The Letterbox Club/Klub Penalhus - en skoleunderstøttende indsats

Målgruppen for The Letterbox Club

The Letterbox Club er oprindeligt udviklet og afprøvet i Storbritannien. The Letterbox Club retter sig mod børn i alderen 3-13 år, der er anbragt i plejefamilier. En del af programmet er særligt udviklet til børn i alderen 7-9 år, der har faglige vanskeligheder i dansk og matematik (The Letterbox Club, 2020b). Formålet med programmet er at understøtte barnets faglige kundskaber ved at opmuntre barnet til at læse og lave matematik hjemme hos plejefamilien (Griffiths, 2012).

Barnets omsorgspersoner (fx plejeforældre) er ikke en direkte del af målgruppen. Deres deltagelse er ikke en forudsætning for interventionen, men håbet er, at omsorgsgiver vil blive draget til at læse, lave matematik og spille spil sammen med barnet som følge af interventionen (Griffiths et al., 2011; Winter et al., 2011).

Den danske tilpasning og afprøvning af metoden er beskrevet i afsnittet ”Implementering”.

Kilder

Griffiths, Rose & Comber, Chris (2011). The Letterbox Club in Wales: Evaluation Report 2009-2011. Leicester: University of Leicester, School of Education: London: Booktrust.

Griffiths, Rose (2012). The Letterbox Club: An account of a postal club to raise the achievement of children aged 7 to 13 in foster care. Children and Youth Services Review, Vol. 34(6): 1101-1106.

BookTrust (u.å.). Letterbox Club parcels. Tilgængelig fra: https://www.booktrust.org.uk/what-we-do/programmes-and-campaigns/letterbox-club/about-letterbox-club/letterbox-club-parcels/ [lokaliseret 21-04-2020].

Winter, Karen et al. (2011). Evaluation of the Effectiveness of the Letterbox Club in Improving Educational Outcomes among Children Aged 7-11 Years in Foster Care in Northern Ireland. Belfast: Centre for Effective Education, School of Education, Queen’s University Belfast.

Oprindelse

The Letterbox Club er udviklet som et pilotprojekt af University of Leicester, England, i perioden 2003-2006. Programmet har siden udviklet sig. I et partnerskab mellem University of Leicester og BookTrust omfatter det i dag mere end 8000 anbragte børn i hele Storbritannien. BookTrust er en britisk velgørenhedsorganisation (University of Leicester, 2009).

Teoretisk afsæt

Interventionen tager teoretisk afsæt i en forståelse af, at skole, hjem og barn er forbundet på en kompleks og potentiel effektfuld måde, der kan have positiv betydning for barnets læring og udvikling. Følgende tre komponenter anses for at have positiv betydning for barnets læring og udvikling: 1) at barnet går i en god skole, 2) at omsorgspersoner evner at støtte op om skolens indsats, og 3) at barnet har en positiv indstilling til læring (Griffiths, 2012).

Programudvikler valgte i udviklingen af indsatsen primært at rette interventionen mod barnet, og målet med indsatsen er:

• at styrke barnets uddannelsesmæssige færdigheder
• at styrke barnets motivation for læring
• at styrke barnets selvtillid og selvværd
• at understøtte barnets læring hjemme hos plejefamilien
• at understøtte barnets engagement i egen læring.

Indsatsen bygger som følge heraf på fire principper:

1. Materialer bliver sendt direkte til barnet.
2. Barnet bliver fortalt, at det er medlem af en klub for at undgå oplevelsen af obligatorisk hjemmearbejde.
3. Materialer bliver sendt i mindre rater for at skabe nyhedsværdi og spænding hos barnet, og for at barnet ikke bliver overvældet.
4. Pakken med materialer bliver sendt med posten (Griffiths, 2012).

Indsatsens indhold

Børn, som er tilmeldt The Letterbox Club, modtager seks farvestrålende pakker, der er adresseret personligt til barnet, og som bliver leveret med posten til barnets adresse. Hver pakke består af et personligt brev til barnet, nøje udvalgte læsebøger (evt. lydbøger), matematikmaterialer og matematikspil, skriveredskaber og andre supplerende materialer (fx selvklæbende navnelabels, klistermærker, tegne- eller opgavebøger osv.). Barnet modtager pakken én gang om måneden over en periode på seks måneder (Winter et al., 2011; Griffiths, 2012).

