Netværksplejefamilier

Ved udgangen af 2018 (31. december 2018) var 7.678 børn og unge i alderen 0-17 år anbragt i familiepleje, heraf 953 i netværkspleje (Danmarks statistik, 2019).

Ved udgangen af 2011 (31. december 2011) var 7.139 børn og unge i alderen 0-17 år anbragt i familiepleje, heraf 835 i netværkspleje (Danmarks statistik, 2019). 

Karakteristika ved børn, der er anbragt i slægtsplejefamilier

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd udgav i 2009 en rapport, der blandt andet beskriver karakteristika ved børn i Danmark, der er anbragt i slægtsplejefamilier (Knudsen, 2009). SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd definerer slægtspleje som alle plejeforældre, der er i familie med plejebarnet, eller plejeforældre, hvis tidligere eller nuværende partner er i familie med barnet. Denne definition udelukker de anbringelser i netværket, hvor der ikke er en familierelation.

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd konkluderer i rapporten, at børn, der er anbragt i slægtspleje, som udgangspunkt ligner andre plejebørn. Størstedelen af børnene er etnisk danske, og de har langt hyppigere end andre børn mistet mindst én af deres forældre. Næsten alle børn, der er anbragt i de forskellige typer plejefamilie, er anbragt på grund af mindst ét forhold knyttet til deres hjem eller forældre. Mere end halvdelen er anbragt på grund af forældrenes misbrugsproblemer, og mere end 1/4 er anbragt på grund af forældrenes psykiske lidelser. Rapporten bygger på en kvantitativ undersøgelse blandt 424 slægtsplejeforældre og sammenligner effekterne for børn anbragt i slægtspleje med børn anbragt i almindelig familiepleje i Danmark (Knudsen, 2009).

Rapporten viser desuden, at børn og unge, der er anbragt i slægten, oftest er anbragt af årsager, der udelukkende knytter sig til deres forældre. Det gælder for ca. 50 pct. af de slægtsanbragte børn og kun for mellem 25-33 pct. af plejebørnene i de almindelige plejefamilier (Knudsen, 2009). En opgørelse fra Ankestyrelsen viser, at anbringelsesårsagen i 2015 for alle anbragte børn, dvs. omfattende alle typer af plejefamilier, udelukkende var knyttet til de biologiske forældre i 15 pct. af afgørelserne (Ankestyrelsen, 2016).

I forhold til andre former for familiepleje anvendes slægtsanbringelse i mindre grad til børn, der har oplevet alvorlig konflikt eller vold mellem forældrene, eller til børn, der selv har været udsat for mishandling eller grov omsorgssvigt. Desuden anvendes slægtsanbringelse i mindre grad til børn og unge, som er psykisk udviklingshæmmede, har psykiske lidelser, kammeratskabsproblemer, skoleproblemer og visse adfærdsproblemer (Knudsen, 2009).

Karakteristika ved slægtsplejefamilier

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærds undersøgelse fra 2009 viser blandt andet, at slægtsplejeforældre på flere måder adskiller sig fra almindelige plejeforældre:

• Der er større aldersmæssig spredning blandt slægtsplejeforældre end blandt almindelige plejeforældre.
• De er oftere enlige og har oftere kun 8. klasse eller mindre som deres højeste gennemførte skoleuddannelse.
• De er i mindre grad i ordinær beskæftigelse.

I kun 14 pct. af slægtsplejefamilierne er én eller begge plejeforældre fuldtidsbeskæftiget som plejeforældre. 73 pct. af slægtsplejeforældrene har aldrig haft andre plejebørn før. Slægtsplejefamilien er oftest bedsteforældre på moderens side, ofte en enlig mormor (Knudsen, 2009).

Kilder                                                                        

Ankestyrelsen (2016). Anbringelsesstatistik 2015. Serie: Ankestyrelsens statistikker. København: Ankestyrelsen.

Danmarks statistik (2019). ANBAAR5: Anbragte børn og unge pr. 31. december (erstatter ANBAAR1) efter anbringelsessted, alder og køn. Tilgængelig fra: www.statistikbanken.dk/ANBAAR5 [lokaliseret 29-11-2021].

Knudsen, Lajla (2009). Børn og unge anbragt i slægten: En sammenligning af slægtsanbringelser og anbringelser i almindelig familiepleje. . København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 

Netværksplejefamilier godkendes konkret af den anbringende kommune (bekendtgørelse af lov om social service § 66 b, stk. 1) og skal som led i godkendelsen gennemføre et kursus i at være plejefamilie, ligesom det er gældende for andre plejefamilietyper (bekendtgørelse af lov om social service § 66 b, stk. 2).

