Der har igennem de seneste år været et øget fokus på, at netværket skal afsøges forud for en anbringelse for at afdække, om der er en mulighed for at anbringe barnet eller den unge i netværkspleje.
Netværksplejefamilier godkendes konkret af den anbringende kommune (bekendtgørelse af lov om social service § 66 b, stk. 1) og skal som led i godkendelsen gennemføre et kursus i at være plejefamilie, ligesom det er gældende for andre plejefamilietyper (bekendtgørelse af lov om social service § 66 b, stk. 2).
En netværksplejefamilie kan godkendes til flere børn, fx søskende. Her vil familien skulle have en godkendelse som netværksplejefamilie for hvert enkelt barn (Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier, punkt 398). En netværksplejefamilie er en plejefamilie, der er rekrutteret fra det netværk, der omgiver det barn, der bliver anbragt. Det centrale er, at der er en vis tilknytning mellem barn og netværksplejeforældre inden anbringelsen. En anbringelse hos biologisk familie, social familie eller stedfamilie vil altid være en netværksanbringelse, hvor familien skal være konkret godkendt til det enkelte barn (Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier, punkt 398).
Ved en anbringelse hos fx barnets eller den unges fodboldtræner eller skolelærer kan der være tale om, at plejefamilien udelukkende ønsker at være plejefamilie for det konkrete barn eller den konkrete unge. Her vil familien skulle konkret godkendes som netværksplejefamilie for det konkrete plejebarn. Hvis den pågældende familie derimod ønsker at arbejde generelt som plejefamilie, dvs., hvis familien også ønsker at kunne modtage andre børn i pleje, vil familien skulle godkendes som plejefamilie (Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier, punkt 398).
Hvis der er tale om personer, som primært har fået tilknytningen til barnet eller den unge i forbindelse med deres professionelle virke, fx som tidligere aflastningsfamilie for barnet, er udgangspunktet, at der ikke er tale om netværkspleje. Vejledningen til serviceloven præciserer, at det kun er, hvis personerne på eget initiativ ytrer ønske om at få barnet eller den unge anbragt i netværkspleje, at denne mulighed kan overvejes. Ellers skal plejefamilien godkendes som en af de andre plejefamilietyper (Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier, punkt 398).
Rammerne for plejefamilieområdet findes i serviceloven på Retsinformations hjemmeside
Læs også Bekendtgørelse om plejefamilier på Retsinformations hjemmeside
På Retsinformations hjemmeside finder du ligeledes Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier
Flere kommuner har gennem de seneste år haft som mål, at størstedelen af deres anbringelser skal ske i familiepleje, og at netværket skal afsøges forud for en anbringelse. Dette gøres for at afdække, om der er en mulighed for at anbringe barnet eller den unge i netværkspleje. Dette mål afspejler et nationalt fokus, der har været gennem flere år på øget brug af plejefamilier, herunder netværksplejefamilier, til fordel for andre anbringelsesformer. Dette fokus fremgår tydeligt i:
- Anbringelsesreformen fra 2006 (Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 2004/1 LSF 8)
- Barnets Reform fra 2010 (Forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven, 2009/1 LSF 178)
- Forebyggelsespakken ”Tidlig indsats – Livslang Effekt” fra finanslovsaftalen 2014 (Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om forpligtende kommunale samarbejder, 2013/1 LSF 168) og det efterfølgende initiativ ”Omlægning til en tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats” fra satspuljeaftalen for 2016 (Social- og Indenrigsministeriet, 2015)
- Initiativet ”Mere kvalitet i plejefamilier - en bedre opvækst for det anbragte barn” fra satspuljeaftalen for 2018 (Børne- og Socialministeriet, 2017).
Læs evalueringen af SATS-18-initiativet på Socialstyrelsens hjemmeside
Det er ifølge Mehlbye et al. kommunernes erfaring, at det oftest er forældre eller familiemedlemmer, der tager initiativ til at få barnet anbragt i netværket. Anbringelse i netværksplejefamilie sker sjældent alene på forvaltningens initiativ (Mehlbye et al., 2011).
Hvis kommunen skal blive opmærksom på eventuelle muligheder for at anbringe et barn i netværket, fordrer det et systematisk fokus på inddragelse af barnets og familiens netværk. Ifølge servicelovens § 47 skal det altid overvejes, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk, når et barn har vanskeligheder. På den måde kan barnets eventuelle behov for støtte efter serviceloven vurderes. I nogle kommuner anvendes familierådslagningsmodellen eller netværksmøder i udredningen af et barns forhold (Mehlbye et al., 2011). Andre metoder, der kan anvendes til en systematisk inddragelse af familie og netværk, er genogram, netværkskort og Signs of Safety (Socialstyrelsen, 2011).
