New Forest Parenting Programme (NFPP)

Den primære målgruppe for NFPP er forældre eller andre omsorgspersoner til børn i alderen 3-11 år, der har ADHD (Lange et al., 2018; Lange, 2021).

Børn med flere diagnoser og komplekse problemer er også omfattet af NFPP. Programmet er beskrevet som et egnet tilbud til børn med ADHD og deres forældre i det regionale, kommunale og private behandlingssystem (Lange, 2021).

Programmet er primært afprøvet i forhold til børn i alderen to-syv år (Sonuga-Barke et al., 2001; Thompson et al., 2009; Lange et al., 2018), men det er også anvendt til børn i alderen 6-12 år (Shimabukuro et al., 2020).

NFPP er udviklet til småbørn, som er diagnosticeret med ADHD, eller som er under udredning. Et krav til målgruppen er, at forældrene ikke har alvorlige psykosociale vanskeligheder eller mentale handicap. Det er en forudsætning, at forældrene taler og forstår det sprog, der tales. NFPP er oversat til flere sprog og tilpasset kulturel kontekst i en række lande (Thompson et al., 2017).

NFPP er afprøvet og implementeret i et randomiseret kontrolleret studie på tre børnepsykiatriske afdelinger i Danmark. Indsatsen blev givet til forældre til børn med en ADHD-diagnose i alderen 3-7 år med en række klare in- og eksklusionskriterier, som fx at børn med intellektuel funktionsnedsættelse eller autisme var ekskluderet fra deltagelse. Visiteringen foregik på de børnepsykiatriske afdelinger og blev understøttet af relevante udrednings- og screeningsredskaber til både børn og forældre (Lange et al., 2018).

Kilder

Lange, Anne-Mette (2021). New Forest Parenting Programme (NFPP). Udvidet udd. beskrivelse HOLD 5. Region Midtjylland.

Lange, Anne-Mette et al. (2018). Parent training for preschool ADHD in routine, specialist care: A randomized controlled trial. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 57(8): 593-602.

Shimabukuro, S. et al. (2020). Supporting Japanese Mothers of Children at Risk for Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD): A Small Scale Randomized Control Trial of Well Parent Japan. Journal of Child and Family Studies, Vol. 29(6): 1604-1616.

Sonuga-Barke, E. J. S. et al. (2001). Parent-Based Therapies for Preschool Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Randomized, Controlled Trial With a Community Sample. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 40(4): 402-408.

Thompson, M. J. J. et al. (2009). A small-scale randomized controlled trial of the revised new forest parenting programme for preschoolers with attention deficit hyperactivity disorder. European Child & Adolescent Psychiatry, Vol. 18(10): 605-616.

Thompson, M. J. J. et al. (2017). Adapting an attention‐deficit hyperactivity disorder parent training intervention to different cultural contexts: The experience of implementing the New Forest Parenting Programme in China, Denmark, Hong Kong, Japan, and the United Kingdom. PsyCh Journal , Vol. 6(1), 83–97.

New Forest Parenting Programme består af otte sessioner, hvor forældrene får viden om ADHD og strategier til at styrke barnets opmærksomhed, koncentration og evnen til at udskyde sine behov.

NFPP er et manualbaseret forældretræningsprogram, som retter sig mod kernesymptomerne ved ADHD og forældreegenskaber. Programmet er designet specifikt til målgruppen af førskolebørn med ADHD og de funktionelle vanskeligheder, de oplever (Daley et al., 2009; Lange et al., 2018).

Opbygning

Familiernes udfordringer og behov kortlægges via et indledende interview, der foretages af den professionelle, som skal forestå indsatsen. Interviewet følger en manual, der er designet til indsatsen (Daley et al., 2009; University of Southampton, u.å.).

Familiernes behov og udfordringer vurderes og monitoreres løbende i indsatsen gennem:

• professionel observation ved hvert besøg
• en dagbog, der føres af forældrene
• progressionstjek halvvejs i programmet (efter fire uger) og ved programmets afslutning (efter otte uger) (Daley et al., 2009; University of Southampton, u.å.).

