Kærlighed i Kaos

Kærlighed i Kaos gennemføres som gruppeforløb (VIVE, 2018), og det forventes, at forældrene deltager aktivt fra kursusstart og er motiverede, samt at de ønsker at skabe forandringer i hjemmet og arbejde med deres forældrerolle (Rewitz, 2011). Forældre, der deltager, må ikke have et misbrug eller psykiske problemer, der kan forhindre dem i at deltage aktivt i kursusforløbene.

Forældrene deltager parvis i kursusforløbene. I tilfælde af at en forældre er eneforsørger, deltager denne sammen med et familiemedlem, en ven eller en kæreste, som er involveret i barnets opvækst (Rewitz, 2011).
Kærlighed i Kaos har et forebyggende sigte, og det er derfor ikke et krav, at børnene har en diagnose.
Erfaringer peger på, at et tæt samarbejde om indsatsen mellem programudvikler og kommune skaber grundlag for at nå en bredere målgruppe, i og med de kommunalt ansatte medarbejdere har et bedre lokalt blik for, hvilke familier indsatsen vil være relevant for (VIVE, 2018).

Kilder

Rewitz, Anna (2011). ADHD-foreningens manual til forældretræning: Kærlighed i Kaos. Odense: ADHD-foreningen.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2018). Evaluering af tre projekter i Socialstyrelsens Forældreprogram. Implementering, udvikling og omkostninger ved Kærlighed i Kaos, Parent Management Training Oregon og Mentor-støttekontaktpersonsindsats. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Programmets formål og succeskriterier

Kærlighed i Kaos er et manualbaseret program udviklet med det formål at lave et forældretræningsprogram, der kan lære forældre til børn med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder at håndtere de særlige udfordringer, der kan opstå i familielivet, når et barn har ADHD eller lignende vanskeligheder. Programmet sigter særligt mod at give forældrene viden om ADHD, herunder om årsager til barnets adfærd samt at undervise dem i at give barnet ros og anerkendelse, håndtere konflikter, anvende positiv kommunikation og strukturere hverdagen (VIVE, 2018).

Programmets succeskriterier er, ifølge programmanualen fra 2011, at:

• forældrene får øget kendskab til ADHD
• forældrene får ny viden om redskaber og pædagogiske metoder
• forældrene oplever, at de har flere handlemuligheder i forhold til barnet med ADHD
• forældrene er motiverede for at skabe forandring i familien og i forholdet til deres barn med ADHD
• forældrene oplever, at de styrkes i deres forældrerolle
• forældrene oplever, at de kan benytte mere positiv kommunikation i familien med et godt resultat
• forældrene oplever, at stressniveauet i familien mindskes
• forældrene oplever, at antallet af konflikter reduceres
• forældrene oplever, at de bliver mere positive og optimistiske overfor hverdagen i familien
• forældrene oplever, at de får en mere positiv og optimistisk tro på barnets trivsel og succes fremover (Rewitz, 2011).

Programmets forløb

Programmet udføres som et 12-ugers standardiseret kursusforløb, hvor 6-7 forældrepar mødes en hverdagsaften en gang om ugen i 2½ time. Kurserne ledes af to frivillige forældretrænere med en uddannelse inden for det pædagogiske, psykologiske, sociale eller sundhedsfaglige felt. Forældretrænerne har gennemgået et efteruddannelsesforløb hos ADHD-foreningen.

Kursusforløbets 12 mødegange er udførligt beskrevet i programmanualen (Rewitz, 2011), som anvendes af forældretrænerne. Forældretrænerne skal følge manualens anbefalinger, emner og indhold. Trænerne må ikke tilføje egne elementer til dagsordenen, som består af følgende faste og tilbagevendende elementer:

1. Siden sidst (30 min.)
2. Dagens emne – oplæg af forældretræneren (30 min.)
3. Kaffesnak (30 min.)
4. Pause (10 min.)
5. Øvelsen (30 min.)
6. Præsentation af hjemmeopgave (10 min.)
7. Uddeling af forældrematerialet (5 min.)
8. Evaluering (5 min.).

