ADBB – Tidlig opsporing af mistrivsel hos børn i alderen 0-2 år

Målgruppen for ADBB er alle børn i alderen 2-24 måneder. ADBB kan anvendes af sundhedsplejersker, psykologer, læger og andre fagprofessionelle, som arbejder med børn i alderen 0-2 år, og som er certificerede i brugen af ADBB (Guedeney & Fermian, 2001).

I Danmark anvender en række kommuner ADBB i forbindelse med den kommunale sundhedsplejes hjemmebesøg til alle familier. Her indgår ADBB-screeningen som led i sundhedsplejerskens vurdering af barnets trivsel og sociale kontakt (Væver et al., 2016).

Kilder

Guedeney A. & Fermian, J. (2001). A validity and reliability study of assessment and screening for sustained withdrawal reaction in infancy: The Alarm Distress Baby Scale. Infant Mental Health Journal, Vol. 22(5): 559-575.

Væver, M. S. et al. (2016). Sikre metoder til at opdage tidlig mistrivsel og stress hos spædbørn. Sundhedsplejersken, Vol. 38(3): 6-12.

ADBB er udviklet af den franske børne- og ungdomspsykiater professor Antoine Guedeney. ADBB er oprindeligt udviklet til klinisk brug, men bruges også til forskningsformål. ADBB kan anvendes af fagprofessionelle, som har erfaring og arbejder med børn i alderen 0-2 år. Fagprofessionelle skal certificeres i brugen af ADBB. Certificeringen opnås gennem træning, supervision og eksamen (Guedeney et al., 2013).

ADBB undersøger otte adfærdsområder, som er afgørende for barnets evne til at indgå i social kontakt. Undersøgeren observerer og vurderer bl.a., hvordan barnet udtrykker sine følelser med stemme og ansigtsudtryk, og hvordan barnet opsøger og indgår i den sociale kontakt med undersøger. Under observationen har undersøgeren både fokus på tegn på social tilbagetrukket adfærd samt barnets ressourcer og typiske adfærd.

Med ADBB observeres og vurderes barnets adfærd på følgende otte områder:

1. Ansigtsudtryk
2. Øjenkontakt
3. Generelt aktivitetsniveau
4. Selvstimulerende bevægelser
5. Vokaliseringer
6. Reaktionstid ved stimulering
7. Relation
8. Evnen til at tiltrække og fastholde opmærksomhed

Observation og vurdering af de otte adfærdsområder foretages af den fagprofessionelle, som undersøger barnet. Gennemførslen af en ADBB-observation og -scoring tager 8-15 minutter. Hvert område scores på en skala fra 0-4, hvor 0 er ”typisk”, mens 4 er betydelig og massiv atypisk adfærd. Resultaterne lægges derefter sammen til en total score fra 0-32. Hvis barnet opnår en samlet score på 5 eller derover, skal undersøgelsen gentages efter 1-2 uger for at se, om de tidlige tegn på social tilbagetrækning er forbigående eller en mere vedvarende tilstand hos barnet. Hvis tilstanden er vedvarende henvises barnet til yderligere udredning og/eller intervention. ADBB-screeningen er en indikator på mistrivsel, men årsagen til barnets mistrivsel skal efterfølgende undersøges i en bredere kontekst, så rette hjælp og støtte kan iværksættes. De tidlige tegn på social tilbagetrækning, som identificeres ved hjælp af ADBB, kan skyldes medfødte vanskeligheder hos barnet og/eller smerter relateret til en fysisk sygdom og/eller udfordringer i barnets omsorgsmiljø og samspillet mellem barn og omsorgsgiver (Guedeney et al., 2013).

Kilder

Guedeney, A. et al. (2013). Social withdrawal behavior in infancy: A history of the concept and a review of published studies using the Alarm Distress Baby Scale. Infant Mental Health Journal, Vol. 34(6): 516-531.

Forskningsprojektet ”Copenhagen Infant Mental Health Project (CIMHP)”, som er et samarbejde mellem Center for Tidlig Indsats og Familieforskning på Københavns Universitet og Købehavns Kommune, har evalueret implementeringsprocessen det første år efter, at sundhedsplejerskerne blev certificeret i brugen af ADBB. Sundhedsplejerskerne svarede i en spørgeskemaundersøgelse på, hvilke udfordringer og positive aspekter, de oplevede ved at bruge ADBB. Tre gange i løbet af det første år målte man desuden andelen af børn, som havde fået en registreret ADBB-score ud af de børn, som ”burde” have en ADBB-score (screeningsprævalensen). Det er et vigtigt mål for, hvor gennemførligt det er at implementere en screeningmetode, og hvor effektivt metoden er implementeret (Smith-Nielsen et al., 2018).