Indsatsens delelementer

Indsatsen består af otte sessioner (én session pr. uge i otte uger). Hver session varer en-to timer og gennemføres af en certificeret professionel i familiens eget hjem. Forældrene lærer om de typiske karakteristika ved ADHD og får strategier til at håndtere deres barns adfærds- og opmærksomhedsproblemer. Ofte indgår lege, som fx hjælper forældrene til at styrke barnets opmærksomhed, koncentrationsevne og evne til at vente på tur.

Forældrenes læring sker gennem en kombination af

• instruktion
• eksempler
• hjemmearbejde
• opgaver
• diskussion
• feedback på øvelser sammen med barnet (Daley et al., 2009).

Sessionerne afholdes i hjemmet, og aktiviteterne bliver derfor helt specifikt målrettet den enkelte families behov og udfordringer (Daley et al., 2009).

Indholdet i de otte sessioner

Sessionerne indeholder fire komponenter, som familien og den professionelle arbejder med løbende i de otte uger (Daley et al., 2009).

I fem af sessionerne deltager forældrene alene, og i de tre øvrige sessioner deltager barnet også. Den professionelle foretager observationer og giver forældrene feedback.

De fire komponenter er:

1. Psykoedukation, hvor forældrene får viden om ADHD og simple strategier, som fx at bruge ros/anerkendelse og øjenkontakt i forhold til barnets adfærd og opmærksomhed.
2. Forældre-barn-relationen, som inkluderer en positiv tilgang til opdragelse, fokus på at fremme barnets følelsesmæssige selvregulering og leg.
3. Adfærdstræning med det formål at håndtere fx raserianfald og konflikter. Forældrene trænes i at sætte grænser, kommunikere tydeligt og undgå konflikter. Timeout og stilletid er eksempler på konkrete redskaber, der trænes.
4. Opmærksomhedstræning, hvor forældrene arbejder med strategier til at forbedre barnets opmærksomhed (Daley et al., 2009).

Mål

NFPP er baseret på at afhjælpe de vanskeligheder, der typisk knytter sig til ADHD, og NFPP bygger på udviklingsteorier, teorier om social læring, adfærdsteori og kognitiv adfærdsterapi. I NFPP antages det, at barnets adfærds- og opmærksomhedsproblemer kan afhjælpes/støttes af forældrene ved en positiv gensidig interaktion med barnet (University of Southampton, u.å.).

Forudsætninger hos medarbejderne

Fra 2019 udbyder Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland et firedages kursusforløb til fagpersoner, som har erfaring med målgruppen, fx psykologer, sygeplejersker og pædagoger. Der forudsættes erfaring fra arbejde med børn med ADHD i aldersgruppen 3-12 år, og at fagpersonen arbejder terapeutisk med målgruppen (Region Midtjylland, 2018).

Fidelitet og kvalitet i programmet

Programmets kvalitet og fidelitet opretholdes gennem:

• certificeringsprocessen
• en fidelitetstjekliste
• opfølgende træning af de professionelle fx via supervision
• at de rekrutterede terapeuter arbejder fokuseret med programmet.

NFPP som selvhjælpsprogram

Der er udviklet et seksugers skriftligt selvhjælpsmateriale til forældrene som tillæg til det otte uger lange træningsprogram. Selvhjælpsmanualen består af et sekstrinsprogram, som indeholder afprøvede ideer og øvelser, som kan hjælpe børn med ADHD (Daley & O’Brian, 2013).

Kilder

Daley, D. et al. (2009). Attention deficit hyperactivity disorder in pre-school children: Current findings, recommended interventions and future directions. Child: Care, Health and Development, Vol. 35(6): 754-766.

Daley, D. & O’Brian, M. (2013). A Small-scale randomized controlled trial of the self-help version of the New Forest Parent Training Programme for children with ADHD symptoms. European Child & Adolescent Psychiatry, Vol. 22(9): 543-552.

Region Midtjylland (2018). New Forest Parenting Programme: Uddannelse til NFPP-terapeut. Region Midtjylland. Tilgængelig fra: https://rm.plan2learn.dk/KursusValg.aspx?id=58471 [lokaliseret 03-01- 2019].

University of Southampton (u.å.). Impact case study (REF3b). REF (Research Excellence Framework) 2014. Tilgængelig fra: https://ref2014impact.azurewebsites.net/casestudies2/refservice.svc/GetCaseStudyPDF/42984 [lokaliseret 08-01-2019].