Teoretisk baggrund

Kærlighed i Kaos bygger på anerkendt viden og forskning om Parent Behavioural Training (PBT), heraf tre grundlæggende elementer:

1. psykoedukation 
2. positiv adfærd 
3. redskaber til at håndtere forstyrrende adfærd og forebygge konflikter (Chacko & Scavenius, 2017).

Indsatsens indhold og processuelle elementer er dermed sammenlignelige med øvrige evidensbaserede forældretræningsprogrammer, der grundlæggende bygger på social læringsteori (Chacko & Scavenius, 2017).

Metodefidelitet

VIVEs implementeringsanalyse viser en høj grad af metodefidelitet, som baserer sig på en klar struktur for, hvordan de frivillige trænere gennemfører kurset og løbende understøttes. Dette sker bl.a. gennem telefonisk kontakt efter første undervisningsgang, selvevalueringsskemaer, forældreevalueringsskemaer, besøg fra ADHD-foreningen, samt afsluttende evaluering sammen med ADHD-foreningen. Derudover understøttes implementering og en deraf høj grad af metodefidelitet af, at der er udviklet et udførligt materiale til forløbet i form af slides, manual og øvelser. Implementeringsanalysen bygger bl.a. på interview med de frivillige trænere samt ledere fra ADHD-foreningen (VIVE, 2018).

Kilder

Chacko, A. & Scavenius, C. (2017). Bending the Curve: A community-based behavioural parent training model to address ADHD-related concerns in the voluntary sector in Denmark. Journal of Abnormal Child Psychology, vol. 46(3): 505-517.

Rewitz, Anna (2011). ADHD-foreningens manual til forældretræning: Kærlighed i Kaos. Odense: ADHD-foreningen.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2018). Evaluering af tre projekter i Socialstyrelsens Forældreprogram. Implementering, udvikling og omkostninger ved Kærlighed i Kaos, Parent Management Training Oregon og Mentor-støttekontaktpersonsindsats.  København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Kærlighed i Kaos er forankret i ADHD-foreningen, som både er metodeleverandør og monitorerer indsatsen. Indsatsen kan derfor betragtes som en indsats, der udgør et supplement til de eksisterende kommunalt forankrede tilbud på området. Af den grund skal indsatsen heller ikke på samme måde tilpasses en kommunal organisationsstruktur, og den har derfor andre forudsætninger for implementering og forankring (VIVE, 2018).

Dansk udbredelse af Kærlighed i Kaos

Kærlighed i Kaos er blevet udbredt og evalueret i forbindelse med Socialstyrelsens initiativ omkring udbredelse af nye veldokumenterede indsatser til forældre til børn med ADHD i perioden 2016-2017 i 14 forløb med samlet 170 forældre/deltagere (VIVE, 2018). Kærlighed i Kaos er tidligere afprøvet som pilotprojekt af 42 forældre i Vejle, Aalborg og Herlev i 2011. Derudover har SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (i dag: VIVE), udført et felteksperiment af kurset blandt 332 forældre til 161 børn, som deltog i felteksperimentet fra 2013 til 2015 (Scavenius & Christensen, 2015).

Implementeringsanalyse fra VIVE

VIVE har gennemført en implementeringsanalyse i 2018, der bygger på interview med frivillige forældretrænere og ledere fra ADHD-foreningen, og som overordnet viser gode erfaringer med at implementere indsatsen. Det drejer sig bl.a. om, at:

• programudvikler arbejder systematisk med at rekruttere de rette trænere
• programudvikler sikrer det rette match mellem makkerpar (trænere)
• trænerne gennemgår en fælles uddannelse
• det materiale, programudvikler har udviklet i form af manual og slides, understøtter implementering og en høj grad af metodefidelitet
• der er høj grad af motivation blandt trænerne, bl.a. på grund af den rådgivning og feedback foreningen tilbyder, samt de praktiske omstændigheder i form af fx manual og slides (VIVE, 2018).

Forældrenes motivation

Ifølge VIVEs implementeringsanalyse er der generelt høj motivation blandt forældrene, og den er stigende, jo flere kursusgange de deltager i. Forældrenes motivation udspringer også af, at de kan se en forandring på børnene derhjemme, når de benytter de redskaber, de bliver undervist i på kurset (VIVE, 2018).