Der er seks forskellige pakker målrettet børn på forskellige alders- og udviklingstrin. Fem af de seks pakker er sammensat på baggrund af barnets alder: 3-5 år (Letterbox Purple), 5-7 år (Letterbox Orange), 7-9 år (Letterbox Blue), 9-11 år (Letterbox Red) og 11-13 år (Letterbox Green). Den sidste pakke (Letterbox Yellow) er særligt målrettet børn i alderen 7-9 år, der sammenlignet med deres jævnaldrende har faglige vanskeligheder i dansk og matematik (The Letterbox Club, 2020b). Indholdet af hver pakke er udvalgt i samarbejde med specialister på området (The Letterbox Club, 2020a).

Den danske tilpasning og afprøvning af metoden er beskrevet i afsnittet ”Implementering”.

Kilder

Griffiths, Rose (2012). The Letterbox Club: An account of a postal club to raise the achievement of children aged 7 to 13 in foster care. Children and Youth Services Review, Vol. 34(6): 1101-1106.

BookTrust (u.å. a). About the Letterbox Club. Tilgængelig fra: https://www.booktrust.org.uk/what-we-do/programmes-and-campaigns/letterbox-club/about-letterbox-club/ [lokaliseret 21-04-2020].

BookTrust (u.å. b). Letterbox Club parcels. Tilgængelig fra: https://www.booktrust.org.uk/what-we-do/programmes-and-campaigns/letterbox-club/about-letterbox-club/letterbox-club-parcels/ [lokaliseret 21-04-2020].

Griffiths, Rose et al. (2009). Evaluation Report Part One. Tilgængelig fra: https://www.booktrust.org.uk/globalassets/resources/research/letterbox_evaluation_report-rose-griffiths-2007.pdf. Leicester: University of Leicester, School of Education; London: Booktrust.

Winter, Karen et al. (2011). Evaluation of the Effectiveness of the Letterbox Club in Improving Educational Outcomes among Children Aged 7-11 Years in Foster Care in Northern Ireland. Belfast: Centre for Effective Education, School of Education, Queen`s University Belfast.

The Letterbox Club er oprindeligt udviklet i England i perioden 2003-2006. Programmet er efterfølgende implementeret og afprøvet i Nordirland, Wales og Skotland (Griffiths, 2012; Hancock et al., 2014). I dag omfatter indsatsen mere end 8000 anbragte børn i hele Storbritannien (University of Leicester, 2009). Foruden Storbritannien er der iværksat pilotprojekter i Canada, USA og Sverige (Bokspindeln, 2016).

Dansk tilpasning og afprøvning af metoden

Som led i satspuljeaftalen for 2015-2018 blev initiativet Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen igangsat med det formål at styrke det faglige niveau blandt udsatte børn i grundskolen. Som en del af initiativet er indsatsen Klub Penalhus, der er en lettere modificeret udgave af The Letterbox Club, blevet tilpasset og afprøvet i Danmark. Afprøvningen blev udført af Socialstyrelsen i samarbejde med Als Research på vegne af Social- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i perioden 2016-2018 (Følner et al. 2019; Socialstyrelsen 2020a).

Du kan læse mere på Klub Penalhus’ hjemmeside

Du kan læse mere om afprøvningen af Klub Penalhus på Socialstyrelsens hjemmeside

Den danske tilpasning af indsatsen omhandler målgruppe og metode

Målgruppen for Klub Penalhus

Målgruppen for Klub Penalhus er anbragte børn samt hjemmeboende børn, der modtager støtte efter servicelovens § 52. For at være en del af målgruppen skal børnene samtidig gå i grundskolen på 1.-7. klassetrin (Socialstyrelsen, 2020a). Målgruppen adskiller sig derved fra målgruppen i The Letterbox Club.

Af evalueringstekniske årsager blev der i den danske afprøvning foretaget en afgrænsning af målgruppen, så afprøvningen omfattede børn på 3. eller 5. klassetrin i den almene folkeskole. Derudover blev indsatserne desuden også afprøvet på en gruppe af fagligt udfordrede børn, da der ikke var så mange tilmeldte børn til projektet. som forventet (Rosholm et al., 2019). Målgruppen for afprøvningen var dermed:

• anbragte børn i plejefamilier, som går i 3. eller 5. klasse i den almene folkeskole
• udsatte børn, som er hjemmeboende ved deres forældre, som modtager støtte efter servicelovens § 52, og som går i 3. eller 5. klasse i den almene folkeskole
• fagligt udfordrede børn, som går i 3. eller 5. klasse i den almene folkeskole.