New Forest Parenting Programme er afprøvet og implementeret i Danmark. Et dansk studie af NFPP blev udført ved børnepsykiatriske afdelinger af certificerede NFPP-behandlere. Visiteringen foregik på de børnepsykiatriske afdelinger og blev understøttet af relevante udrednings- og screeningsredskaber til både børn og forældre (Lange et al., 2018).

Dansk uddannelse og implementering

Center for Kompetenceudvikling ved Region Midtjylland udbyder uddannelse til NFPP-terapeut (Lange, 2021). Programmet anses som egnet tilbud i det regionale, kommunale og private behandlingssystem.
Uddannelsen henvender sig til fagpersoner, der har erfaring med målgruppen, og som arbejder terapeutisk med forældre til børn med ADHD. I børne- og ungdomspsykiatrien rettes uddannelsen til læger, psykologer, sygeplejersker og pædagoger. I kommunalt regi er uddannelsen rettet til psykologer, sundhedsplejersker, socialrådgivere og pædagoger. Uddannelsen består af et indledende kursusforløb af fire dages varighed og et efterfølgende struktureret supervisionsforløb (Lange, 2021).

De fire kursusdage består af:

• Dag 1: ADHD som udviklingsforstyrrelse. Nonfarmakologisk behandling og udvikling af færdigheder
• Dag 2: NFPP. Gennemgang af det manualbaserede otteugers forløb
• Dag 3: NFPP. Gennemgang af det manualbaserede otteugers forløb
• Dag 4: Funktionel analyse og adfærdsbaserede metoder (Lange, 2021).

For at opnå certificering som NFPP-behandler superviseres hver deltager i to NFPP-behandlingsforløb, som ses i egen organisation. Hver deltager fuldfører i alt 12 supervisionssessioner af to times varighed. NFPP-uddannelsen forventes at kunne gennemføres på et år (Lange, 2021).

Der er gennemført uddannelsesforløb i dansk kontekst siden starten af 2019 med deltagere fra både kommuner og regioner (Lange, 2020).

Specialiserede terapeuter er vigtige for implementeringen

Der findes viden om implementering af NFPP fra engelske RCT-studier (Sonuga-Barke et al., 2001; Sonuga-Barke et al., 2004; Thompson et al., 2009) samt om implementeringserfaringer i ikke-engelsksprogede lande med anden kulturel kontekst (Thompson et al., 2017).

Studierne peger på, at følgende faktorer er særligt vigtige for en succesfuld implementering af NFPP

• at de rekrutterede terapeuter arbejder fokuseret med programmet
• at programmet implementeres med høj fidelitet i forhold til manualen
• at programmet implementeres i rammer, der giver plads til en naturlig interaktion mellem forældre og barn (som fx i hjemmet), hvor barnet kan udvikle sin arbejdshukommelse, koncentration og behovsudskydelse gennem uformel leg (Sonuga-Barke et al., 2001; Sonuga-Barke et al., 2004; Thompson et al., 2009).

I et effektstudie fra 2001 er der påvist en signifikant reduktion i ADHD-symptomer og forældrestress, når man bruger certificerede specialister, som fx psykologer, sygeplejersker og sundhedsplejersker, i leveringen af indsatsen (Sonuga-Barke et al., 2001).

Ved en gentagelse af undersøgelsen i 2004 har det vist sig, at NFPP ikke giver nogen signifikant effekt, når de certificerede specialister erstattes af sygeplejersker, som kun har fået en kort introduktion til programmet, og som skal udføre det som del af deres øvrige praksisser (Sonuga-Barke et al., 2004).

Undersøgelsen konkluderer derfor, at det er vigtigt for implementeringen af NFPP, at programmet udføres af specialister, som er motiverede for at arbejde specifikt med NFPP og har et godt kendskab til programmet. Det har også stor betydning, at specialisterne får den nødvendige tid til at prioritere arbejdet med programmet (Sonuga-Barke et al., 2004).