En netværksplejefamilie kan godkendes til flere børn, fx søskende. Her vil familien skulle have en godkendelse som netværksplejefamilie for hvert enkelt barn (Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier, punkt 398). En netværksplejefamilie er en plejefamilie, der er rekrutteret fra det netværk, der omgiver det barn, der bliver anbragt. Det centrale er, at der er en vis tilknytning mellem barn og netværksplejeforældre inden anbringelsen. En anbringelse hos biologisk familie, social familie eller stedfamilie vil altid være en netværksanbringelse, hvor familien skal være konkret godkendt til det enkelte barn (Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier, punkt 398).

Ved en anbringelse hos fx barnets eller den unges fodboldtræner eller skolelærer kan der være tale om, at plejefamilien udelukkende ønsker at være plejefamilie for det konkrete barn eller den konkrete unge. Her vil familien skulle konkret godkendes som netværksplejefamilie for det konkrete plejebarn. Hvis den pågældende familie derimod ønsker at arbejde generelt som plejefamilie, dvs., hvis familien også ønsker at kunne modtage andre børn i pleje, vil familien skulle godkendes som plejefamilie (Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier, punkt 398).

Hvis der er tale om personer, som primært har fået tilknytningen til barnet eller den unge i forbindelse med deres professionelle virke, fx som tidligere aflastningsfamilie for barnet, er udgangspunktet, at der ikke er tale om netværkspleje. Vejledningen til serviceloven præciserer, at det kun er, hvis personerne på eget initiativ ytrer ønske om at få barnet eller den unge anbragt i netværkspleje, at denne mulighed kan overvejes. Ellers skal plejefamilien godkendes som en af de andre plejefamilietyper (Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier, punkt 398).

Rammerne for plejefamilieområdet findes i serviceloven på Retsinformations hjemmeside

Læs også Bekendtgørelse om plejefamilier på Retsinformations hjemmeside 

På Retsinformations hjemmeside finder du ligeledes Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier

Flere kommuner har gennem de seneste år haft som mål, at størstedelen af deres anbringelser skal ske i familiepleje, og at netværket skal afsøges forud for en anbringelse. Dette gøres for at afdække, om der er en mulighed for at anbringe barnet eller den unge i netværkspleje. Dette mål afspejler et nationalt fokus, der har været gennem flere år på øget brug af plejefamilier, herunder netværksplejefamilier, til fordel for andre anbringelsesformer. Dette fokus fremgår tydeligt i:

• Anbringelsesreformen fra 2006 (Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 2004/1 LSF 8)
• Barnets Reform fra 2010 (Forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven, 2009/1 LSF 178)
• Forebyggelsespakken ”Tidlig indsats – Livslang Effekt” fra finanslovsaftalen 2014 (Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om forpligtende kommunale samarbejder, 2013/1 LSF 168) og det efterfølgende initiativ ”Omlægning til en tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats” fra satspuljeaftalen for 2016 (Social- og Indenrigsministeriet, 2015)
• Initiativet ”Mere kvalitet i plejefamilier - en bedre opvækst for det anbragte barn” fra satspuljeaftalen for 2018 (Børne- og Socialministeriet, 2017).

Det er ifølge Mehlbye et al. kommunernes erfaring, at det oftest er forældre eller familiemedlemmer, der tager initiativ til at få barnet anbragt i netværket. Anbringelse i netværksplejefamilie sker sjældent alene på forvaltningens initiativ (Mehlbye et al., 2011).

Hvis kommunen skal blive opmærksom på eventuelle muligheder for at anbringe et barn i netværket, fordrer det et systematisk fokus på inddragelse af barnets og familiens netværk. Ifølge servicelovens § 47 skal det altid overvejes, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk, når et barn har vanskeligheder. På den måde kan barnets eventuelle behov for støtte efter serviceloven vurderes. I nogle kommuner anvendes familierådslagningsmodellen eller netværksmøder i udredningen af et barns forhold (Mehlbye et al., 2011). Andre metoder, der kan anvendes til en systematisk inddragelse af familie og netværk, er genogram, netværkskort og Signs of Safety (Socialstyrelsen, 2011).  