En evaluering af pilotprojektet (Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, 2011) indikerer på baggrund af fokusgruppeinterviews med forældrene, at forældrene får det bedste udbytte af forældrekurserne, hvis:

• der afsættes god tid til, at forældrene kan udveksle erfaringer
• holdene ikke bliver for store, så alle forældre får taletid
• begge parter i barnets opdragelse deltager i træningen – det gælder både begge biologiske forældre samt eventuelle bonusforældre
• mindst én træner har personlige erfaringer med ADHD – helst fra egne børn
• trænerne har den fornødne autoritet (Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, 2011)

Frivillige trænere

Kærlighed i Kaos gennemføres af frivillige trænere. Trænerne rekrutteres af ADHD-foreningen bl.a. gennem annoncering, ansøgningsskema og telefoninterview. Det er foreningens erfaring, at mange ønsker at være frivillig forældretræner (VIVE, 2018). Fx viser en videnskabelig artikel fra 2017, at ADHD-foreningen i forbindelse med afvikling af en række kurser havde behov for 48 forældretrænere og modtog ansøgninger fra 260 ansøgere (Chacko & Scavenius, 2017).

De frivillige trænere forventes at have en relevant faglig baggrund inden for pædagogik, undervisning, det sociale eller sundhedsfaglige område, fx som lærere, pædagoger eller sundhedsplejersker. Herudover er det positivt, hvis træneren har undervisningserfaring eller personlig/professionel viden om og erfaringer med ADHD (Chacko & Scavenius, 2017). Trænerne uddannes gennem ADHD-foreningen og forventes at afvikle mindst ét forældrekursus (Chacko & Scavenius, 2017).

Ansøgningerne om at blive frivillig forældretræner viste, at der overordnet er to typer af motivation for at afvikle forældrekurser. Den ene udspringer af en motivation for at hjælpe andre familier på baggrund af personlige erfaringer, og den anden er typisk knyttet til fagfolk, der er motiverede af at udvikle sig professionelt (Chacko & Scavenius, 2017).

Kompetenceudvikling

De frivillige trænere deltager i en uddannelse over to weekender (VIVE, 2018). Uddannelsen indeholder generel viden om ADHD og mere specifik undervisning i og afprøvning af selve kurset og de enkelte sessioner i Kærlighed i Kaos (Chacko & Scavenius, 2017 & VIVE, 2018). Trænerne sættes sammen i makkerpar, og VIVE’s implementeringsanalyse viser, at det har stor betydning for deres motivation for og fastholdelse i forløbene at have en både faglig og personlig sparringspartner i forhold til løbende at evaluere og følge op (VIVE, 2018).

VIVEs implementeringsanalyse fra 2018 viser, at trænerne oplever indsatsen som meningsfuld, fordi de helt konkret kan se forandringen blandt forældrene på kurset og dermed også har en høj grad af motivation og ejerskab til indsatsen (VIVE, 2018).

Et spædt kommunalt samarbejde

ADHD-foreningen har i perioden 2016-2017 haft et samarbejde med tre kommuner om rekruttering af deltagere til Kærlighed i Kaos-forløb. Kommunen har bidraget til rekrutteringen, mens ADHD-foreningen har holdt oplæg for kommunale medarbejdere med henblik på at brede viden og erfaringer fra Kærlighed i Kaos ud til de fagpersoner, som barnet eller forældrene møder i deres hverdag. Herudover valgte én kommune at takke ja til et borgermøde, hvor ADHD-foreningen fortalte om Kærlighed i Kaos. Ifølge VIVEs implementeringsanalyse tyder det på, at der er blevet skabt et større ejerskab i to af de tre kommuner, hvor det har været prioriteret, at medarbejderne bredt skulle inddrages og informeres om Kærlighed i Kaos og ADHD. Det afspejler sig bl.a. i rekrutteringsprocessen, hvor de to kommuner har været meget aktive. Det tyder også på, at ADHD-foreningen potentielt når ud til en bredere målgruppe, når kommunale medarbejdere deltager i rekrutteringen, da medarbejderne har en større lokal viden om familiers behov (VIVE, 2018).