Af evalueringsmæssige årsager blev målgruppen i afprøvningsperioden desuden indsnævret til ikke at omfatte børn, som gik i intern skole på døgninstitution/specialpædagogisk opholdssted, eller børn, som gik i specialskole, friskole eller andre lignende tilbud. Evalueringen fordrede endvidere, at de deltagende børn skulle kunne gennemføre folkeskolens nationale tests, og derfor blev børn med betydeligt begrænsede danskkundskaber (fx børn med ordblindhed, dansk som andetsprog eller kognitive handicap) udelukket i denne sammenhæng (Rosholm et al., 2019; Socialstyrelsen, 2020c).

Der deltog i alt lidt over 200 udsatte og fagligt udfordrede børn fordelt over 10 kommuner i afprøvningen.

Metode

Metoden Klub Penalhus består af bogpakker med skoleunderstøttende materialer, som skal motivere og engagere børnene. Bogpakkerne består af læsebøger, matematikmaterialer, spil samt skrive- og læseredskaber. Materialet er tilpasset børnenes faglige niveau og udvalgt i samarbejde med lærere fra grundskolen samt faglige konsulenter i dansk og matematik. Der er udviklet fire serier af bogpakker med forskellige sværhedsgrader.

De tilmeldte børn får i alt seks bogpakker tilsendt med posten. Hver bogpakke har sit eget tema - eksempelvis de nordiske guder, Danmark eller den danske opdagelsesrejsende Knud Rasmussen. Pakkerne indeholder foruden læsematerialet en personlig hilsen til barnet samt et brev til barnets forældre, plejeforældre eller voksne omsorgspersoner med information om pakkens indhold. Derudover er der en hjemmeside knyttet til Klub Penalhus, hvor børnene kan læse mere om temaerne, anmelde bøgerne og deltage i en konkurrence (Klub Penalhus, 2016; Socialstyrelsen, 2020b).

Evaluering af Klub Penalhus

Afprøvningen af den tilpassede indsats Klub Penalhus fandt sted i Danmark i perioden 2016-2018. Projektet er evalueret ved hjælp af et lodtrækningsforsøg i et samarbejde mellem Trygfondens Børneforskningscenter, Rambøll Management Consulting, professor Bo Vinnerljung (Stockholms Universitet) samt Via University College (Rosholm et al., 2019; Socialstyrelsen, 2020c).

Du kan finde den samlede evaluering på Socialstyrelsens hjemmeside

Danske erfaringer med implementering af Klub Penalhus

I den danske afprøvning har kommunerne generelt gode erfaringer med implementeringen af Klub Penalhus, som er en nem og lettilgængelig indsats. Det er en indsats, som kan køre relativt selvstændigt i hjemmene, og som derfor ikke kræver mange ressourcer fra kommunerne. Kommunernes primære opgave er at rekruttere de børn, som passer til målgruppen for indsatsen og undervejs at meddele evt. adresseændringer eller andre væsentlige ændringer til leverandøren, således at ingen børn skal vente for længe eller forgæves på at modtage de pakker, som de ser frem til at modtage.

Tilbagemeldingerne fra børnene lød bl.a. på, at børnene var blevet mere glade for at gå i skole efter tilmeldingen til Klub Penalhus, at de rakte hånden mere op i timerne og var mere aktive i gruppearbejde, og at de blev hurtigere til at læse og bedre til at genkende ord. Forældrene/plejeforældrene fortæller, at børnene var glade for pakkerne, og at det var nogle gode materialer og spændende ting. Tilbagemeldingerne fra forældrene/plejeforældrene lød bl.a. også, at pakkerne gav barnet en øget motivation for læsning, og at de også selv havde mere fokus på læsning, når der kom bogpakker ind ad døren. Flere børn og forældre efterspurgte dog flere matematikmaterialer, eftersom Klub Penalhus-pakkerne primært indeholder læsematerialer.

Den primære udfordring i implementeringen af Klub Penalhus var, at nogle af pakkerne kom retur - eksempelvis pga. flytninger og uafhentede pakker. Derudover var nogle af familierne ikke klar over deres deltagelse i Klub Penalhus, før de modtog første pakke. Kommuner, som ønsker at udbrede indsatsen, bør derfor være opmærksomme på og tydelige i deres kommunikation til familierne i forbindelse med tilmelding af børn (Følner et al. 2019; Rosholm et al., 2019).

