Godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud til børn, unge og voksne varetages i Danmark af fem kommuner i deres funktion som socialtilsyn. Socialtilsynet vurderer tilbuddenes kvalitet efter lovbestemte kvalitetskriterier og kvalitetsindikatorer.
Det driftsorienterede tilsyn i Danmark skal sikre, at de sociale tilbud har den fornødne kvalitet. Formålet med socialtilsynet er at bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene (Forslag til Lov om socialtilsyn § 7).
Et ensartet, kompetent og uvildigt tilsyn
Med lov om socialtilsyn, der trådte i kraft 1. januar 2014, er opgaven med at føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud samlet i fem kommunale enheder – også kaldet fem socialtilsyn. Tidligere lå opgaven hos hver af landets 98 kommuner. De større enheder skal sikre en ensartet og faglig kompetent varetagelse af godkendelses- og tilsynsopgaven. For at sikre uvildighed kan socialtilsynene ikke godkende eller føre driftsorienteret tilsyn med tilbud i egen kommune. Dette gøres af et andet af de fem socialtilsyn.
Lov om socialtilsyn fastsætter en række krav, som tilbuddene samlet set skal opfylde som betingelse for (fortsat) godkendelse. Kravene er som udgangspunkt ens for såvel offentlige som private tilbud. Et helt centralt krav er, at tilbuddene skal have den fornødne kvalitet.
Godkendelse kræver den fornødne kvalitet
Det er et helt centralt krav, at tilbuddene skal have den fornødne kvalitet for at blive godkendt.
Socialtilsynet skal jf. lov om socialtilsyn § 6, stk. 2 vurdere kvaliteten i tilbuddene inden for otte temaer:
- Uddannelse og beskæftigelse.
- Selvstændighed og relationer.
- Metoder, målgrupper og resultater.
- Sundhed og trivsel.
- Organisation og ledelse.
- Kompetencer.
- Økonomi.
- Fysiske rammer.
Til brug for kvalitetsvurderingen skal socialtilsynet anvende en kvalitetsmodel (Bekendtgørelse om socialtilsyn, § 14). Kvalitetsmodellen er generisk, hvilket vil sige, at den gælder for alle tilbudstyper. Kvalitetsmodellen findes i to varianter - én for tilbud og én for plejefamilier.
I kvalitetsmodellen er syv af de otte temaer konkretiseret i et antal kvalitetskriterier, som tilbuddene skal opfylde. Socialtilsynets vurdering af, i hvilken grad tilbuddene opfylder kvalitetskriterierne, sker på baggrund af bedømmelse af særlige indikatorer. Fx skal socialtilsynet vurdere, i hvilken grad borgerne i tilbuddet er i uddannelse og beskæftigelse, og om de trives i tilbuddet.
Kvalitetsvurderingen offentliggøres på Tilbudsportalen. Alle borgere og sagsbehandlere har mulighed for at se socialtilsynets vurdering af tilbuddets kvalitet, ligesom det er muligt at se, om tilsynet har givet anledning til påbud og/eller skærpet tilsyn.
Fokus på resultater for borgerne
Kvaliteten af et tilbud skal ifølge Forslag til Lov om socialtilsyn vurderes ud fra:
- i hvor høj grad tilbuddet formår at forbedre borgernes situation
- i hvor høj grad tilbuddet bidrager til borgernes trivsel.
I kvalitetsmodellen er der derfor særligt fokus på resultater for borgerne og i mindre grad på rammer (struktur) eller indsatsens tilrettelæggelse (proces).
Risikobaseret tilsyn
Socialtilsynet skal som minimum aflægge ét årligt anmeldt eller uanmeldt tilsynsbesøg i hvert tilbud. Tilrettelæggelsen af tilsynet skal altid tage udgangspunkt i de oplysninger, som socialtilsynet er i besiddelse af om det konkrete tilbud. Det kan være oplysninger indhentet fra tilbuddet selv eller fra andre kilder såsom borgere, pårørende, anbringende kommuner, whistleblows eller indberetninger om magtanvendelse. Oplysningerne anvendes i en konkret risikovurdering, som kan give anledning til at føre et mere eller mindre intensivt tilsyn. Risikovurderingen bygger på systematiske overvejelser om henholdsvis konsekvensen af og sandsynligheden for en given risikofaktor (Bekendtgørelse om socialtilsyn).
Oplysningerne om tilbuddet kan fx begrunde, at der aflægges flere tilsynsbesøg end det lovpligtige minimum. Tilsynsbesøgene kan være anmeldte eller uanmeldte. Tilsynsintensiteten kan også komme til udtryk på andre måder end ved antallet af tilsynsbesøg. Det kan være, at socialtilsynet fx:
- anmoder tilbuddet om yderligere oplysninger
- indhenter yderligere oplysninger fra andre kilder
- prioriterer, i hvilken grad der skal fokuseres på bestemte forhold omkring kvaliteten i tilbuddet (Bekendtgørelse om socialtilsyn).
Socialstyrelsens auditfunktion
Som led i lov om socialtilsyn har Socialstyrelsen en særlig funktion, som kaldes auditfunktionen. Auditfunktionen understøtter, at socialtilsynets opgaveløsning udføres i overensstemmelse med lovens formål og intention. Socialstyrelsen følger socialtilsynets praksis, understøtter udførelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven og leverer analyser og viden om socialtilsynets virksomhed (Bekendtgørelse af lov om socialtilsyn, § 24).
Kilder
Forslag til Lov om socialtilsyn, Lovforslag nr. L 205, Folketinget 2012-13. Tilgængelig fra: https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20121/lovforslag/L205/20121_L205_som_fremsat.pdf [lokaliseret 30-10-2020].
Bekendtgørelse af lov om socialtilsyn, LBK nr. 1377 af 21/09/2020. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1377 [lokaliseret 30-10-2020].
Bekendtgørelse om socialtilsyn, BEK nr. 617 af 03/05/2020. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/617 [lokaliseret 30-10-2020].