ADHD-foreningens guide 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger kan i øvrigt bidrage til bl.a. lærere og pædagogers arbejde med implementering af Kærlighed i Kaos (ADHD-foreningen, 2014).

Kilder

Folkesundhed & Kvalitetsudvikling (2011). Forældretræning i familier med ADHD – Evaluering af ADHD-foreningens forældretræningsprogrammer. Århus N: Folkesundhed & Kvalitetsudvikling.

Scavenius, C. & Christensen, P. C. (2015). Et felteksperiment til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

ADHD-foreningen (2014). 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger. Odense: ADHD-foreningen.

Chacko, A. & Scavenius, C. (2017). Bending the Curve: A community-based behavioural parent training model to address ADHD-related concerns in the voluntary sector in Denmark. Journal of Abnormal Child Psychology, Vol. 46(3): 505-517.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2018). Evaluering af tre projekter i Socialstyrelsens Forældreprogram. Implementering, udvikling og omkostninger ved Kærlighed i Kaos, Parent Management Training Oregon og Mentor-støttekontaktpersonsindsats. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

En række danske evalueringer af Kærlighed i Kaos viser, at mange af de forældre, der har deltaget i programmets 12-ugers kursusforløb, er tilfredse med programmet, bl.a. fordi de oplever, at de får bedre forældrekompetencer, større selvtillid, mere overskud i familien og færre konflikter med deres børn (Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2011; Scavenius & Christensen, 2015 & VIVE, 2018).

VIVE's Analyse af Kærlighed i Kaos fra 2017

Vive har gennemført en analyse i form af en før- og eftermåling af deltagernes vurdering af Kærlighed i Kaos og dennes betydning for deres børns trivsel, adfærd og for forældrerollen. Analysen er gennemført på baggrund af forældreinterview baseret på forældredeltagelse i hhv. Kærlighed i Kaos eller et individuelt PMTO-forløb (Parent Management Training, Oregon) med særligt fokus på ADHD (VIVE, 2018). Overordnet peger de kvalitative interview på:

• at forældrene finder elementer og redskaber meningsfulde og anvendelige, ligesom det har haft en positiv betydning for barnets trivsel og familiens samvær
• at der fortsat mangler redskaber til at håndtere søskendeproblematikker
• at gruppeformatet har været udbytterigt og givet god inspiration (fra forældre i lignende situationer)
• at der er blandede erfaringer i forhold til indsatsens betydning for barnets hverdagsliv i skolen, og at det potentielt kunne have positiv betydning, hvis der var større overensstemmelse mellem de redskaber, som anvendes i hhv. skole og hjem (VIVE, 2018).

De kvantitative data viser:

• at børn og unge scorer relativt højt på SDQ-scorerne inden kursets start (udenfor normalområdet)
• at der er signifikante ændringer i SDQ-scorerne for børn og unge mellem opstart og afslutning, hvilket betyder, at børnenes og de unges adfærd vurderes mere positiv efter kurserne (til trods for at de på SDQ-scoren fortsat ligger uden for normalområdet)
• at forældrenes mestringsevne stiger mellem opstart og afslutning på kurserne
• at forældrene vurderer deres opdragelsesstil som mindre hård og overreagerende ved afslutningen af kurserne (VIVE, 2018).

Læs om PMTO på Vidensportalen

SFI's felteksperiment fra 2015

Resultaterne fra SFI’s felteksperiment, et randomiseret kontrolleret forsøg fra 2015 peger på, at mange af de forældre, der har deltaget i forældretræningen, oplever en klar positiv forskel for familien og dermed også for børnene (Scavenius & Christensen, 2015). Forældrene oplever bl.a., at programmet har:

• givet dem større selvtillid som forældre
• forbedret deres overskud i familien
• forbedret deres forældrerolle og tro på egne evner
• gjort dem bedre til at forstå og håndtere deres børns adfærd
• givet dem bedre relationer til deres børn
• givet dem en mere positiv oplevelse af barnets adfærd
• resulteret i mindre stress og færre konflikter i hjemmet (Scavenius & Christensen, 2015)

SFI’s felteksperiment viser desuden, at de forældre, der har arbejdet med programmet, oplevede en mindre negativ opdragelsesstil over for barnet, herunder mindre overreagerende og mindre nedgørende adfærd, end de forældre der ikke deltog i programmet. Resultaterne indikerer, at den viden og de værktøjer, forældrene får på kurset i Kærlighed i Kaos, fører til varige forbedringer i familiens hverdag. Denne effekt viser sig at vare ved, et år efter forældrene deltog på første kursusdag. Evalueringen viser ingen effekt i forhold til ADHD-symptomer, hvilket er forventeligt, da forældretræning ikke har fokus på dette (Chacko & Scavenius, 2017 & Scavenius & Christensen, 2015).