Centrale punkter for succesfuld implementering:

• Det er vigtigt, at forældre, plejeforældre og omsorgspersoner holder fokus på, at pakken først og fremmest er en gave til barnet, men det styrker samtidig indsatsen, hvis de interesserer sig for og hjælper barnet med at udforske pakkens indhold.
• Indsatsen fungerer bedst, hvis omsorgspersonerne har ressourcer og overskud til at støtte barnet.
• Det er vigtigt at være tydelig i kommunikationen til familierne i forbindelse med tilmelding af børn til indsatsen.
• Ledelsesmæssig opbakning i kommunerne er nødvendig i forhold til indsatsens forankring.

Internationale perspektiver på implementering

På baggrund af en systematisk litteratursøgning, som er foretaget i slutningen af 2015, er der ikke fremkommet specifik viden om implementering af The Letterbox Club i en international sammenhæng. I eksisterende evalueringer af indsatsen (Dymoke et al., 2010; Hancock, 2014) findes der forskellige perspektiver, vurderinger og anbefalinger, som er tematiseret nedenfor:

Omsorgspersoners deltagelse

På baggrund af en evaluering, som er baseret på casestudier i Skotland, vurderer Hancock et al. (2014), at The Letterbox Club har potentiale til at styrke kapaciteten i plejefamilierne i forhold til at tage aktiv del i skoleunderstøttende aktiviteter. Både Hancock et al. (2014) og Dymoke et al. (2010) anbefaler at udvikle indsatsen med fokus på at understøtte plejefamiliernes forudsætninger for at deltage i aktiviteterne, understøtte barnets engagement samt udvælge materialer svarende til barnets faglige funktionsniveau.

Organisatorisk

Organisatorisk anbefaler Hancock et al. (2014), at man i relation til indsatsen fokuserer på tværinstitutionelle partnerskaber med bibliotekstjenester, folkeskoler og andre relevante nationale initiativer. De anbefaler desuden at udvikle indsatsen med fokus på det potentiale, der kan være i at skabe sammenhæng til skolen. Det kan eksempelvis ske ved, at det personlige brev til barnet opfordrer det til at tage nogle af materialerne med hen i skolen og dele dem med lærere og venner eller ved at informere barnets skole og lærere om indsatsen. Hancock et al. (2014) anbefaler ligeledes at udvikle indsatsen i henhold til, at barnets socialrådgiver, pædagoger eller andre betydningsfulde voksne får en rolle i at understøtte brugen af pakkerne i hjemmet og skabe sammenhæng til læring i skolen (Hancock, 2014).

Kilder

Dymoke, S. & Griffiths, R. (2010). The Letterbox Club: The impact on looked-after children and their carers of a national project aimed at raising achievements in literacy for children aged 7 to 11 in foster care. Journal of Research in Special Educational Needs, Vol. 10(1): 52-60.

Følner, B. & Johansen, S. (2019). Makkerlæsning for udsatte og fagligt udfordrede børn - En metodebeskrivelse til kommuner og skoler. Udarbejdet af Als Research for Socialstyrelsen. København: Als Research.

Griffiths, Rose (2012). The Letterbox Club: An account of a postal club to raise the achievement of children aged 7 to 13 in foster care. Children and Youth Services Review, Vol. 34(6): 1101-1106.

Hancock, A & Leslie, M. (2014). Letterbox Club Scotland: Report to Booktrust. Edinburgh: Moray House School of Education, The University of Edinburgh.

Klub Penalhus (u.å.). Om klubben. Tilgængelig fra: http://klubpenalhus.dk/om-klubben/ [lokaliseret 23-06-2020].

Rosholm, Michael et al. (2019). Evaluering af skolerettede og skoleunderstøttende indsatser i projekt ”Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen”. Århus: Trygfondens Børneforskningscenter.

Griffiths, Rose et al. (2009). The Letterbox Club: Evaluation Report Part One. Leicester: University of Leicester, School of Education; London: Booktrust.

Bokspindeln (u.å.). Letterbox Club Sverige –en investering i vår framtid. Tilgængelig fra: https://www.sv.se/avdelningar/sv-stockholm/nyheter/letterbox-club-sverige--en-investering-i-var-framtid/ [lokaliseret 05-02-2016].

