Det driftsorienterede tilsyn

Det driftsorienterede tilsyn har til formål at sikre kvaliteten af de sociale tilbud i Danmark. Tilsynet føres ud fra en risikobaseret tilgang og retter sig mod offentlige såvel som private sociale tilbud.

Anette Sejer Perthou & Hanne Sognstrup | Socialstyrelsen

Tilsyn er et styringsredskab, der bruges i mange lande inden for forskellige sektorer. Denne artikel omhandler godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud i Danmark. Tilsynet har til formål at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter serviceloven. Artiklen handler ikke om det personrettede tilsyn, som varetages af de enkelte kommuner, og som i modsætning til det driftsorienterede tilsyn har den enkelte borgers situation i fokus.

Den primære målgruppe for det driftsorienterede tilsyn er offentlige såvel som private sociale tilbud. På børne- og ungeområdet er der tale om plejefamilier og sociale botilbud. Tilsynet føres ud fra en risikobaseret tilgang, hvor socialtilsynet foretager en konkret vurdering af behovet for tilsynsbesøg for hvert enkelt tilbud. Der er et mindstekrav på ét besøg om året. Tilsynet er implementeret i sin nuværende form i januar 2014.

Senest opdateret 03-05-2021

Den primære målgruppe for det danske socialtilsyn er offentlige samt private tilbud på det sociale område. Der er tale om tilbud til børn og unge – plejefamilier og sociale botilbud – såvel som tilbud til voksne – botilbud, krisecentre, herberger og ambulant misbrugsbehandling mv.

Tilsyn relaterer sig til flere forskellige målgrupper. Den primære målgruppe for det danske socialtilsyn er de tilbud, som socialtilsynet skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn med efter Bekendtgørelse af lov om socialtilsyn (herefter kaldet: lov om socialtilsyn).

§ 4 i lov om socialtilsyn fastsætter, hvilke tilbud der er omfattet af socialtilsynet:

  1. Almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1-3 i lov om social service
  2. Døgntilbud efter § 66, stk. 1, nr. 6-8, jf. dog § 66 f, og §§ 107-110 i lov om social service samt stofmisbrugsbehandlingstilbud efter §§ 101 og 101 a i lov om social service
  3. Alkoholbehandlingssteder efter sundhedslovens § 141.

Foruden ovenstående er tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service også omfattet af socialtilsynet, når:

  • Tilbuddet leveres til beboere i boligformer efter andre bestemmelser end nævnt i nr. 2, dog ikke friplejeboliger.
  • Hjælpen udgår fra servicearealer, der er knyttet til boligerne, og som ydes af et fast ansat personale.
  • Tilbuddet til beboerne i væsentligt omfang omfatter støtte efter § 85 i lov om social service.
  • Tilbuddets målgruppe er personer, der har ophold i boligen på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Tilsynet retter sig både mod offentlige og private tilbud.

Den sekundære målgruppe for tilsynet er de anbringende kommuner og de kommunale, regionale og private driftsherrer for tilbuddene samt plejefamilier. Ifølge Årsrapport 2019 om socialtilsynenes virksomhed i 2019 omfattede tilsynet 1.974 sociale tilbud og 5.879 plejefamilier (Socialstyrelsen, 2020).

Kilder

Bekendtgørelse af lov om socialtilsyn, LBK nr. 1377 af 21/09/2020. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1377 [lokaliseret 30-10-2020].

Socialstyrelsen (2020). Årsrapport 2019: Socialstyrelsens rapport om socialtilsynenes virksomhed. Odense: Socialstyrelsen.

Godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud til børn, unge og voksne varetages i Danmark af fem kommuner i deres funktion som socialtilsyn. Socialtilsynet vurderer tilbuddenes kvalitet efter lovbestemte kvalitetskriterier og kvalitetsindikatorer.

Det driftsorienterede tilsyn i Danmark skal sikre, at de sociale tilbud har den fornødne kvalitet. Formålet med socialtilsynet er at bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene (Forslag til Lov om socialtilsyn § 7).

Et ensartet, kompetent og uvildigt tilsyn

Med lov om socialtilsyn, der trådte i kraft 1. januar 2014, er opgaven med at føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud samlet i fem kommunale enheder – også kaldet fem socialtilsyn. Tidligere lå opgaven hos hver af landets 98 kommuner. De større enheder skal sikre en ensartet og faglig kompetent varetagelse af godkendelses- og tilsynsopgaven. For at sikre uvildighed kan socialtilsynene ikke godkende eller føre driftsorienteret tilsyn med tilbud i egen kommune. Dette gøres af et andet af de fem socialtilsyn.

Lov om socialtilsyn fastsætter en række krav, som tilbuddene samlet set skal opfylde som betingelse for (fortsat) godkendelse. Kravene er som udgangspunkt ens for såvel offentlige som private tilbud. Et helt centralt krav er, at tilbuddene skal have den fornødne kvalitet.

