Risikofaktorer
Bogen Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler (Pedersen 2005) fra Center for Rusmiddelforskning peger på, at den mest massive risikofaktor i relation til udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler er udbrændthed. Bogen peger også på at unge, der er i størst risiko for at udvikle et misbrug typisk er unge, der kun magter at have sig selv i fokus. I bogen bliver disse unge kategoriseret som:
- Udbrændte unge: Stressede gennem mange år, opgivende, ligeglade, apatiske.
- Identitets-forvirrede unge: Ringe selvtillid/tro på egne evner (Pedersen 2005).
Derudover lister bogen følgende risikofaktorer:
- Organiske risici (fx biologiske forældre med misbrug/afhængighed)
- Personligheds risici (fx angst)Relationelle risici (fx stress, traumer, PTSD, tidligste relationer: Mangel på tilknytning, uengageret eller invaderende opdragelsesstil)
- Institutionelle risici (fx mangel på familie/primært netværk)
- Samfundsmæssige risici (fx fattigdom, sammenbrud af institutioner og værdier, manglende organisering af lokalsamfundet, rusmidlers tilgængelighed).
Det sociale netværk som risikofaktor
En anden rapport fra Center for Rusmiddelforskning (Pedersen & Kolind 2010) viser, at den unges sociale netværk kan være en risikofaktor, idet netværket kan være bestemmende for brugen af rusmidler, måden de bruges på og om brugen opleves problematisk. Rapporten viser ligeledes, at især brugen af illegale rusmidler i høj grad påvirker den unges position, rolle og eventuelle medlemskab af sociale netværk.
Festforbrug og tidlig debut som risikofaktorer
Yderligere forskning fra Danmark (Järvinen & Ravn 2011) viser, at unges forbrug af rusmidler til fester kan være en risikofaktor i udviklingen af et misbrug, og det anbefales derfor, at der igangsættes særlige indsatser til unge som allerede er begyndt at eksperimentere med stoffer. Indsatsen bør advare de unge mod de risici, der er ved at tage stoffer i festsammenhænge (Järvinen & Ravn 2011). Det viser sig blandt andet, at der er risici forbundet med:
- At den unge går fra at deltage i åbne netværk med både unge, der tager stoffer, og unge der ikke gør, til primært at deltage i netværk, hvor alle unge tager stoffer.
- At den unges fester går fra at være "en-nats-fester" til at blive hele "weekend-fester"
- At beruselsen går fra at være et middel til at opnå andre ting (fx at få det sjovt i byen) til at være et mål i sig selv, hvor man undlader at gå i byen, men bliver hjemme hos nogen privat
- At den unge går fra kun at bruge stoffer til at komme i fest-humør og danse hele natten til også at bruge det på anden vis fx derhjemme for at kunne slappe af efter en hård arbejdsdag eller inden, han/hun skal sove.
En tysk/schweizisk undersøgelse fra 2009 peger ligeledes på, at en afgørende risikofaktor for, at unge udvikler et misbrug, er måden hvorpå, de anvender rusmidler (Behrendt 2009). Undersøgelsen, der har undersøgt 3021 tyske unge mellem 14 og 24 år, viser blandt andet, at tidlig debut med hash er en risikofaktor for udvikling af hashmisbrug. Dog viser undersøgelsen, at det statistisk set ikke betyder en hurtigere overgang til misbrug.
ADHD som risikofaktor
Forskning fra USA viser endvidere, at unge med en ADHD diagnose har signifikant højere risiko for at udvikle misbrug end unge, der ikke har diagnosen (Wilens 2011). Dette understøttes af en rapport fra Center mod Rusmiddelforskning (Pedersen et al. 2009), som estimerer, at omkring en tredjedel af de 13-17årige, der er i misbrugsbehandling, har ADHD. Rapporten, som har fokus på 13-17årige piger med misbrug, peger endvidere på, at et svært misbrug kan knyttes tæt sammen med angst, hallucinationer, aggression, PTSD-lignende symptomer og selvmordstanker.
Beskyttelsesfaktorer
I bogen Udvikling af Misbrug og Afhængighed af Rusmidler (Pedersen 2005) fra Center for Rusmiddelforskning opstilles der, udover en række risikofaktorer, en række beskyttelsesfaktorer for unges udvikling af misbrug. Ifølge bogen indbefatter disse beskyttelsesfaktorer:
- Organisk beskyttelse
- Personlighedens beskyttelse (fx personlige kompetencer: fysiske, emotionelle, kognitive, interpersonelle)
- Relationel beskyttelse (fx tryg tilknytning, rammer, forældrestøtte, autoritativ opdragelsesstil)
- Institutionel beskyttelse (fx strukturerede fritidsaktiviteter)
Kilder
Behrendt, S et al., (2009): "Transitions from first substance use to substance use disorders in adolescence: Is early onset associated with a rapid escalation?" i: Drug and Alcohol Dependence, Vol 99(1-3), Jan, 2009. pp. 68-78.
Ciesla, James R et al., (2010): "Evaluating the risk of relapse for adolescents treated for substance abuse", i: Addictive Disorders & Their Treatment, Vol. 9(2), 2010. pp. 87-92. Kan rekvireres gennem bibliotek.dk
Järvinen, Margaretha & Ravn, Signe (2011): From recreational to regular drug use: qualitative interviews with young clubbers, Sociology of Health & Illness, Vol. 33, Issue 4, s. 554-569.
Pedersen, Mads Uffe, (2005): Udvikling af Misbrug og Afhængighed af Rusmidler. Aarhus Universitetsforlag.
Pedersen, Mads Uffe et al. (2009): 13-17 årige piger, der misbruger rusmidler, og den behandling de tilbydes
Pedersen, Mads Uffe & Kolind, Torsten (Red.) (2010): Unge, Rusmidler og Sociale Netværk (kan lånes via bibliotek.dk). Aarhus Universitetsforlag.
Wilens, TE et al. (2011): Does ADHD Predict Substance-Use Disorders? A 10-Year Follow-up Study of Young Adults with ADHD, i: Journal of the Amereican Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 2011