Socialstyrelsen (2020, 5. februar). Klub Penalhus. Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/born/forebyggelse-og-tidlig-indsats/Metoder/klub-penalhus [lokaliseret 21-04-2020].

Socialstyrelsen (2019, 24. september) Klub Penalhus materialer. Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/born/forebyggelse-og-tidlig-indsats/Metoder/klub-penalhus/materialer-1 [lokaliseret 21-04-2020].

Evaluering af Klub Penalhus i Danmark

Klub Penalhus, der er en tilpasset form af The Letterbox Club, er blevet afprøvet i Danmark i perioden 2016-2019 blandt udsatte og fagligt udfordrede børn på 3. og 5. klassetrin i grundskolen. Det skete som en del af satspuljeprojektet Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen.

Evalueringen af Klub Penalhus viser:

• signifikant effekt på afkodning i forhold til dansk og læsning. Den alfabetiske kode knækkes, og læseren genkender de enkelte ord. Effekten gjaldt kun blandt fagligt udfordrede børn.
• ingen signifikant effekt i forhold til matematik
• signifikante effekter på ”Social trivsel” samt ”Støtte og inspiration” i forhold til den nationale trivselsmåling

Samt signifikante effekter på:

• adfærdsmæssige symptomer
• hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder
• den totale score af vanskeligheder i forhold til spørgeskemaet Strengths and Difficulties Questionnaire, SDQ (til vurdering af børns og unges psykiske trivsel og funktion).

Evalueringen peger desuden på, at børnene fik øget lyst til at læse, og at nogle børn blev gladere for at gå i skole. Det kan blandt andet skyldes, at brugen af materialerne i pakkerne var drevet af lyst og skete på barnets eget initiativ.

Evalueringen er udført ved hjælp af et lodtrækningsforsøg, der giver mulighed for at sammenligne effekten af indsatsen med en kontrolgruppe, som ikke har modtaget indsatsen. Evalueringen omfatter både kvantitative og kvalitative data.

I evalueringen tages der visse forbehold for resultaterne, bl.a. fordi datamængden er begrænset pga. rekrutterings- og frafaldsproblemer, og fordi der har været udfordringer i implementeringen af indsatsen. Derudover er de deltagende 5. klasseelever testet på et niveau over deres klassetrin i læsning og matematik, hvilket kan medføre, at forbedringerne for børnene er svære at indfange, fordi testen har været for svær. Desuden er det et opmærksomhedspunkt, at enkelte børn med ordblindhed har deltaget i afprøvningen af Klub Penalhus, selv om indsatsen ikke er udviklet til denne målgruppe af børn.

Projektet er evalueret af Trygfondens Børneforskningscenter i samarbejde med Rambøll Management Consulting og VIA University College (Rosholm et al., 2019; Socialstyrelsen, 2020c).

Læs hele evalueringen her

Evaluering fra England og Wales af programudvikler

Der er foretaget flere evalueringer af The Letterbox Club i England og Wales af programudvikler. Evalueringerne er baseret på før- og eftermåling samt kvalitative data, og resultaterne af disse studier ligner hinanden. I modsætning til den danske afprøvning indgik der ikke kontrolgrupper i studierne (Griffiths, 2010, 2011a, 2011b, 2012).

Den mest omfattende evaluering er foretaget i England i perioden 2007-2009, hvor indsatsen var målrettet anbragte børn i aldersgrupperne 7-9 år og 9-11 år. 1500 børn og plejefamilier fra 52 lokale områder fordelt over England modtog indsatsen i perioden, og der blev indberettet data fra 852 børn. Der indgik ikke en kontrolgruppe i studiet. Evalueringen inkluderede en før- og eftermåling af barnets færdigheder i læsning og matematik, spørgeskemaer målrettet barnet samt fire interviews med barnet og plejefamilien foretaget seks måneder efter, at barnet modtog den sidste pakke. De lokale områder bidrog i varierende grad med input til evalueringen. Før- og eftermålingerne af børnenes færdigheder i læsning og matematik viser, at der er sket en positiv udvikling. Det har dog ikke været muligt at måle på, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de opnåede positive resultater og barnets brug af materialerne, hvilket ifølge Griffiths (2012) bør være i fokus i fremadrettede studier. De samtidige kvalitative data indikerer, at barnet og plejefamilien oplever, at indsatsen har en positiv betydning for barnets læring og engagement (Griffiths, 2010, 2012).