Undersøgelsen fandt positive resultater ved implementeringen af ADBB i sundhedsplejens hjemmebesøg. Efter et år var 79 % af børnene vurderet med ADBB, hvilket peger på, at metoden effektivt kan implementeres i sundhedsplejens hjemmebesøg. Lignende studier, der har evalueret universelle screeningsinstrumenter vedr. socio-emotionel udvikling hos børn har fundet screenings-prævalenser på mellem 21 og 61 % (Rice et al., 2014; Schonwald et al., 2009).

Generelt var sundhedsplejerskerne positive over for at bruge ADBB i hjemmebesøgene. 92 % af de adspurgte vurderede bl.a., at ADBB bidrog til en kvalificering af den faglige bekymring og understøttede et fælles sprog med kollegaer om barnets sociale kontakt og trivsel. Flere vurderede også, at ADBB bidrog til at styrke dialogen med forældrene om barnets sociale og følelsesmæssige udvikling.

81 % af de adspurgte sundhedsplejersker oplevede også udfordringer med at anvende ADBB. Udfordringerne handlede om usikkerhed i forhold til, hvorvidt sundhedsplejerskens ADBB-vurdering var korrekt, hvordan man griber dialogen med forældrene an ved en høj ADBB-score, bekymring for at skabe unødig bekymring hos forældrene ved falsk-positiv screening, samt at det er tidskrævende at lave den efterfølgende registrering af ADBB-scoren i kommunens it-system (Smith-Nielsen et al., 2018).

Det kræver uddannelse, træning, supervision og certificering at anvende ADBB. Instruktioner og manualer er oversat til dansk. I Danmark udbydes uddannelse i ADBB ved Center for Tidlig Indsats og Familieforskning ved Københavns Universitet. Kurset består af to kursusdage, 3 x 2 timers supervision og en eksamen. Der er mulighed for, at ledere og tværfaglige samarbejdsparter, som kan have gavn af kendskabet til ADBB, kan deltage i kurset på såkaldte ”kolde pladser” (Center for Tidlig Indsats og Familieforskning, u.å.).

I Danmark har 44 kommuner pr. oktober 2018 uddannet sundhedsplejersker i ADBB (Hofelt, 2018).

ADBB anvendes bl.a. i Frankrig, Finland, Norge, Israel, Australien, Portugal, Spanien, Mexico og Israel (Guedeney et al., 2013).

Kilder

Center for Tidlig Indsats og Familieforskning (u.å.). Kurser og efteruddannelse. Tilgængelig fra: https://www.psy.ku.dk/cif/kurser-og-efteruddannelse/ [lokaliseret 05-04-2019]

Guedeney, A. et al. (2013). Social withdrawal behavior in infancy: A history of the concept and a review of published studies using the Alarm Distress Baby Scale. Infant Mental Health Journal, Vol. 34(6): 516-531.

Hofelt, Ursula (2018, 2. oktober). Hvordan opsporer vi mental mistrivsel hos spædbørn? Frederiksberg: Center for Børneliv. Tilgængelig fra: https://www.centerforboerneliv.dk/index.php?option=com_k2&view=item&id=235:hvordan-opsporer-man-mental-mistrivsel-hos-spaedborn&Itemid=192

Rice, C. et al. (2014). Screening for developmental delays among young children: National survey of children’s health, United States, 2007. MMWR Supplements (Morbidity and Mortality Weekly Report), Vol. 63(2): 27–35.

Schonwald, A. et al. (2009). Routine developmental screening implemented in urban primary care settings: More evidence of feasibility and effectiveness. Pediatrics, Vol. 123(2): 660–668.

Smith-Nielsen, J. et al. (2018). Implementation of the Alarm Distress Baby Scale as a universal screening instrument in primary care: feasibility, acceptability, and predictors of professionals’ adherence to guidelines. International Journal of Nursing Studies, Vol. 79: 104-113.

ADBB er veldokumenteret i forhold til reliabilitet og validitet i brugen til børn i alderen 2-24 måneder i flere lande, herunder Frankrig, Finland, Norge, Israel og Australien (Guedeney et al. 2013). God reliabilitet betyder overordnet, at måleinstrumentet måler præcist og sikkert, mens god validitet betyder, at måleinstrumentet belyser det, det skal.

En høj reliabilitet refererer bl.a. til enighed og objektivitet i vurderinger med ADBB mellem uafhængige observatører. Tilfredsstillende niveauer af reliabilitet er afgørende for en succesfuld implementering af forskningsbaserede værktøjer i praksis, da dette sikrer, at to personer, som er trænet i samme metode, vurderer det samme barn på en ensartet måde. En række internationale studier viser, at der ved brug af ADBB opnås en acceptabel til høj reliabilitet, dvs. enighed og objektivitet i vurderinger med ADBB imellem uafhængige observatører (Guedeney & Fermanian, 2001; Lopes et al., 2008; Oliver, 2011).

ADBB's validitet er veldokumenteret i adskillige internationale og et dansk studie. Studierne belyser bl.a., om ADBB faktisk måler social tilbagetrækning hos børn i alderen 0-24 måneder, og hvorvidt ADBB-vurderinger er passende, meningsfulde og anvendelige.