Evalueringerne peger også på, at flere af forældrene efter kursets afslutning bl.a. oplever, at:

• deres barn er begyndt at høre mere efter
• deres barn er blevet mindre aggressivt
• deres barn er blevet mere reflekterende og bedre til at håndtere følelser (Scavenius & Christensen, 2015).

Datagrundlaget for evalueringerne

VIVEs analyse af deltagernes udvikling bygger på kvantitative data fra 170 forældre, hvor der er anvendt spørgeskemaerne SDQ (Strenghts and Difficulties Questionaire) samt spørgsmål fra PSOC (The Parenting Sense og Competence Scale) og PS (The Parenting Scale). Desuden er der gennemført kvalitative interview med seks forældre til børn og unge med ADHD eller lignende vanskeligheder (VIVE, 2018).

SFI’s felteksperiment måler effekten af Kærlighed i Kaos. Målingen udføres som et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor ca. 130 forældrepar deltager. Baseret på lodtrækning er forældrene blevet fordelt i to grupper. Den ene forældregruppe har deltaget i Kærlighed i Kaos-kurset i begyndelsen af 2014, mens kontrolgruppen af forældre begynder på kurset i august 2014. Der blev løbende målt på de to forældregruppers familieliv samt på børnenes adfærd og trivsel. Målingen er baseret på data indsamlet via onlinespørgeskemaer. Disse data er efterfølgende analyseret som regressionsanalyse med og uden kontrol for baggrundskarakteristika (Scavenius & Christensen, 2015).

Kilder

Folkesundhed & Kvalitetsudvikling (2011). Forældretræning i familier med ADHD – Evaluering af ADHD-foreningens forældretræningsprogrammer.  Århus N: Folkesundhed & Kvalitetsudvikling.

Scavenius, C. & Christensen, P. C. (2015). Et felteksperiment til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder.  København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2018). Evaluering af tre projekter i Socialstyrelsens Forældreprogram. Implementering, udvikling og omkostninger ved Kærlighed i Kaos, Parent Management Training Oregon og Mentor-støttekontaktpersonsindsats.  København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Omkostningsvurdering fra VIVE (2017)

VIVEs omkostningsevaluering er udarbejdet med udgangspunkt i en case og bygger på omkostningsmateriale bl.a. fra Socialstyrelsens omkostningsvurdering fra 2015, interview med nøglepersoner, samt SFI’s cost-effectiveness-analyse (se nedenfor). Casen baserer sig på, at ADHD-foreningen driver indsatsen i en 5-årig periode og hvert år udbyder et kursus til forældre i én kommune. Et team består af to frivillige forældretrænere. Det antages, at det er nødvendigt at rekruttere og uddanne nye forældretrænere hvert år. Teamet tilbyder et forløb a tre måneder pr. år. I et forløb deltager typisk syv familier a to forældre. Der regnes med en gennemførelsesproces på 90 pct. alle år (VIVE, 2018).

De årlige omkostninger ved indsatsen over en 5-årig periode er 188.679 kr., mens omkostningerne pr. gennemført forløb er 29.949 kr., hvoraf 6.456 kr. er lønomkostninger (VIVE, 2018). VIVEs omkostningsanalyse af Kærlighed i Kaos er gennemført parallelt med en omkostningsanalyse af to øvrige indsatser, hvoraf to er sammenlignelige i effektmål, nemlig PTMO-individuelt forløb og Kærlighed i Kaos (VIVE, 2018). Heraf fremgår, at PMTO-individuelt forløb er omkostningsmæssigt større (45.093 kr.), hvilket hænger sammen med, at PMTO-indsatsen har større lønmæssige omkostninger, ligesom et forløb varer ca. 23 uger (sammenlignet med Kærlighed i Kaos, som er 12 uger). Det skal i den sammenhæng også bemærkes, at selvom de to indsatser begge er forældrebaserede indsatser, er de på en række parametre grundlæggende forskellige, hvorfor det kan være vanskeligt også at sammenligne de to indsatser økonomisk.