I tilknytning til ovenstående undersøgelse fandt man, at indsatsen havde en bred rækkevidde, idet ældre og yngre søskende og andre medlemmer af familien blev involveret i læseaktiviteterne.

Som følge af volumen af læseaktiviteter og plejefamiliernes aktive deltagelse heri pointerer Dymoke (2010) desuden, at der fremadrettet er behov for at undersøge, hvordan man udvikler og støtter familierne til at understøtte barnets udvikling i tilknytning til indsatsen (Dymoke, 2010).

Evalueringer fra Nordirland og Skotland

I forlængelse af evalueringerne i England er der gennemført evalueringer i Nordirland og Skotland.

Evaluering fra Nordirland

Evalueringen af The Letterbox Club i Nordirland er foretaget af Queen’s University Belfast.

Evalueringen er baseret på før- og eftermåling af barnets færdigheder i læsning og matematik og inkluderer data fra 286 anbragte børn i alderen 7-11 år. Der indgik ikke en kontrolgruppe i studiet (Winter et al., 2011). Resultatet viser, at børnene har gennemgået en signifikant udvikling af deres færdigheder i læsning og matematik i den periode, hvor de har deltaget i indsatsen (Winter et al., 2011).

Winter et al. (2011) anbefaler, at der fremadrettet laves et randomiseret kontrolleret forsøg for at udvikle robust viden om effekten af indsatsen, ligesom de anbefaler, at der udvikles og anvendes standardiserede redskaber til måling af barnets matematikfærdigheder samt barnets motivation for læring.

Evaluering fra Skotland

I 2013 bestilte BookTrust, som faciliterer indsatsen i Storbritannien, en kvalitativ evaluering baseret på fem dybdegående casestudier af deltagendes børn og deres plejefamilier i to byer i Skotland.
Evalueringen præsenterer følgende tematikker:

Familiernes oplevelse af indsatsen:

• De deltagende børn og familier er positive i forhold til indsatsen.
• Generelt indtager plejeforældre og andre en aktiv rolle i indsatsen.
• Nogle familier oplever, at indholdet af pakkerne er med til at tilskynde plejefamilie og barn at afprøve nye læse-, matematik- og tegneaktiviteter.
• Nogle familier oplever, at familieaktiviteter afledt af indsatsen har ledt plejeforældrene til ny forståelse af, hvordan de kan understøtte deres barns læring og udvikling.

Samtidig indikerer tilbagemeldingerne, at involvering og engagement varierer fra familie til familie, ligesom der er variation i de voksnes selvtillid og viden om, hvordan de kan bruge pakkerne til at understøtte barnets læring i skole og hjem (Hancock, 2014).

Børnenes oplevelse af indsatsen:

• De udtrykker ejerskab og stolthed i forhold til medlemskabet af The Letterbox Club.
• Det har positiv betydning, at pakkerne er personligt adresseret til barnet.
• De oplever, at indholdet af pakkerne understøttede deres læring og skolearbejde.
• De fleste børn oplever at indsatsen inspirerer dem til at læse, lave opgaver, tegne og skrive mere (Hancock, 2014.).

Indhold og timing af pakken:

Kvaliteten, omfanget og variationen af materialer bliver oplevet positivt af både barn og plejefamilie, der ligeledes oplever, at viften af materialer appellerer til børnenes forskellige interesser (Hancock, 2014). For børnene med særlige behov i skolen er nogle af materialerne i pakkerne dog ikke tilpasset deres udviklingsniveau (Hancock, 2014).

Evaluering af The Letterbox Club til førskolebørn

En særlig udgave af The Letterbox Club – Letterbox Purple - er afprøvet i et pilotprojekt i Storbritannien (Griffiths & Hastings, 2017). Letterbox Purple retter sig mod anbragte børn i førskolealderen 3-5 år og deres plejefamilier.

