The Letterbox Club tilpasset og afprøvet i Danmark under navnet Klub Penalhus i perioden 2015-2019. Indsatsen er tilpasset i forhold til målgruppe samt organisering og finansiering.
The Letterbox Club er oprindeligt udviklet i England i perioden 2003-2006. Programmet er efterfølgende implementeret og afprøvet i Nordirland, Wales og Skotland (Griffiths, 2012; Hancock et al., 2014). I dag omfatter indsatsen mere end 8000 anbragte børn i hele Storbritannien (University of Leicester, 2009). Foruden Storbritannien er der iværksat pilotprojekter i Canada, USA og Sverige (Bokspindeln, 2016).
Dansk tilpasning og afprøvning af metoden
Som led i satspuljeaftalen for 2015-2018 blev initiativet Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen igangsat med det formål at styrke det faglige niveau blandt udsatte børn i grundskolen. Som en del af initiativet er indsatsen Klub Penalhus, der er en lettere modificeret udgave af The Letterbox Club, blevet tilpasset og afprøvet i Danmark. Afprøvningen blev udført af Socialstyrelsen i samarbejde med Als Research på vegne af Social- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i perioden 2016-2018 (Følner et al. 2019; Socialstyrelsen 2020a).
Du kan læse mere på Klub Penalhus’ hjemmeside
Du kan læse mere om afprøvningen af Klub Penalhus på Socialstyrelsens hjemmeside
Den danske tilpasning af indsatsen omhandler målgruppe og metode
Målgruppen for Klub Penalhus
Målgruppen for Klub Penalhus er anbragte børn samt hjemmeboende børn, der modtager støtte efter servicelovens § 52. For at være en del af målgruppen skal børnene samtidig gå i grundskolen på 1.-7. klassetrin (Socialstyrelsen, 2020a). Målgruppen adskiller sig derved fra målgruppen i The Letterbox Club.
Af evalueringstekniske årsager blev der i den danske afprøvning foretaget en afgrænsning af målgruppen, så afprøvningen omfattede børn på 3. eller 5. klassetrin i den almene folkeskole. Derudover blev indsatserne desuden også afprøvet på en gruppe af fagligt udfordrede børn, da der ikke var så mange tilmeldte børn til projektet. som forventet (Rosholm et al., 2019). Målgruppen for afprøvningen var dermed:
- anbragte børn i plejefamilier, som går i 3. eller 5. klasse i den almene folkeskole
- udsatte børn, som er hjemmeboende ved deres forældre, som modtager støtte efter servicelovens § 52, og som går i 3. eller 5. klasse i den almene folkeskole
- fagligt udfordrede børn, som går i 3. eller 5. klasse i den almene folkeskole.
Af evalueringsmæssige årsager blev målgruppen i afprøvningsperioden desuden indsnævret til ikke at omfatte børn, som gik i intern skole på døgninstitution/specialpædagogisk opholdssted, eller børn, som gik i specialskole, friskole eller andre lignende tilbud. Evalueringen fordrede endvidere, at de deltagende børn skulle kunne gennemføre folkeskolens nationale tests, og derfor blev børn med betydeligt begrænsede danskkundskaber (fx børn med ordblindhed, dansk som andetsprog eller kognitive handicap) udelukket i denne sammenhæng (Rosholm et al., 2019; Socialstyrelsen, 2020c).
Der deltog i alt lidt over 200 udsatte og fagligt udfordrede børn fordelt over 10 kommuner i afprøvningen.
Metode
Metoden Klub Penalhus består af bogpakker med skoleunderstøttende materialer, som skal motivere og engagere børnene. Bogpakkerne består af læsebøger, matematikmaterialer, spil samt skrive- og læseredskaber. Materialet er tilpasset børnenes faglige niveau og udvalgt i samarbejde med lærere fra grundskolen samt faglige konsulenter i dansk og matematik. Der er udviklet fire serier af bogpakker med forskellige sværhedsgrader.
