Paired Reading er blevet tilpasset og afprøvet i Danmark under navnet Makkerlæsning fra 2015 til 2018. Indsatsen er tilpasset i forhold til målgruppe, metode samt uddannelse, opfølgning og støtte.
Paired Reading er oprindeligt udviklet i Storbritannien af Roger Morgan i 1976. Sidenhen har Keith J. Topping fra University of Dundee i Skotland arbejdet indgående med indsatsen. Indsatsen bliver fortsat udviklet, tilpasset og afprøvet i nye sammenhænge. Metoden er afprøvet med familieplejeanbragte børn i England og Sverige og blandt udsatte og fagligt udfordrede børn i Danmark under navnet Makkerlæsning.
Dansk tilpasning og afprøvning af metoden
Som led i satspuljeaftalen for 2015-2018 blev initiativet Styrket fagligt niveau blandt udsatte børn i folkeskolen igangsat med det formål at styrke det faglige niveau blandt udsatte børn i grundskolen. Som en del af initiativet blev indsatsen Makkerlæsning, der er en tilpasset udgave af Paired Reading, afprøvet og evalueret i Danmark. Afprøvningen blev udført af Socialstyrelsen i samarbejde med Als Research på vegne af Social- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (Følner et al. 2019a; Socialstyrelsen 2020a).
Den danske tilpasning af Makkerlæsning skelner mellem:
- Makkerlæsere: Fx en forældre, plejeforælder eller pædagog, som læser med barnet.
- Makkerlæsningskonsulenter: Personer der fra centralt, kommunalt hold bliver uddannet til selv at uddanne, følge op på og støtte makkerlæserne (Følner et al. 2019a).
Den danske tilpasning af Paired Reading er inspireret af internationale erfaringer med implementering af indsatsen, som beskrives sidst i dette afsnit. Tilpasning af indsatsen til en dansk kontekst omhandler målgruppe, metode samt uddannelse, opfølgning og støtte.
Målgruppe for afprøvning af Makkerlæsning
Målgruppen i Makkerlæsning er anbragte børn samt udsatte børn, der modtager forebyggende foranstaltninger efter servicelovens § 52, og som samtidig går på grundskolens 1.-7. klassetrin (Socialstyrelsen, 2020a).
Af evalueringstekniske årsager blev der i den danske afprøvning foretaget en afgrænsning af målgruppen, så afprøvningen omfattede børn på 3. eller 5. klassetrin i den almene folkeskole. Derudover blev indsatserne desuden også afprøvet på en gruppe af fagligt udfordrede børn, da der ikke var så mange tilmeldte børn til projektet som forventet (Rosholm et al., 2019). Målgruppen for afprøvningen var dermed:
- anbragte børn i plejefamilier
- udsatte børn, som er hjemmeboende ved deres forældre, som modtager støtte efter Servicelovens § 52
- fagligt udfordrede børn.
Af evalueringsmæssige årsager blev målgruppen i afprøvningsperioden desuden indsnævret til ikke at omfatte børn, som gik i intern skole på døgninstitution/specialpædagogisk opholdssted, eller børn, som gik i specialskole, friskole eller andre lignende tilbud. Evalueringen fordrede endvidere, at de deltagende børn skulle kunne gennemføre folkeskolens nationale tests, og derfor blev børn med betydeligt begrænsede danskkundskaber (fx børn med ordblindhed, dansk som andetsprog eller kognitive handicap) udelukket i denne sammenhæng (Rosholm et al., 2019; Socialstyrelsen, 2020c).
Der deltog i alt ca. 150 udsatte og fagligt udfordrede børn fordelt over 14 kommuner i afprøvningen.
Metode
Makkerlæsning er en struktureret og lettilgængelig, skoleunderstøttende læsetræningsmetode, hvor barnet læser med en fast makker i en afgrænset periode med tilpassede, motiverende og aldersvarende læsematerialer. Makkerlæsningsmetoden består blandt andet af metoder til at læse med barnet, redskaber til valg af passende litteratur, inspirationslister og redskaber til at følge barnets læsning og udvikling. I den danske afprøvning af Makkerlæsning læser barnet sammen med en forælder, pædagog, plejeforælder eller en anden fast tilknyttet voksen i 20 minutter tre gange om ugen i fire måneder (Socialstyrelsen 2020b).