Implementering af NFPP i ikke-engelsksprogede lande med anden kulturel kontekst har krævet tilpasninger, sproglige ændringer samt visse steder udarbejdelse af tillægsmateriale. Evalueringen af implementeringen af NFPP i Kina, Danmark, Hong Kong og Japan sandsynliggør, at NFPP kan udvikles og tilpasses således, at NFPP kan imødekomme de forskelligartede behov forældre til børn med ADHD har på tværs af de kulturelle skel (Thompson et al., 2017).

Forældre med ADHD har brug for fleksibilitet

Et studie fra 2002 viser, at mange ADHD-relaterede symptomer hos moren kan mindske effekten af NFPP betydeligt (Sonuga-Barke et al., 2002), og man bør derfor være opmærksom på denne faktor i implementeringen af NFPP. Fædre er ikke inkluderet i studiet.

Et RCT-studie fra 2009 peger på, at NFPP har størst effekt, når terapeuten udviser fleksibilitet i forhold til forældre og børns forskellige behov, så længe dette sker inden for manualens rammer (Thompson et al., 2009).

Specialisterne i dette studie er fx blevet trænet i at kunne håndtere tilfælde, hvor forældre selv har enten ADHD eller depressive tendenser. Studiet viser, at det giver en positiv effekt at tilpasse undervisningen ved fx at sætte tempoet op den ene dag for at have tid til at gentage noget den næste eller ved at sætte tid af til at hjælpe moren med strategier til at håndtere sin egen ADHD (Thompson et al., 2009). Studiet er et RCT-studie foretaget blandt 41 børn i alderen 2½-6½ år med ADHD og deres mødre (Thompson et al., 2009).

Kilder

Lange, Anne-Mette (2021). New Forest Parenting Programme (NFPP). Udvidet udd. beskrivelse HOLD 5. Region Midtjylland.

Lange, Anne-Mette et al. (2018). Parent training for preschool ADHD in routine, specialist care: A randomized controlled trial. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 57(8): 593-602.

Lange, Anne-Mette, Programudvikler og Klinisk psykolog, Aarhus Universitetshospital (2020). Møde. 24-02-2020.

Sonuga-Barke, E. J. S. et al. (2001). Parent-Based Therapies for Preschool Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Randomized, Controlled Trial With a Community Sample. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 40(4): 402-408.

Sonuga-Barke, E. J. S. et al. (2002). Does maternal ADHD reduce the effectiveness of parent training for preschool children’s ADHD? Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 41(6): 696-702.

Sonuga-Barke, E. J. S. et al. (2004). Parent training for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder: Is it as effective when delivered as routine rather than as specialist care? British Journal of Clinical Psychology, Vol. 43(4): 449-457.

Thompson, M. J. J. et al. (2009). A small-scale randomized controlled trial of the revised new forest parenting programme for preschoolers with attention deficit hyperactivity disorder. European Child & Adolescent Psychiatry, Vol. 18(10): 605-616.

Thompson, M. J. J. et al. (2017). Adapting an attention‐deficit hyperactivity disorder parent training intervention to different cultural contexts: The experience of implementing the New Forest Parenting Programme in China, Denmark, Hong Kong, Japan, and the United Kingdom. PsyCh Journal , Vol. 6(1): 83–97.

Dansk kontrolleret forsøg fra 2018

New Forest Parenting Programme er afprøvet i et klinisk randomiseret kontrolleret forsøg på tre afdelinger i dansk børnepsykiatri med 164 børn med ADHD i alderen 3-7 år og deres forældre, både mødre og fædre. Resultaterne fra studiet er publiceret i 2018 (Lange et al., 2018; Polanczyk, 2018).

88 børn fik indsatsen, mens 76 børn modtog gængs behandling. Indsatsen blev gennemført med seks sessioner på selve afdelingen og to sessioner i hjemmet med i alt 12 timers sessioner. En typisk forældretræningsindsats gennemføres i kommunalt regi og i hjemmet, hvorfor studiets afprøvning adskiller sig ved at være gennemført på tre forskellige afdelinger i dansk børnepsykiatri (Lange et al., 2018).

Resultaterne viste, at behandlingen

• var mere effektiv end den gængse behandling på afdelingerne
• reducerede børnenes ADHD-symptomer
• øgede forældrenes kompetencer
• mindskede stress i familien.

Effekterne er vedligeholdt 36 uger efter behandling (Lange et al., 2018).