De tilmeldte børn får i alt seks bogpakker tilsendt med posten. Hver bogpakke har sit eget tema - eksempelvis de nordiske guder, Danmark eller den danske opdagelsesrejsende Knud Rasmussen. Pakkerne indeholder foruden læsematerialet en personlig hilsen til barnet samt et brev til barnets forældre, plejeforældre eller voksne omsorgspersoner med information om pakkens indhold. Derudover er der en hjemmeside knyttet til Klub Penalhus, hvor børnene kan læse mere om temaerne, anmelde bøgerne og deltage i en konkurrence (Klub Penalhus, 2016; Socialstyrelsen, 2020b).
Evaluering af Klub Penalhus
Afprøvningen af den tilpassede indsats Klub Penalhus fandt sted i Danmark i perioden 2016-2018. Projektet er evalueret ved hjælp af et lodtrækningsforsøg i et samarbejde mellem Trygfondens Børneforskningscenter, Rambøll Management Consulting, professor Bo Vinnerljung (Stockholms Universitet) samt Via University College (Rosholm et al., 2019; Socialstyrelsen, 2020c).
Du kan finde den samlede evaluering på Socialstyrelsens hjemmeside
Danske erfaringer med implementering af Klub Penalhus
I den danske afprøvning har kommunerne generelt gode erfaringer med implementeringen af Klub Penalhus, som er en nem og lettilgængelig indsats. Det er en indsats, som kan køre relativt selvstændigt i hjemmene, og som derfor ikke kræver mange ressourcer fra kommunerne. Kommunernes primære opgave er at rekruttere de børn, som passer til målgruppen for indsatsen og undervejs at meddele evt. adresseændringer eller andre væsentlige ændringer til leverandøren, således at ingen børn skal vente for længe eller forgæves på at modtage de pakker, som de ser frem til at modtage.
Tilbagemeldingerne fra børnene lød bl.a. på, at børnene var blevet mere glade for at gå i skole efter tilmeldingen til Klub Penalhus, at de rakte hånden mere op i timerne og var mere aktive i gruppearbejde, og at de blev hurtigere til at læse og bedre til at genkende ord. Forældrene/plejeforældrene fortæller, at børnene var glade for pakkerne, og at det var nogle gode materialer og spændende ting. Tilbagemeldingerne fra forældrene/plejeforældrene lød bl.a. også, at pakkerne gav barnet en øget motivation for læsning, og at de også selv havde mere fokus på læsning, når der kom bogpakker ind ad døren. Flere børn og forældre efterspurgte dog flere matematikmaterialer, eftersom Klub Penalhus-pakkerne primært indeholder læsematerialer.
Den primære udfordring i implementeringen af Klub Penalhus var, at nogle af pakkerne kom retur - eksempelvis pga. flytninger og uafhentede pakker. Derudover var nogle af familierne ikke klar over deres deltagelse i Klub Penalhus, før de modtog første pakke. Kommuner, som ønsker at udbrede indsatsen, bør derfor være opmærksomme på og tydelige i deres kommunikation til familierne i forbindelse med tilmelding af børn (Følner et al. 2019; Rosholm et al., 2019).
Centrale punkter for succesfuld implementering:
- Det er vigtigt, at forældre, plejeforældre og omsorgspersoner holder fokus på, at pakken først og fremmest er en gave til barnet, men det styrker samtidig indsatsen, hvis de interesserer sig for og hjælper barnet med at udforske pakkens indhold.
- Indsatsen fungerer bedst, hvis omsorgspersonerne har ressourcer og overskud til at støtte barnet.
- Det er vigtigt at være tydelig i kommunikationen til familierne i forbindelse med tilmelding af børn til indsatsen.
- Ledelsesmæssig opbakning i kommunerne er nødvendig i forhold til indsatsens forankring.
