupper have behov for at De Utrolige År Førskole suppleres med andre interventioner.
Deltagerne i det norske lodtrækningsforsøg med De Utrolige År Førskole blev fulgt i 5-6 år efter det oprindelige forsøg. I det oprindelige forsøg havde alle deltagere en diagnose med ODD/CD eller havde mange symptomer. Dette var tilfældet for kun en tredjedel ved opfølgningsstudiet. Den største tendens til at fastholde diagnosen 5-6 år efter det oprindelige forsøg blev set hos piger og børn som ved det oprindelige forsøg boede hos enlige mødre (Larsson et al., 2009; Drugli et al., 2010).
I et studie fra Storbritannien (Scott et al, 2014) er det blevet undersøgt, hvorledes det kan undgås, at børn og unge med, eller i risiko for at udvikle, antisocial adfærd får problemer med antisocial personlighed i deres voksenalder. Studiet indeholder to randomiserede opfølgningsstudier. I det første studie indgår 120 børn mellem tre og syv år, der er blevet henvist til behandling på mentale sundhedsklinikker for børn på grund af antisocial adfærd. For 93 af de 120 børn blev der foretaget en opfølgning, da de var mellem 10 og 17 år. Det andet studie omfatter 109 børn mellem fire og seks år, der gennem et spørgeskema om antisocial personlighed og antisocial adfærd, besvaret af forældre og lærere, har scoret højt og dermed betegnes at være i højrisiko for udviklingen af antisocial personlighed. 90 af børnene deltog i opfølgningen, da de var mellem ni og 13 år (Scott et al., 2014).
I begge studier har forældreinterventionen været De Utrolige År Basic Videotape Program. Opfølgningen på denne intervention har vist, at for gruppen af børn som er blevet henvist til behandling er der sket en mindskelse i antisocial adfærd i deres ungdomsår sammenlignet med kontrolgruppen, hvor forældrene ikke har deltaget i De Utrolige År-programmet. Studiet viser også, at der er sket en forbedring i gruppens læseevner. For gruppen af børn i højrisiko for udvikling af antisocial personlighed var der ikke dokumenterede forbedringer (Scott et al., 2014).
Etniske minoriteter
Tre effektundersøgelser fra hhv. England, Holland og USA finder, at der ikke er forskel på behandlingseffekten mellem forskellige etniske grupper. Der er tale om et RCT studie fra England, som inddrager 120 børn, en undersøgelse fra USA blandt 634 lavindkomst grupper med blandet etnisk baggrund og et hollandsk RCT studie med 154 familier, hvoraf 66 pct. tilhører en etnisk minoritet (Leijten et al., 2015; Reid et al., 2001; Scott et al., 2014).
Kilder
Axberg, U. & Broberg, A. G. (2012). Evaluation of "The Incredible Years" in Sweden: The transferability of an American parent-training program to Sweden (PDF). Scandinavian Journal of Psychology, vol. 53, pp. 224-232.
Drugli, May Britt et al. (2010). Five- to six-year outcome and its prediction for children with ODD/CD treated with parent training (PDF), Journal of Child Psychology and Psychiatry 2010, vol. 51; Issue 5 ; pp. 559 - 566.
Larsson, Bo et al. (2009). Treatment of oppositional defiant and conduct problems in young Norwegian children: Results of a randomized controlled trial. European child & adolescent psychiatry 2009; Volume 18; Issue 1 ; pp. 42 – 52.
Leijten, P., et al. (2015). "Effectiveness of the Incredible Years Parenting Program for Families with Socioeconomically Disadvantaged and Ethnic Minority Backgrounds". Journal of Clinical Child & Adolescent Psychology, 0(0), pp. 1–15.
Menting et al. (2013). Effectiveness of the Incredible Years parent training to modify disruptive and prosocial child behavior: A meta-analytic review. . Clinical Psychology Review 2013; 33; pp.901-913
Reid, M. J. et al. (2001). Parent training in Head Start: A comparison of program response among African American, Asian American, Caucasian, and Hispanic mothers. Prevention Science, 2, 209–227.
Scott, Stephen et al. (2014). Early Prevention of Antisocial Personality: Long-Term Follow-Up of Two Randomized Controlled Trials Comparing Indicated and Selective Approaches (kan lånes (kan lånes gennem bibliotek.dk). The American Journal of Psychiatry; vol. 171; Issue 6; pp. 649 – 657
Stattin, H. et al. (2015). "A National Evaluation of Parenting Programs in Sweden: The Short-Term Effects Using an RCT Effectiveness Design". Journal of Consulting and Clinical Psychology. Vol 83(6), pp.1069-1084.
Trillingsgaard et al. (2014). Assessing the effectiveness of the ’Assessing the effectiveness of the ’Incredible Years ® parent training’ parent training’ to parents of young children with ADHD symptoms – a preliminary report (kan lånes – a preliminary report (kan lånes gennem bibliotek.dk). I: Scandinavian Psychological Associations and John Wiley & Sons Ltd.
Webster-Stratton, Carolyn (2011). The Incredible Years Parents, Teachers, and Children's Training Series. Seattle: Incredible Years Inc.
Webster-Stratton, Carolyn et al. (2011). Long-Term Outcomes of Incredible Years Parenting Program: Predictors of Adolescent Adjustment. Child and Adolescent Mental Health. 2011; Vol. 16; Issue 1 ; pp. 38 – 46.