Ved brug af en cut-off på ³5 er ADBB påvist at have en sensitivitet (= korrekt identifikation af børn med social tilbagetrækning) på .79-.82 og en specificitet (= korrekt identifikation af børn, der ikke er socialt tilbagetrukne) på .78-.85 (Guedeney & Fermanian, 2001; Puura et al., 2002; Lopes et al., 2008; De Rosa et al., 2010).  

Nordiske og europæiske studier viser, at en ADBB-score over cut-off (³5) og/eller en højere ADBB-score er forbundet med præmaturitet, lav fødselsvægt og gestationsalder samt vanskeligheder hos forældre, herunder psykiske vanskeligheder og mindre sensitiv forældreadfærd (Braarud & Richter, 2014; Wendland et al., 2010; Molteno et al., 2013).

Forskningsprojektet ”Copenhagen Infant Mental Health Project (CIMHP)”, som er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Center for Tidlig Indsats og Familieforskning ved Københavns Universitet undersøger aktuelt, hvordan ADBB fungerer i sundhedsplejerskernes hjemmebesøg. I forskningsprojektet undersøges ADBB-scorens sammenhæng med samspillet mellem barn og forældre, forældres mentale trivsel samt faktorer som gestationsalder og fødselsvægt (Væver et al., 2016). 

Kilder

Braarud, H. C. & Richter, J. (2014). Måleegenskaper ved den norske versjonen av Alarm Distress Baby Scale (ADBB). PsykTestBarn, Vol. 2(2).

De Rosa, E. et al. (2010). Psychometric properties of the Alarm Distress Baby Scale (ADBB) applied to 81 Italian children. Devenir, Vol. 22(3): 209-223.

Guedeney A. & Fermian, J. (2001). A validity and reliability study of assessment and screening for sustained withdrawal reaction in infancy: The Alarm Distress Baby Scale. Infant Mental Health Journal, Vol. 22(5): 559-575.

Guedeney, A. et al. (2013). Social withdrawal behavior in infancy: A history of the concept and a review of published studies using the Alarm Distress Baby Scale. Infant Mental Health Journal, Vol. 34(6): 516-531.

Lopes, S.C. Facuri et al. (2008). Evaluation of the psychometric properties of the Alarm Distress Baby Scale among 122 Brazilian children. Infant Mental Health Journal, Vol. 29(2): 153-173.

Molteno, C. D. et al. (2013). Infant emotional withdrawal: A precursor of affective and cognitive disturbance in fetal alcohol spectrum disorders. Alcoholism: Clinical and experimental Research, Vol. 38(2): 479-488.

Oliver, M. (2011). Diagnostico precoz en salud mental infantile [Early diagnosis in infant mental health]. I: Fano, V. & Caino, S. (Eds.). Ensayos sobre crecimiento y desarollo [Essays in development and in early disorders] (s. 657-676). Buenos Aires, Argentina: Paidos.

Puura, K. et al. (2002). The European Early Promotion Project: A new primary health care service to promote children’s mental health. Infant Mental Health Journal, Vol. 23(6): 606-624.

Væver, M. S. et al. (2016). Copenhagen infant mental health project: Study protocol for a randomized controlled trial comparing circle of security-parenting and care as usual as interventions targeting infant mental health risks. BMC Psychology, Vol. 4(57): 1-15. 

Wendland, J. et al. (2010). Retrait relationnel et signes précoces d'autisme: Etude préliminaire à partir de films familiaux: [Social withdrawal behavior and early signs of autism: A preliminary study using family videos]. Devenir. Vol. 22(1): 51-72.

Ved den systematiske litteratursøgning, som er foretaget i 2018, er der ikke fremkommet viden om, hvilke omkostninger og økonomiske gevinster, der er forbundet med implementeringen af ADBB.

Center for Tidlig Indsats og Familieforskning ved Københavns Universitet udbyder efter aftale med professor Antoine Guedeney kursus og certificering i ADBB. Kurset består af to kursusdage, 3 x 2 timers supervision og en eksamen.

Pris pr. deltager for certificering er 9.000 kr. ved hold på 32 deltagere i København. Ved afholdelse af kurser ude i landet pålægges udgifter til undervisers transport, ophold mv. På hvert hold er der mulighed for fire såkaldte ”kolde pladser” for ledere og/eller tværfaglige samarbejdsparter, fx socialrådgivere, som kan have gavn af at kende til ADBB uden selv at skulle kunne anvende den. Prisen for kolde pladser er 3.000 kr. pr. deltager (Center for Tidlig Indsats og Familieforskning, u.å.).

Kilder

Center for Tidlig Indsats og Familieforskning (u.å.). Kurser og efteruddannelse. Tilgængelig fra: https://www.psy.ku.dk/cif/kurser-og-efteruddannelse/ [lokaliseret 05-04-2019]