Internationale perspektiver på implementering
På baggrund af en systematisk litteratursøgning, som er foretaget i slutningen af 2015, er der ikke fremkommet specifik viden om implementering af The Letterbox Club i en international sammenhæng. I eksisterende evalueringer af indsatsen (Dymoke et al., 2010; Hancock, 2014) findes der forskellige perspektiver, vurderinger og anbefalinger, som er tematiseret nedenfor:
Omsorgspersoners deltagelse
På baggrund af en evaluering, som er baseret på casestudier i Skotland, vurderer Hancock et al. (2014), at The Letterbox Club har potentiale til at styrke kapaciteten i plejefamilierne i forhold til at tage aktiv del i skoleunderstøttende aktiviteter. Både Hancock et al. (2014) og Dymoke et al. (2010) anbefaler at udvikle indsatsen med fokus på at understøtte plejefamiliernes forudsætninger for at deltage i aktiviteterne, understøtte barnets engagement samt udvælge materialer svarende til barnets faglige funktionsniveau.
Organisatorisk
Organisatorisk anbefaler Hancock et al. (2014), at man i relation til indsatsen fokuserer på tværinstitutionelle partnerskaber med bibliotekstjenester, folkeskoler og andre relevante nationale initiativer. De anbefaler desuden at udvikle indsatsen med fokus på det potentiale, der kan være i at skabe sammenhæng til skolen. Det kan eksempelvis ske ved, at det personlige brev til barnet opfordrer det til at tage nogle af materialerne med hen i skolen og dele dem med lærere og venner eller ved at informere barnets skole og lærere om indsatsen. Hancock et al. (2014) anbefaler ligeledes at udvikle indsatsen i henhold til, at barnets socialrådgiver, pædagoger eller andre betydningsfulde voksne får en rolle i at understøtte brugen af pakkerne i hjemmet og skabe sammenhæng til læring i skolen (Hancock, 2014).
Kilder
Dymoke, S. & Griffiths, R. (2010). The Letterbox Club: The impact on looked-after children and their carers of a national project aimed at raising achievements in literacy for children aged 7 to 11 in foster care. Journal of Research in Special Educational Needs, Vol. 10(1): 52-60.
Følner, B. & Johansen, S. (2019). Makkerlæsning for udsatte og fagligt udfordrede børn - En metodebeskrivelse til kommuner og skoler. Udarbejdet af Als Research for Socialstyrelsen. København: Als Research.
Griffiths, Rose (2012). The Letterbox Club: An account of a postal club to raise the achievement of children aged 7 to 13 in foster care. Children and Youth Services Review, Vol. 34(6): 1101-1106.
Hancock, A & Leslie, M. (2014). Letterbox Club Scotland: Report to Booktrust. Edinburgh: Moray House School of Education, The University of Edinburgh.
Klub Penalhus (u.å.). Om klubben. Tilgængelig fra: http://klubpenalhus.dk/om-klubben/ [lokaliseret 23-06-2020].
Rosholm, Michael et al. (2019). Evaluering af skolerettede og skoleunderstøttende indsatser i projekt ”Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen”. Århus: Trygfondens Børneforskningscenter.
Griffiths, Rose et al. (2009). The Letterbox Club: Evaluation Report Part One. Leicester: University of Leicester, School of Education; London: Booktrust.
Bokspindeln (u.å.). Letterbox Club Sverige –en investering i vår framtid. Tilgængelig fra: https://www.sv.se/avdelningar/sv-stockholm/nyheter/letterbox-club-sverige--en-investering-i-var-framtid/ [lokaliseret 05-02-2016].
Socialstyrelsen (2020, 5. februar). Klub Penalhus. Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/born/forebyggelse-og-tidlig-indsats/Metoder/klub-penalhus [lokaliseret 21-04-2020].
Socialstyrelsen (2019, 24. september) Klub Penalhus materialer. Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/born/forebyggelse-og-tidlig-indsats/Metoder/klub-penalhus/materialer-1 [lokaliseret 21-04-2020].