Opsporingsmodellen er udviklet og afprøvet i Danmark. Erfaringerne peger på, at metoden med fordel kan anvendes i danske dagtilbud og sundhedsplejen. Der er størst succes med implementeringen af de elementer, som er mest konkrete og tættest på den enkelte medarbejders praksis.
Opsporingsmodellen er oprindeligt udviklet for Socialstyrelsen af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) samt Udviklingsforum og er afprøvet i forbindelse med et forskningsprojekt i 2010-2013. Projektet involverede fem pilotkommuner: Assens, Norddjurs, Haderslev, Viborg og Vordingborg Kommune, som var med til at udvikle og afprøve modellen (Mehlbye et al., 2011). Sideløbende blev der udarbejdet en evaluering, som indeholdt en effektmåling og en virkningsanalyse af projektet. Evalueringen pegede på, at opsporingsmodellen særligt har styrket de fagprofessionelles handlekompetencer i forhold til at reagere på observationer af og bekymringer i forhold til et barns trivsel. Personalet handler hurtigere på en bekymring, og i forlængelse heraf bliver en tidligere indsats igangsat (Rambøll, 2013).
For flere af opsporingsmodellens enkelte elementer sås en høj implementeringsgrad og implementeringskvalitet. Elementerne blev ikke alene anvendt i praksis, men også systematisk og med høj faglighed, så en mere formaliseret praksis med observationer af alle børn, og ikke kun af de børn som man i forvejen var bekymret for, blev sikret.
I forbindelse med Forebyggelsespakken, Tidlig indsats - Livslang Effekt, er modellen blevet revideret i 2015. Evalueringen fra 2013 viste, at kommunerne især anvendte fire elementer, og derfor omfatter den aktuelle opsporingsmodel nu alene disse fire.
Furesø, Langeland, Ringsted, Svendborg og Sønderborg Kommune afprøver og implementerer den reviderede opsporingsmodel i perioden 2015-2017. Modellen er i 2018 blevet evalueret af VIVE og indgår i den samlede evaluering af Forebyggelsespakken, Tidlig Indsats - Livslang Effekt.
Læs evalueringen her
Implementeringserfaringer fra Furesø Kommune
Socialstyrelsen har i maj 2017 interviewet en projektleder fra Furesø Kommune om kommunens implementeringserfaringer med Model for tidlig opsporing.
Furesø Kommune har gode erfaringer med implementeringen af den reviderede opsporingsmodel, som er implementeret i samtlige af kommunens dagtilbud for 0-6-årige (Furesø Kommune, 2017). Efter projektfasen skal modellen som udgangspunkt overgå til at være en del af den daglige drift.
Vigtigt med faglig og organisatorisk understøttelse
I opstartsfasen har Furesø Kommune lagt vægt på at få skabt de rette organisatoriske rammer for modellen. Kommunen organiserede indledningsvist projektet med en styregruppe, en koordinationsgruppe og arbejdsgrupper til at løse udfordringer vedrørende den egentlige implementering, eksempelvis i forhold til it-systemer og lokal evaluering. Ligeledes har kommunen prioriteret at ansætte en administrativ medarbejder.
Furesø Kommune råder kommuner, der ønsker at implementere opsporingsmodellen, til at være opmærksomme på, at implementering af nye arbejdsgange, som modellen forudsætter, kræver ledelsesmæssig planlægning og vilje at iværksætte og fastholde. Derudover er det, ifølge projektlederen i Furesø Kommune, afgørende, at der findes fælles fodslag på alle niveauer i kommunen.
Furesø Kommune har ligeledes erfaret, at det har været givende at opprioritere den faglige sparring i forbindelse med implementeringen af opsporingsmodellen. Ved projektforløbets afslutning vil kommunen evaluere på brugen af et bredt udsnit af fagpersoner og udarbejde en model for den eksterne faglige sparring i deres kommune.
Midtvejs i projektforløbet har Furesø Kommune indsamlet data til at vurdere effekten af modellen. Dataene herfra viser en tydelig tendens i forhold til tidlig opsporing, idet der i måleperioden ikke var foretaget flere underretninger til kommunen end tidligere, men børnene var yngre på underretningstidspunktet.
Kontaktinformation: Furesø Kommune, Center for Børn og Voksne, tlf.: + 45 72 35 40 00.
Implementeringserfaringer fra Langeland Kommune
Socialstyrelsen har i maj 2017 interviewet en projektkoordinator fra Langeland Kommune om kommunens implementeringserfaringer med Model for tidlig opsporing.
Langeland Kommune erfarer, at det er en vigtig forudsætning for en vellykket implementering af opsporingsmodellen, at der afsættes tilstrækkelig med tid til implementering, da det tager tid, før de nye redskaber bliver en fast etableret del af praksis (Langeland Kommune, 2017).
Fokus på systematisk anvendelse af trivsels- og overgangsskemaer
Langeland Kommune anvender opsporingsmodellens trivsels- og overgangsskema i alle kommunens institutioner, mens dialogredskabet valgfrit kan anvendes. Kommunen oplever den systematiske anvendelse af trivsels- og overgangsskemaer som en klar fordel i forhold til at sikre, at alle børns trivsel vurderes. Kommunen har af denne grund valgt at fastholde modellens metoder og redskaber efter projektets afslutning.
Styrket overgange
Langeland Kommune fortæller yderligere, at opsporingsmodellen ligeledes styrker børnenes overgang mellem de forskellige institutioner og gør overgangsfasen mere ensartet. Kommunen oplever, at overgangsskemaet sørger for, at den viden, der bliver delt institutionerne imellem, understøtter børnene bedst muligt i overgangen, eksempelvis fra børnehave til skole.
Langeland Kommune fremhæver derudover det øgede samarbejde mellem medarbejdere som en af styrkerne ved at implementere modellen.
Kontaktinformation: Langeland Kommune, Social og Familie, tlf.: +45 63 51 60 00.
Kilder
Furesø Kommune (2017). Interview. Center for Børn og Voksne. Maj 2017.
Langeland Kommune (2017). Interview. Social og Familie. Maj 2017.
Mehlbye, J. et al. (2011). Opkvalificering af den tidlige indsats: Udvikling og afprøvning af Opsporingsmodellen. København: AKF, UdviklingsForum og Danmarks Evalueringsinstitut.
Rambøll (2013). Evaluering af projektet opkvalificering af den tidlige indsats i kommunerne: Slutrapport: Opsporingsmodellens implementering og effekter. Odense: Socialstyrelsen.