Godkendelse kræver den fornødne kvalitet

Det er et helt centralt krav, at tilbuddene skal have den fornødne kvalitet for at blive godkendt.

Socialtilsynet skal jf. lov om socialtilsyn § 6, stk. 2 vurdere kvaliteten i tilbuddene inden for otte temaer:

  1. Uddannelse og beskæftigelse.
  2. Selvstændighed og relationer.
  3. Metoder, målgrupper og resultater.
  4. Sundhed og trivsel.
  5. Organisation og ledelse.
  6. Kompetencer.
  7. Økonomi.
  8. Fysiske rammer.

Til brug for kvalitetsvurderingen skal socialtilsynet anvende en kvalitetsmodel (Bekendtgørelse om socialtilsyn, § 14). Kvalitetsmodellen er generisk, hvilket vil sige, at den gælder for alle tilbudstyper. Kvalitetsmodellen findes i to varianter - én for tilbud og én for plejefamilier.

I kvalitetsmodellen er syv af de otte temaer konkretiseret i et antal kvalitetskriterier, som tilbuddene skal opfylde. Socialtilsynets vurdering af, i hvilken grad tilbuddene opfylder kvalitetskriterierne, sker på baggrund af bedømmelse af særlige indikatorer. Fx skal socialtilsynet vurdere, i hvilken grad borgerne i tilbuddet er i uddannelse og beskæftigelse, og om de trives i tilbuddet.

Kvalitetsvurderingen offentliggøres på Tilbudsportalen. Alle borgere og sagsbehandlere har mulighed for at se socialtilsynets vurdering af tilbuddets kvalitet, ligesom det er muligt at se, om tilsynet har givet anledning til påbud og/eller skærpet tilsyn.

Fokus på resultater for borgerne

Kvaliteten af et tilbud skal ifølge Forslag til Lov om socialtilsyn vurderes ud fra:

  • i hvor høj grad tilbuddet formår at forbedre borgernes situation
  • i hvor høj grad tilbuddet bidrager til borgernes trivsel.

I kvalitetsmodellen er der derfor særligt fokus på resultater for borgerne og i mindre grad på rammer (struktur) eller indsatsens tilrettelæggelse (proces).

Risikobaseret tilsyn

Socialtilsynet skal som minimum aflægge ét årligt anmeldt eller uanmeldt tilsynsbesøg i hvert tilbud. Tilrettelæggelsen af tilsynet skal altid tage udgangspunkt i de oplysninger, som socialtilsynet er i besiddelse af om det konkrete tilbud. Det kan være oplysninger indhentet fra tilbuddet selv eller fra andre kilder såsom borgere, pårørende, anbringende kommuner, whistleblows eller indberetninger om magtanvendelse. Oplysningerne anvendes i en konkret risikovurdering, som kan give anledning til at føre et mere eller mindre intensivt tilsyn. Risikovurderingen bygger på systematiske overvejelser om henholdsvis konsekvensen af og sandsynligheden for en given risikofaktor (Bekendtgørelse om socialtilsyn).

Oplysningerne om tilbuddet kan fx begrunde, at der aflægges flere tilsynsbesøg end det lovpligtige minimum. Tilsynsbesøgene kan være anmeldte eller uanmeldte. Tilsynsintensiteten kan også komme til udtryk på andre måder end ved antallet af tilsynsbesøg. Det kan være, at socialtilsynet fx:

  • anmoder tilbuddet om yderligere oplysninger
  • indhenter yderligere oplysninger fra andre kilder
  • prioriterer, i hvilken grad der skal fokuseres på bestemte forhold omkring kvaliteten i tilbuddet (Bekendtgørelse om socialtilsyn).

Socialstyrelsens auditfunktion

Som led i lov om socialtilsyn har Socialstyrelsen en særlig funktion, som kaldes auditfunktionen. Auditfunktionen understøtter, at socialtilsynets opgaveløsning udføres i overensstemmelse med lovens formål og intention. Socialstyrelsen følger socialtilsynets praksis, understøtter udførelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven og leverer analyser og viden om socialtilsynets virksomhed (Bekendtgørelse af lov om socialtilsyn, § 24).

Kilder

Forslag til Lov om socialtilsyn, Lovforslag nr. L 205, Folketinget 2012-13. Tilgængelig fra: https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20121/lovforslag/L205/20121_L205_som_fremsat.pdf [lokaliseret 30-10-2020].

Bekendtgørelse af lov om socialtilsyn, LBK nr. 1377 af 21/09/2020. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1377 [lokaliseret 30-10-2020].

Bekendtgørelse om socialtilsyn, BEK nr. 617 af 03/05/2020. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/617 [lokaliseret 30-10-2020].

Den løbende implementering og udvikling af det danske socialtilsyn varetages i et samarbejde mellem de ansvarlige kommuner og Socialstyrelsen. Aktiviteterne omfatter bl.a. en håndbog, faglige vejledninger og løbende rådgivning og læring.
 