Læs mere om netværksinddragende metoder på Socialstyrelsens hjemmeside
Læs mere om de forskellige aktører i Vidensportalens artikel Aktører - ansvar og roller
Supplerende støtte eller behandling af barnet
Et barn eller en ung, som er anbragt hos en netværksplejefamilie, vil kunne have behov for yderligere støtte og evt. behandling end den, som plejefamilien kan levere. Der kan fx være tale om personlig støtte, terapi eller anden behandling. Hvis der er et sådant behov, skal den anbringende kommune iværksætte støtten (Bekendtgørelse af lov om social service § 55). Den supplerende støtte skal være helhedsorienteret (Bekendtgørelse af lov om social service § 46). Det kan fx være vigtigt at have fokus på, at barnets skole eller PPR inddrages.
Godkendelse, uddannelse og supervision
Netværksplejefamilier godkendes af den anbringende kommune. Der er tale om en konkret godkendelse, dvs., at netværksplejefamilien bliver godkendt til at have et bestemt barn eller en bestemt ung i pleje (Bekendtgørelse af lov om social service § 66 b, stk. 1). Netværksplejefamilier skal, ligesom alle andre plejefamilier, gennemføre et kursus i at være plejefamilie (Bekendtgørelse af lov om social service § 66 b, stk. 2).
Der gælder ikke de samme godkendelseskriterier for netværksplejefamilier som for almindelige plejefamilier. I godkendelsen af en netværksplejefamilie er der fokus på at vurdere familien og særligt relationen mellem barnet eller den unge og netværksplejefamilien. Den godkendende kommune skal derfor ikke opstille generelle kriterier for godkendelse af netværksplejefamilier. Dog kan netværksplejefamilien kun godkendes, hvis familien har de fornødne ressourcer til at give barnet eller den unge den støtte og omsorg, som barnet har brug for, eventuelt suppleret med professionel støtte og evt. behandling udefra (Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier, punkt. 399).
Nogle kommuner har udviklet faste procedurer i forbindelse med godkendelse af netværksplejefamilier. Vurderingen bygger først og fremmest på kvaliteten af relationen mellem barnet eller den unge og familien. Herudover vurderes familiens motivation, kompetencer og refleksioner omkring det at have et barn i pleje (Mehlbye et al., 2011). Relationen mellem barn og familie vægtes meget højt i godkendelsen, og der kan derfor til tider være faktorer, der ville kunne trække ned i godkendelsen af en almindelig plejefamilie, men som vægtes lavere i godkendelsen af en netværksplejefamilie. Disse faktorer kan for eksempel være plejeforældrenes alder, boligforhold, mindre forseelser på straffeattesten og mindre fysiske skavanker (Mehlbye et al., 2011).
Hver gang en netværksplejefamilie modtager et nyt plejebarn, får den intensiv støtte i starten af plejeforholdet. Støtten til plejefamilien starter i løbet af det første halve år, hvor plejebarnet bor hos plejefamilien, og skal være afsluttet inden for 1 år (Bekendtgørelse af lov om social service § 66 c, stk. 2). Den intensive støtte til netværksplejefamilien i starten af plejeforløbet sammensættes på en måde, så den omhandler generelle problemstillinger, som er relevante for en plejefamilie, og så den samtidig understøtter det konkrete match mellem plejebarn og plejefamilie. Det vil sige, at forløbet specifikt retter sig mod det opkvalificeringsbehov, som den enkelte plejefamilie har for at kunne imødekomme det nye plejebarns behov for støtte (Bekendtgørelse om plejefamilier § 13, stk. 3).
Derudover skal den anbringende kommune tilbyde netværksplejefamilien efteruddannelse bestående af to årlige kursusdage samt den fornødne supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med plejeopgavens omfang (Bekendtgørelse af lov om social service § 66 c, stk. 1).
Rammerne for godkendelse og supervision findes i serviceloven på Retsinformations hjemmeside
Læs også Bekendtgørelse om plejefamilier på Retsinformations hjemmeside
Kilder
Bekendtgørelse om plejefamilier, BEK nr. 522 af 30/04/2019. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209131 [lokaliseret 04-11-2019].
Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 1287 af 28/08/2020. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1287 [lokaliseret 08-01-2021].
Børne- og Socialministeriet (2017, 10. november). Aftale om statspuljen på børne- og socialområdet 2018-2021. København: Børne- og Socialministeriet.
Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 2004/1 LSF 8. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200412L00008 [lokaliseret 08-01-2021].
Forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven, 2009/1 LSF 178. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200912L00178 [lokaliseret 08-01-2021].
Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om forpligtende kommunale samarbejder, 2013/1 LSF 168. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201312L00168 [lokaliseret 08-01-2021].
Mehlbye, Jill et al. (2011). Netværksanbringelser: Praksis og erfaringer i tre nordiske lande. København: AKF, Anvendt Kommunalforskning.
Socialstyrelsen (2011). Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. Odense: Socialstyrelsen.
Socialstyrelsen (2018). Strategisk ramme & Faglig retning: Koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner. Odense: Socialstyrelsen.
Social- og Indenrigsministeriet (2015, 28. oktober). Ny satspuljeaftale styrker socialområdet med 607 mio. kr. Pressemeddelelse. Tilgængelig fra: https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2015/okt/ny-satspuljeaftale-styrker-socialomraadet-med-607-mio-kr/
Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier, VEJ nr. 9142 af 26/02/2019. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9142 [lokaliseret 28-11-2019].