Der var ingen effekt på lærerrapporterede ADHD-symptomer og heller ingen effekt på adfærdsproblematikker, ligesom ADHD-symptomer hos forældre ikke påvirkede effekten af behandlingen (Lange et al., 2018; Polanczyk, 2018).

Lovende effekter for førskolebørns livskvalitet

I et opfølgningsstudie på det oprindelige studie fra 2018 (Lange et al., 2018) er børnenes generelle funktion, mentale sundhed og deres sociale relationer blevet undersøgt. Her finder Larsen et al., at gruppen af børn med ADHD generelt ligger lavere på alle referencepunkter med hensyn til livskvalitet i forhold til andre børn i samme aldersgruppe. Indsatsen med NFPP gav lidt bedre resultater ved indsatsens afslutning og ved en 36 måneders opfølgning end for en kontrolgruppe med anden indsats, men forskellen var ikke signifikant. Studiet viste, at forældretræning har potentiale til at forbedre børnenes livskvalitet uafhængigt af effekterne på ADHD-symptomerne, samt at forældrene fik mere selvtillid og familiens stressniveau blev sænket, og at det havde en positiv effekt på barnets livskvalitet (Larsen et al., 2021).

Et britisk studie, der sammenlignede NFPP i forhold til en indsats med De Utrolige År og anden indsats, fandt, at NFPP-indsatsen ikke var signifikant bedre til at reducere børnenes adfærdsproblematikker og ADHD-symptomer end indsatsen De Utrolige År, men signifikant bedre i forhold til andre indsatser (Sonuga-Barke et al., 2018).

Læs mere om De utrolige år – Forældreprogrammet Basic Førskole

Internationale studier viser også positiv effekt

NFPP er udviklet i Storbritannien. Der er her gennemført en række studier, der påviser positiv effekt af indsatsen. (Thompson et al., 2017). To RCT-studier har vist, at forældrene rapporterede om reducerede ADHD-symptomer, færre adfærdsproblematikker og bedre livstilfredshed med mindre stress for forældrene (Sonuga-Barke et al., 2001; Thompson et al., 2009).

Programmet er blevet tilpasset mere komplekse familier, hvor både børn og forældre havde indlæringsproblematikker, forældre med depressive symptomer og ringe socioøkonomiske forhold (McCann et al. 2014; McEwan et al., 2015).

Der er gennemført tre større RCT-studier af brugen af NFPP blandt børn i alderen 2-6,5 år i Storbritannien, som viser gode effekter af programmet (Sonuga-Barke et al., 2001; Thompson et al., 2009). Studierne har fokus på børnene og deres mødre, men inddrager ikke fædrene i deres undersøgelser.

Det tidligste studie, som er gennemført i 2001, viser, at 53 pct. af de børn, som deltog i NFPP, havde en reducering i ADHD-relaterede symptomer. Den positive effekt var ifølge forskerne på højde med effekten ved brug af psykofarmaka (Sonuga-Barke et al., 2001).

Det seneste studie, som er gennemført i 2009, viser ligeledes en markant reducering af problemskabende adfærd og symptomer, der optræder i forbindelse med ADHD. Studiet konkluderer desuden, at NFPP i høj grad bidrager til at mindske mødrenes brug af negative kommentarer over for børnene, og at det i nogen grad højner mødrenes brug af positive kommentarer (Thomson et al., 2009).

Studiet fra 2001 er et RCT-studie foretaget blandt 78 tre-årige børn med ADHD og deres mødre (Sonuga-Barke et al., 2001), og studiet fra 2009 er et RCT-studie foretaget blandt 41 børn i alderen 2½-6½ år med ADHD og deres mødre (Thompson et al., 2009).

Usikre virkninger på mødres mentale sundhed

De to RCT-studier viser begge effekter i reduceringen af symptomer, der optræder hos børn med ADHD, men deres målinger viser forskellige resultater i forhold til mødrenes velbefindende. I studiet fra 2001 påvises en forbedring af mødrenes mentale sundhed efter deltagelsen i NFPP (Sonuga-Barke et al., 2001). Denne effekt gør sig ikke gældende i studiet fra 2009 (Thompson et al., 2009). Her pointeres det, at der hverken kan påvises nogen effekt på mødrenes mentale sundhed eller på relationen mellem mor og barn, selv om undersøgelsen viser en effekt i forhold til at reducere mødrenes negative kommentarer og øge deres brug af positive kommentarer (Thompson et al., 2009).