Læs mere om netværksinddragende metoder på Socialstyrelsens hjemmeside

Læs mere om de forskellige aktører i Vidensportalens artikel Aktører - ansvar og roller

Supplerende støtte eller behandling af barnet  

Et barn eller en ung, som er anbragt hos en netværksplejefamilie, vil kunne have behov for yderligere støtte og evt. behandling end den, som plejefamilien kan levere. Der kan fx være tale om personlig støtte, terapi eller anden behandling. Hvis der er et sådant behov, skal den anbringende kommune iværksætte støtten (Bekendtgørelse af lov om social service § 55). Den supplerende støtte skal være helhedsorienteret (Bekendtgørelse af lov om social service § 46). Det kan fx være vigtigt at have fokus på, at barnets skole eller PPR inddrages. 

Godkendelse, uddannelse og supervision

Netværksplejefamilier godkendes af den anbringende kommune. Der er tale om en konkret godkendelse, dvs., at netværksplejefamilien bliver godkendt til at have et bestemt barn eller en bestemt ung i pleje (Bekendtgørelse af lov om social service § 66 b, stk. 1). Netværksplejefamilier skal, ligesom alle andre plejefamilier, gennemføre et kursus i at være plejefamilie (Bekendtgørelse af lov om social service § 66 b, stk. 2). 

Der gælder ikke de samme godkendelseskriterier for netværksplejefamilier som for almindelige plejefamilier. I godkendelsen af en netværksplejefamilie er der fokus på at vurdere familien og særligt relationen mellem barnet eller den unge og netværksplejefamilien. Den godkendende kommune skal derfor ikke opstille generelle kriterier for godkendelse af netværksplejefamilier. Dog kan netværksplejefamilien kun godkendes, hvis familien har de fornødne ressourcer til at give barnet eller den unge den støtte og omsorg, som barnet har brug for, eventuelt suppleret med professionel støtte og evt. behandling udefra (Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier, punkt. 399).

Nogle kommuner har udviklet faste procedurer i forbindelse med godkendelse af netværksplejefamilier. Vurderingen bygger først og fremmest på kvaliteten af relationen mellem barnet eller den unge og familien. Herudover vurderes familiens motivation, kompetencer og refleksioner omkring det at have et barn i pleje (Mehlbye et al., 2011). Relationen mellem barn og familie vægtes meget højt i godkendelsen, og der kan derfor til tider være faktorer, der ville kunne trække ned i godkendelsen af en almindelig plejefamilie, men som vægtes lavere i godkendelsen af en netværksplejefamilie. Disse faktorer kan for eksempel være plejeforældrenes alder, boligforhold, mindre forseelser på straffeattesten og mindre fysiske skavanker (Mehlbye et al., 2011). 

Hver gang en netværksplejefamilie modtager et nyt plejebarn, får den intensiv støtte i starten af plejeforholdet. Støtten til plejefamilien starter i løbet af det første halve år, hvor plejebarnet bor hos plejefamilien, og skal være afsluttet inden for 1 år (Bekendtgørelse af lov om social service § 66 c, stk. 2). Den intensive støtte til netværksplejefamilien i starten af plejeforløbet sammensættes på en måde, så den omhandler generelle problemstillinger, som er relevante for en plejefamilie, og så den samtidig understøtter det konkrete match mellem plejebarn og plejefamilie. Det vil sige, at forløbet specifikt retter sig mod det opkvalificeringsbehov, som den enkelte plejefamilie har for at kunne imødekomme det nye plejebarns behov for støtte (Bekendtgørelse om plejefamilier § 13, stk. 3). 

Derudover skal den anbringende kommune tilbyde netværksplejefamilien efteruddannelse bestående af to årlige kursusdage samt den fornødne supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med plejeopgavens omfang (Bekendtgørelse af lov om social service § 66 c, stk. 1). 

Rammerne for godkendelse og supervision findes i serviceloven på Retsinformations hjemmeside

Læs også Bekendtgørelse om plejefamilier på Retsinformations hjemmeside

Kilder

Kilder

Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 1287 af 28/08/2020. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1287 [lokaliseret 08-01-2021].

Egelund, Tine et al. (2009). Anbragte børn og unge: en forskningsoversigt.. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Holtan, Amy (2013). Fosterhjem i slekt og nettverk: artikkelsamling. Oslo: Bufetat.

Knudsen, Lajla (2009). Børn og unge anbragt i slægten: En sammenligning af slægtsanbringelser og anbringelser i almindelig familiepleje. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Knudsen, Lajla & Egelund, Tine (2011). Effekter af slægtspleje: Slægtsanbragte børn og unges udvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle plejefamilier. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Mehlbye, Jill et al. (2011). Netværksanbringelser: Praksis og erfaringer i tre nordiske lande. København: AKF, Anvendt Kommunalforskning.

Socialstyrelsen (2011). Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. Odense: Socialstyrelsen.