Forankring af det danske socialtilsyn

Det danske tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier udføres af fem kommuner, der er placeret i hver af landets regioner (Bekendtgørelse af lov om socialtilsyn).

  • Frederiksberg Kommune i Region Hovedstaden.
  • Holbæk Kommune i Region Sjælland.
  • Faaborg-Midtfyn Kommune i Region Syddanmark.
  • Silkeborg Kommune i Region Midtjylland.
  • Hjørring Kommune i Region Nordjylland.

Tilsynene er organisatorisk forankrede i de ovennævnte kommuner. Det politiske ansvar ligger i disse kommuners kommunalbestyrelser. Socialtilsynsenhederne beskæftiger hver især mellem 55 og 85 medarbejdere (Socialstyrelsen, 2020a). De forholdsvis store enheder sikrer, at de fem socialtilsyn har de specialistkompetencer, der skal til for at sikre et tilstrækkeligt fagligt niveau og kvalitet i godkendelses- og tilsynsopgaven. Disse omfatter bl.a. indsigt i økonomi, jura, pædagogik og sociale metoder.

For at sikre ensartethed i de fem socialtilsyn samarbejder tilsynscheferne på tværs om bl.a. taksberegningsgrundlag, tilsynspolitik samt et fælles it-system. Det fælles it-system understøtter sagsbehandling i socialtilsynet. Systemet er opbygget sådan, at der er sammenhæng til Tilbudsportalen, og kvalitetsmodellen er integreret i systemet.

Socialstyrelsens implementeringsrolle

Socialstyrelsens auditfunktion skal understøtte, at de fem socialtilsyn løser deres opgaver i overensstemmelse med lovens formål og intention. Det gør Socialstyrelsens auditfunktion ved at:

  • følge praksis i socialtilsynet gennem stikprøver, auditforløb, medvirken i enkelte tilsynsbesøg og monitorering af nøgletal vedrørende tilsynenes praksis
  • understøtte udførelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven gennem undervisning, temadage og dialogmøder samt via faglig vejledning i brugen af kvalitetsmodellen og andre tilsynsredskaber
  • levere analyser og viden om socialtilsynenes virksomhed, der både kan understøtte ensartethed på tværs af tilsynene og informere det politiske niveau. Eksempelvis har Socialstyrelsen foretaget to evalueringer af tilsynsreformen, ligesom der årligt udgives en årsrapport om socialtilsynenes virksomhed (Socialstyrelsen, 2020b).

Hvordan arbejder Socialstyrelsens auditfunktion i praksis?

Auditfunktionens aktiviteter bidrager til at understøtte ensartethed på tværs af socialtilsynene i deres kvalitetsvurdering af plejefamilier og sociale tilbud. Det sker eksempelvis gennem faglig vejledning og undervisningsaktiviteter, men også ved løbende at udvikle og justere konkrete redskaber. Arbejdet foregår ofte i samarbejde med de fem socialtilsyn, så de udviklede redskaber og den faglige vejledning er relevant for socialtilsynene. Alt materiale er samlet i ”Håndbog for socialtilsyn”, som giver socialtilsynene et fælles vidensgrundlag, der understøtter en ensartet og systematisk varetagelse af tilsynsopgaven (Socialstyrelsen, 2020b).

Find ’Håndbog for Socialtilsyn’ på Socialstyrelsens hjemmeside her

Socialstyrelsen har ingen myndighedsbeføjelser over for socialtilsynene. Det er Ankestyrelsen, der er klagemyndighed for socialtilsynenes afgørelser (Socialstyrelsen, 2020b).

Socialstyrelsen mødes regelmæssigt med direktør-, leder- og mellemlederniveauet i Socialtilsynene og drøfter udviklingen af tilsynenes praksis samt evt. problemstillinger, der skal bearbejdes ift. fx ensartet tilsynspraksis.

Kilder

Bekendtgørelse af lov om socialtilsyn, LBK nr. 1377 af 21/09/2020. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1377 [lokaliseret 30-10-2020].

Socialstyrelsen (2020a). Årsrapport 2019: Socialstyrelsens rapport om socialtilsynenes virksomhed. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2020b). Om Socialstyrelsens auditfunktion. Socialstyrelsen. Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialtilsyn/om-socialtilsyn/socialstyrelsens-auditfunktion/socialstyrelsens-auditfunktion [lokaliseret 09-03-2021].

Der er i den internationale litteratur begrænset viden om effekten af tilsyn som politisk styringsredskab.

Kilder

Johansson, Vicki & Lindgren, Lena (red.). (2013). Uppdrag offentlig granskning. Lund: Studentlitteratur.

Johansson, Vicki (2006). Tillsyn och effektivitet: Statliga inspektörers yrkesroller och strategival. Umeå: Boréa Bokforlag.

Der forefindes ikke studier eller aktuelle omkostningsvurderinger, der giver et generelt og samlet indblik i de økonomiske aspekter ved brugen af tilsyn som styringsredskab.