Effekter på længere sigt

De to britiske RCT-studier fra henholdsvis 2001 og 2009 peger begge på, at den reduktion i ADHD-symptomer, der optræder efter deltagelse i NFPP, vedligeholdes efter forløbets afslutning. I studiet fra 2001 påvises det, at effekterne er vedligeholdt ved en måling 15 uger efter behandlingens afslutning (Sonuga-Barke et al., 2001). I studiet fra 2009 påvises det, at de er vedligeholdt ved en måling otte uger efter forløbets afslutning (Thompson et al., 2009).

Udbredelse af NFPP til andre lande

NFPP har vist sig at være robust ved udbredelse til andre, ikke-engelsksprogede lande og til en anden kulturel kontekst. NFPP er afprøvet i USA (New York), Kina, Japan og Hong Kong, ud over Storbritannien og Danmark (Thompson et al., 2017). Programmet har med visse udfordringer kunnet tilpasses til en ændret sproglig og kulturel sammenhæng med mindre ændringer og adaptioner. For eksempel benytter NFPP belønninger. Dette begreb vil på japansk blive knyttet til spil og lotto og indgår forsat relativt sjældent i danske pædagogiske udviklingsmodeller, hvorfor der i træningen af NFPP-lederne har været et behov for specielt fokus på brug af belønninger for at opnå effektiv brug af programmet (Thompson et al., 2017).

God effekt af selvhjælpsudgave

I 2010 blev der udviklet en selvhjælpsudgave af NFPP, som også viser gode effekter. Et RCT-studie af selvhjælpsudgaven konkluderer, at lidt under halvdelen af de børn, der har modtaget NFPP-selvhjælpsudgaven, har reducerede ADHD-symptomer ved forløbets afslutning. Derudover viser studiet også en positiv effekt på mødrenes vurdering af deres egne forældrekompetencer (Daley & O’Brian, 2013). Studiet er et mindre RCT-studie foretaget blandt 43 børn i alderen 4-11 år med ADHD og deres mødre (Daley & O’Brian, 2013).

I et studie af NFPP-selvhjælpsprogrammet fra 2021 (Daley et al., 2021) blev effekten af programmet sammenlignet med en kontrolgruppe, der modtog anden intervention og med en gruppe i medicinsk behandling. Der var en lille, men signifikant effekt af NFPP i forhold til forældrenes forældrefærdigheder, men ikke i forhold til forældrenes mentale velfærd eller deres tilfredshed. Der blev heller ikke fundet effekt på børnenes effektmål som fx ADHD-symptomer.

Kilder

Daley, D. & O’Brien, M. (2013). A small-scale randomized controlled trial of the self-help version of the New Forest Parent Training Programme for children with ADHD symptoms. European Child & Adolescent Psychiatry, Vol. 22(9): 543-552.

Daley, D. et al. (2021) Efficacy of a self‐help parenting intervention for parents of children with attention deficit hyperactivity disorder in adjunct to usual treatment—Small‐scale randomized controlled trial. Child : care, health & development. [Online] 47 (2), 269–280.

Lange, Anne-Mette et al. (2018). Parent training for preschool ADHD in routine, specialist care: A randomized controlled trial. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 57(8): 593-602.

McCann, D. C. et al. (2014). Study protocol for a randomised controlled trial comparing the efficacy of a specialist and a generic parenting programme for the treatment of preschool ADHD. Trials, Vol. 15:142.

McEwan, F. et al. (2015). Innovations in practice: Adapting a specialized ADHD parenting programme for use with ‘hard to reach’ and ‘difficult to treat’ preschool children. Child and Adolescent Mental Health, Vol. 20(3): 175-178.

Larsen, Liva Bundgaard et al. (2021). Effect of Parent Training on Health-Related Quality of Life in Preschool Children With Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Secondary Analysis of Data From a Randomized Controlled Trial. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 60(6): 734–744.e3.

Polanczyk, Guilherme V. (2018). Building the evidence to treat preschoolers with ADHD in real-life settings. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 57(8): 544-546.