Årsagen til det øgede fokus på brugen af netværksplejefamilier er blandt andet, at en del forskning har vist, at netværksanbringelser er meget stabile. Forskningen er dog ikke så entydig, da dette også gør sig gældende for anbringelser i almindelige plejefamilier (Knudsen & Egelund, 2011).

Der er blandende resultater i de studier, der kortlægger fordele og ulemper ved anbringelse i henholdsvis netværksplejefamilier og i andre plejefamilietyper. Nogle studier konkluderer, at der ikke er forskel på børnenes eller de unges helbred, uddannelsesaktivitet eller emotionelle og adfærdsmæssige udvikling under anbringelsen. Andre studier tyder på, at børn og unge, der er anbragt i netværksplejefamilier, klarer sig bedre end børn, der er anbragt i almindelige plejefamilier. Effektstudier af forskellen mellem de to anbringelsesformer er desuden ofte baseret på et begrænset datamateriale, der ikke er tilfældigt udtrukket (Winokur et al., 2014; Andersen et al., 2013).

En del af forskningen på anbringelsesområdet tyder på, at børn og unge, der er anbragt i netværksanbringelser, klarer sig bedre på lang sigt. Disse resultater skyldes ofte en kombination af, at børn og unge i netværksanbringelser som udgangspunkt har færre vanskeligheder, og at netværksplejefamilier yder god omsorg for barnet eller den unge (Holtan, 2013).

SFI - Det Nationale forskningscenter for Velfærd har lavet en forskningsoversigt i 2009, som gennemgår dansk, nordisk og europæisk, engelsksproget forskning, herunder både kvantitativ og kvalitativ forskning om slægtsanbringelser. Den udvalgte forskning sammenligner ofte slægtsanbringelser med andre former for anbringelser for at indhente mere viden om, hvad der er særskilt for slægtsanbringelsen (Egelund et al., 2009).

I forskningsoversigten konkluderes det, at:

• børn anbragt i slægtspleje har færre problemer end andre plejebørn
• børnene i flere af undersøgelserne ser ud til at klare sig bedre end børn i andre anbringelsesformer
• slægtsplejeforældre er mere positive over for anbringelsen end andre plejeforældre
• slægtsanbringelse lader til at være en relativ stabil anbringelsesform
• der sjældnere er sammenbrud i slægtsanbringelser sammenlignet med andre anbringelsesformer
• slægtsanbragte børn hyppigere har kontakt med deres biologiske familie end børn i andre former for anbringelse
• kontakten med andre biologiske familiemedlemmer end plejeforældrene er med til at skabe komplekse familierelationer og dilemmaer, der kan opstå i den forbindelse
• det anbragte barn kan opleve spændinger omkring loyalitet og splittelse mellem de biologiske forældre og slægtsplejeforældrene.

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd sammenligner i en undersøgelse fra 2009 effekterne for børn, der er anbragt i slægtspleje, med børn, der er anbragt i almindelig familiepleje i Danmark (Knudsen, 2009).

Undersøgelsen viser bl.a., at:

• de børn, der er anbragt i slægtsplejefamilie, sjældent har psykosociale problemer sammenlignet med de børn, der er anbragt i almindelig familiepleje
• de børn, der er anbragt i slægtsplejefamilie, oftere går i normalklasser i folkeskolen, friskoler eller privatskoler
• de unge, der er anbragt i almindelige plejefamilier, oftere har begået tyveri og hærværk sammenlignet med de unge, der er anbragt i slægtsplejefamilie.

Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra 424 plejefamilier (Knudsen, 2009).

I en senere undersøgelse fra 2011 sammenligner SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd effekterne af slægtspleje med effekterne af almindelig familiepleje. I undersøgelsen indgår spørgeskemabesvarelser fra 196 plejeforældre og 127 unge, der to år tidligere har været anbragt i enten slægtspleje eller almindelig familiepleje (Knudsen & Egelund, 2011). Blandt resultaterne i undersøgelsen er, at der ikke er signifikant færre sammenbrud i slægtsanbringelser sammenlignet med almindelige plejefamilier, samt at der ikke er nogen indikationer på, at der skulle være mere kontinuitet i de slægtsanbragtes anbringelsesforløb. Dog er der flere af de slægtsanbragte, der forud for anbringelsen har haft færre anbringelser. Undersøgelsen finder ligeledes, at der ikke er nogen relative effekter i forhold til plejebørnenes helbred generelt. Dog udvikler plejebørnene i almindelig familiepleje markant flere psykiske problemer. Undersøgelsen kan ikke påvise en relativ effekt i forhold til at fastholde plejebarnet i det ordinære uddannelsessystem eller i ordinær beskæftigelse. De almindelige plejefamilier synes dog at være bedre til at fastholde plejebørnene i særligt støttede uddannelsesforløb og beskæftigelsestilbud. Undersøgelsen viser, at der ikke er nogen signifikante effekter i forhold til at sikre, at plejebarnet dyrker fritidsinteresser, har gode venner, ikke omgås kammerater med risikoadfærd eller selv har misbrugs- eller kriminalitetsproblemer. Endelig finder undersøgelsen en forskel i forhold til bevarelsen af plejebarnets familienetværk og i forhold til dets relation til plejeforældrene. Her er slægtsplejefamilier bedre end almindelig familiepleje i forhold til at sikre barnet et netværk med varige relationer til både plejeforældre, forældre og andre familiemedlemmer (Knudsen & Egelund, 2011).