VIVEs omkostningsanalyse peger på, at grundet forskellene i, hvor omkostningstunge indsatserne er, bør det holdes op mod, hvilken målgruppe man arbejder med, og hvilket udbytte man forventer, at den pågældende målgruppe vil have af de forskellige indsatser (VIVE, 2018). 

Læs mere om PTMO på Vidensportalen

Omkostningsvurdering fra Socialstyrelsen (2015)

Socialstyrelsen har i 2015 estimeret, at omkostningerne til Kærlighed i Kaos er ca. 24.000 kr. pr. gennemført deltagerforløb. Programmet er udviklet og drives af ADHD-foreningen, som derfor afholder samtlige udgifter. Den største udgiftspost er øvrige omkostninger, der dækker over projektledelse, supervision, administration, IT etc. Udgifter til drift af Kærlighed i Kaos-forløbene udgør en mindre andel, da forældretrænere er frivillige.

Omkostningsvurderingen bygger på et scenarie, hvor der oprettes 12 teams af to frivillige forældretrænere. Et forløb varer 12 uger, og der deltager syv forældrepar per forløb.
Hvert team forventes at gennemføre et forløb pr. år, svarende til at der i alt gennemføres 12 forløb pr. år. Det forventes, at ni ud af ti forældrepar, som påbegynder Kærlighed i Kaos, gennemfører forløbet.

Læs den samlede omkostningsvurdering af Kærlighed i Kaos her

I rapporten findes en uddybende beskrivelse af de bagvedliggende antagelser og de anvendte beregningsprincipper.

Cost-effectiveness-analyse af Kærlighed i Kaos

Der er desuden lavet en cost-effectiveness-analyse af Kærlighed i Kaos i 2015 ved SFI baseret på et randomiseret studie, hvor 80 forældrepar deltog i et Kærlighed i Kaos-forløb.

Cost-effectiveness-analysen viser, at de samlede omkostninger til Kærlighed i Kaos er på 16.992 kr. pr. deltagerforløb. Fraregnes udgifter til programudvikling samt møder og administration, kan omkostningerne nedsættes til 8.601 kr. pr. deltagerforløb (Scavenius et al., 2015).

Dette ligger lavere end omkostningerne i Socialstyrelsens beregning, da der her fokuseres på metodens anvendelse i praksis, og derfor medtages ADHD-foreningens udgifter til projektledelse, IT, administration etc.

Når data på effekt og outcome kombineres, findes en cost-effectiveness-ratio for PSOC-scoren (Parenting Sense of Competence Scale) på 11.946 kr. (baseret på omkostninger pr. deltagerforløb på 8.601 kr. divideret med forskellen i effekt mellem de to grupper).

Sandsynligheden for, at Kærlighed i Kaos vil være omkostningseffektiv, er over 90 pct., hvis der er en betalingsvillighed på mindst 15.559 kr. pr. ændring i standardafvigelsen i PSOC-scoren (Scavenius et al., 2015).

Der er ikke fundet studier (medio, 2017), der dokumenterer de samfundsøkonomiske gevinster ved Kærlighed i Kaos, men der er gennemført en større analyse af, at ubehandlet ADHD koster det danske samfund ca. 118.000 kr. hvert år for hver person, der bliver voksen uden at få støtte eller behandling til sin ADHD (Daley et al., 2016).

Kilder

Scavenius, C. et al. (2015). Do volunteers reduce the costs of parent training programs? A cost-effectiveness analysis of Caring in Chaos. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2018). Evaluering af tre projekter i Socialstyrelsens Forældreprogram. Implementering, udvikling og omkostninger ved Kærlighed i Kaos, Parent Management Training Oregon og Mentor-støttekontaktpersonsindsats. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Daley, D.et al. (2015). Costing Adult Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Impact on the individual and society. Oxford: Oxford University Press.