Sonuga-Barke, E. J. S. et al. (2001). Parent-Based Therapies for Preschool Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Randomized, Controlled Trial With a Community Sample. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Vol. 40(4): 402-408.

Sonuga-Barke, E. J. S. et al. (2018). A comparison of the clinical effectiveness and cost of specialised individually delivered parent training for preschool attention-deficit/hyperactivity disorder and a generic, group-based programme: A multi-centre, randomised controlled trial of the New Forest Parenting Programme versus Incredible Years. European Child & Adolescent Psychiatry, Vol. 27(6): 797–809.

Thompson, M. J. J. et al. (2009). A small-scale randomized controlled trial of the revised new forest parenting programme for preschoolers with attention deficit hyperactivity disorder. European Child & Adolescent Psychiatry, Vol. 18(10): 605-616.

Thompson, M. J. J. et al. (2017). Adapting an attention‐deficit hyperactivity disorder parent training intervention to different cultural contexts: The experience of implementing the New Forest Parenting Programme in China, Denmark, Hong Kong, Japan, and the United Kingdom. PsyCh Journal , Vol. 6(1): 83–97.

Socialstyrelsen har i 2019 udarbejdet en omkostningsvurdering af NFPP.
Omkostningsvurderingen viser, at de samlede omkostninger forbundet med implementering og drift af NFPP i fem år er ca. 0,6 mio. kr., mens de samlede omkostninger pr. gennemført deltager er ca. 17.000 kr. (Socialstyrelsen, 2019).

Langt størstedelen af de samlede omkostninger er lønomkostninger til drift af NFPP (Socialstyrelsen, 2019).

Læs hele omkostningsvurderingen på Socialstyrelsens hjemmeside

Om omkostningsvurderingen

Omkostningsvurderingen opstiller et scenarie, hvor NFPP implementeres i en kommune i fem år. Kommunen etablerer et team, der består af tre NFPP-terapeuter, der er uddannede psykologer. Hver terapeut antages at kunne afholde tre NFPP-forløb pr. år. Det betyder, at kommunen opstarter ni forløb årligt. Samtidig forventes en gennemførselsrate for de deltagende familier på 94 pct. Det svarer til, at otte familier årligt gennemfører NFPP (Socialstyrelsen, 2019).

Omkostningerne pr. deltager kan variere

Omkostningsvurderingen viser, at omkostningerne er følsomme over for, hvor mange forløb der bliver gennemført årligt. Omkostningerne kan variere fra ca. 17.000 kr. til 10.000 kr. pr. gennemført deltager, hvis hver NFPP-terapeut afholder henholdsvis tre eller ti forløb pr. år (Socialstyrelsen, 2019).

Omkostningerne er desuden følsomme over for den uddannelsesmæssige baggrund, som NFPP-terapeuterne har. Hvis en NFPP-terapeut er uddannet pædagog eller sygeplejerske, vil resultatet være 15.000 kr. pr. gennemført deltager. Hvis NFPP-terapeuterne er uddannede psykologer, er omkostningerne til sammenligning 17.000 kr. (Socialstyrelsen, 2019).

Omkostninger i forhold til andre indsatser

I et britisk studie fra 2018 er effekt og omkostninger for indsatserne NFPP og De Utrolige År blevet sammenlignet i forhold til førskolebørn med ADHD (Sonuga-Barke et al., 2018). Selv om NFPP er specielt udviklet som ADHD-indsats kunne forskerne ikke påvise, at NFPP var mere effektiv over for ADHD-udfordringerne end De Utrolige År, derimod var NFPP overraskende nok billigere selv om NFPP gives som individuel familieindsats og De Utrolige År som gruppeindsats. NFPP viste også signifikant bedre effekt i reduktion af barnets adfærdsproblematikker.

Kilder

Sonuga-Barke, E. J. S. et al. (2018). A comparison of the clinical effectiveness and cost of specialised individually delivered parent training for preschool attention-deficit/hyperactivity disorder and a generic, group-based programme: A multi-centre, randomised controlled trial of the New Forest Parenting Programme versus Incredible Years. European Child & Adolescent Psychiatry, Vol. 27(6): 797–809.

Socialstyrelsen (2019). Omkostningsvurdering af New Forest Parenting Programme. Odense: Socialstyrelsen.