I en undersøgelse fra 2019 ser VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd på, hvordan unge, der er anbragt på kostskoler, klarer sig efter endt grundskole - sammenlignet med unge i andre anbringelsestyper. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds undersøgelse baserer sig på registerdata ved Danmarks Statistik på alle anbragte unge i Danmark, der har afsluttet grundskolen i perioden 2005-2017.

Undersøgelsen finder, at 52,4 pct. af de 25-årige, som har været anbragt i familiepleje, er i gang med eller har afsluttet en uddannelse efter endt grundskole. For 25-årige, som har været anbragt på kostskole, er tallet 56,9 pct., mens det for 25-årige, som har været anbragt på enten døgninstitution eller socialpædagogisk opholdssted, er 38,3 pct. Undersøgelsen ser på familieplejeanbringelser under ét og skelner altså ikke mellem forskellige plejefamilietyper (Lausten & Andreasen, 2019).

Undersøgelsen fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd finder, at 72,4 pct. af de tidligere kostskoleanbragte er selvforsørgende som 25-årige, mens tallet for tidligere plejefamilieanbragte er 67,1 pct. De unge, som har været anbragt på døgninstitution eller socialpædagogisk opholdssted, er for 54,9 pcts. vedkommende selvforsørgende som 25-årige (Lausten & Andreasen, 2019)

Kilder

Andersen, Signe Hald et al. (2013). Når man anbringer et barn II: Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser.. København: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag.

Egelund, Tine et al. (2009). Anbragte børn og unge: En forskningsoversigtt. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Holtan, Amy (2013). Fosterhjem i slekt og nettverk: artikkelsamling. Oslo: Bufetat.

Knudsen, Lajla (2009). Børn og unge anbragt i slægten: En sammenligning af slægtsanbringelser og anbringelser i almindelig familiepleje. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Knudsen, Lajla & Egelund, Tine (2011). Effekter af slægtspleje: Slægtsanbragte børn og unges udvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle plejefamilier. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Lausten, Mette & Andreasen, Asger Graa (2019). Anbragt på en kostskole: Hvordan klarer unge, der er anbragt på kostskoler, sig efter endt grundskole, sammenlignet med unge i andre anbringelsestyper? København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Winokur, Marc et al. (2014). Kinship care for the safety, permanency, and well‐being of children removed from the home for maltreatment. Cochrane Database of Systematic Reviews, 2014 (1): 1p.

Netværksplejefamilien kan årligt få dækket op til 20.000 kr. pr. barn som øvrige omkostninger, uden at der er behov for, at plejefamilien foreviser dokumentation. Netværksplejefamilier kan efter en konkret vurdering desuden få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste (Bekendtgørelse af lov om social service § 66 b, stk. 4).

Anbringelseskommunen vil herudover have udgifter forbundet med godkendelse, kursus, efteruddannelse og den fornødne supervision, råd og vejledning (Bekendtgørelse om plejefamilier, kap. 2).

Klik her for at læse mere om kontrakt og vilkår for netværksplejefamilier

Økonomiske fordele ved netværksplejefamilier

Der foreligger ikke økonomiske analyser af anbringelse i netværksplejefamilier i sammenligning med øvrige plejefamilietyper.

Kilder

Bekendtgørelse om plejefamilier, BEK nr. 522 af 30/04/2019. Tilgængelig fra:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209131 [lokaliseret 04-11-2019].

Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 1287 af 28/08/2020. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1287 [lokaliseret 08-01-2021].

Socialstyrelsen (2019). Håndbog for det gode anbringelsesforløb i familiepleje. Odense: Socialstyrelsen.