I projektet har man eksperimenteret med information tilpasset de voksne i de deltagende plejefamilier, fordi børnene er så unge. Indholdet i pakkerne til børnene er også anderledes. Der er fx større fokus på fortalte historier, rytme og sange, ordforråd og tal-aktiviteter, der koncentrerer sig om tal op til seks. Generelt indeholder pakkerne flere aktiviteter, som kræver plejefamiliernes engagement i børnene. Studiet viser, at:

• Informationen til de voksne var hensigtsmæssig i forhold til at engagere denne aldersgruppe.
• Børnene syntes godt om omfanget af bøger, som generelt var appellerende.
• Dukker var gode til historiefortælling og hjalp børn og voksne med at tale sammen. Dukkerne fungerede desuden som venskabeligt selskab for børnene.
• Antallet af aktiviteter hjalp plejefamilierne til at se det vigtige i at lære at tælle og at genkende tal.
• Musik var vigtig. Instrumenter og en CD med sange og rytmer understøttede dette.
• Børnene havde glæde af det faste element i pakkerne i form af øvelsesbøger, blyanter og farver, klistermærker m.m., og plejefamilierne var glade for at modtage dem.
• Børnene viste udpræget glæde og interesse ved at modtage personlige pakker over en længere periode, og børnene, deres plejefamilier og andre familiemedlemmer brugte mere tid sammen om positive aktiviteter, som hjalp med at opbygge gode relationer.

Letterbox Purple er efterfølgende blevet tilbudt i Storbritannien fra 2017.

Læs hele evalueringen her: "Letterbox Purple: An evaluation of the pilot in 2016 for children aged 3 to 5"

Kilder

Griffiths et al. (2010). The Letterbox Club 2007-2009: Final Evaluation Report. Leicester: University of Leicester, School of Education; London: BookTrust.

Griffiths Rose & Comber, Chris (2011a). The Letterbox Club in Wales: Evaluation Report 2009-2011. Leicester: University of Leicester, School of Education; London: BookTrust.

Griffiths Rose & Comber, Chris (2011b). Letterbox Green 2010: An Evaluation of the Letterbox Club Pilot for Children in Secondary School. Leicester: University of Leicester, School of Education; London: BookTrust.

Griffiths, Rose (2012). The Letterbox Club: An account of a postal club to raise the achievement of children aged 7 to 13 in foster care. Children and Youth Services Review, Vol. 34(6): 1101-1106.

Griffiths, Rose & Hastings, Sue (2017). Letterbox Purple: An evaluation of the pilot in 2016 for children aged 3 to 5. Leicester: University of Leicester, School of Education; London: BookTrust.

Hancock, Andy & Leslie, Moira (2014). Letterbox Club Scotland: Report to Booktrust. Edinburgh: Moray House School of Education, The University of Edinburgh.

Rosholm, Michael et al. (2019). Evaluering af skolerettede og skoleunderstøttende indsatser i projekt ”Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen”. Århus: Trygfondens Børneforskningscenter.

University of Leicester (u.å.). The Letterbox Club: support for educational activity at home for children in foster care. Tilgængelig fra: https://www2.le.ac.uk/departments/education/research/projects/the-letterbox-club-1 [lokaliseret 08-02-2020].

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af indsatsen Klub Penalhus - den danske tilpasning af The Letterbox Club - og regnet på, hvad et forløb koster pr. deltager.

På baggrund af en systematisk litteratursøgning, som er foretaget i slutningen af 2015, er der ikke fremkommet viden om, hvilke omkostninger og økonomiske gevinster der er forbundet med The Letterbox Club.

Omkostningsvurdering af Klub Penalhus

Socialstyrelsen har estimeret omkostningerne til Klub Penalhus. Estimatet lyder på 5.626 kr. per forløb. Det antages, at kommunen afholder alle omkostninger. De væsentligste udgifter er driftsudgifter til deltagernes pakker med bøger, skriveredskaber og matematikmaterialer samt udgifter relaterede til rekruttering og opfølgning på indsatsen. En mindre andel af omkostningerne går til forberedelse af indsatsen.

Omkostningsvurderingen bygger på et scenarie, hvor 20 børn deltager i indsatsen. Ti socialrådgivere står for rekruttering samt opfølgning. Et forløb igangsættes og afsluttes inden for et år (Socialstyrelsen, 2017).

Læs den samlede omkostningsvurdering af Klub Penalhus her

I rapporten findes en uddybende beskrivelse af de bagvedliggende antagelser og de anvendte beregningsprincipper.

Tabellen herunder viser omkostningsvurderingens hovedresultater.

Tabel 1: Omkostninger ved Klub Penalhus, kr. pr. deltagerforløb, 2017 (Socialstyrelsen, 2017).

Kilder

Socialstyrelsen (2017). Omkostningsvurdering af Klub Penalhus. Odense: Socialstyrelsen.