Makkerlæsning består af to læseteknikker – ”Tandemlæsning” samt ”Lyt og Læs” – der kan anvendes enkeltvis eller kombineres afhængigt af barnets præferencer. Ved Tandemlæsning starter barnet og den voksne makkerlæser med indledningsvist at læse højt sammen. Når barnet er klar til at læse højt alene, giver det et aftalt signal til læsemakkeren, hvorefter barnet læser alene. Hvis barnet får problemer ved selvstændig læsning, sørger læsemakkeren for at støtte barnets oplæsning og fortsætter herefter med at læse højt sammen med barnet, indtil barnet igen signalerer et ønske om at læse selv. Ved Lyt og Læs udvælges først et passende, afgrænset stykke i bogen. Herefter læser makkerlæseren højt, mens barnet følger med i teksten. Derefter læser barnet den samme passage (Følner et al. 2019; Socialstyrelsen 2020b).
Ligesom Paired Reading anvender Makkerlæsning ”Fem-finger-reglen” som et redskab, der kan hjælpe barnet og læsemakkeren til at udvælge litteratur med en passende sværhedsgrad for barnet.
Ydermere indgår der i metoden en læsedagbog, hvor barnet kan beskrive og følge egen læsning gennem forløbet samt en læselog til makkerlæseren. Læseloggen bruges til at følge barnets udvikling i dets læsefærdigheder (Socialstyrelsen 2020b).
Uddannelse, opfølgning og støtte
I den danske tilpasning af metoden var der i implementering af indsatsen fokus på uddannelse af makkerlæsere, ligesom der var fokus på opfølgning og støtte til makkerlæsere i afprøvningsperioden (Socialstyrelsen, 2016d).
Uddannelsen af makkerlæsere skete på et kursus, hvor kommende makkerlæsere introduceredes til læsetræningsteknikkerne. På kurset blev makkerlæserne desuden klædt på til at udvælge de rigtige materialer og gennemføre læsetræningen systematisk (Følner et al. 2019; Rosholm et al. 2019).
I projektperioden blev både makkerlæsere og makkerlæsningskonsulenter desuden tilbudt opfølgning og støtte efter endt kursus. Formålet med opfølgningen var at fastholde fokus på støtte, motivation og fastholdelse i læsetræningen (Følner et al. 2019).
Evalueringen af Makkerlæsning er beskrevet under afsnittet ”Effekt”.
Danske erfaringer med implementering af Makkerlæsning
I den danske afprøvning har kommunerne generelt haft gode erfaringer med implementeringen af Makkerlæsning, som er en simpel og lettilgængelig metode. Kommunernes primære opgave er at rekruttere de børn, som synes at kunne profitere af indsatsen samt at finde de voksne makkerlæsere, som skal læse med børnene. Makkerlæsning er et fleksibelt koncept, hvor makkerlæseren enten kan findes blandt de udsatte børns egne forældre eller blandt plejeforældre til anbragte børn. Det er også muligt for kommunerne at anvende skolebaserede makkerlæsere, hvis forældre eller plejeforældre ikke ønsker eller ikke har mulighed for at være barnets makkerlæser. Såfremt der anvendes skolebaserede makkerlæsere, aftaler kommunen og skolerne evt. aflønning.
I afprøvningsperioden har Als Research afholdt kurser i Makkerlæsning for både de kommende makkerlæsere og for kommunale medarbejdere. Kurserne havde til formål at klæde makkerlæserne på til at læse med børnene samt at give kommunale medarbejdere indsigt i metoden med henblik på at kunne anvende og udbrede metoden internt i kommunen. Samtidig gennemførte Als Research løbende opfølgnings- og motivationssamtaler med alle makkerlæsere i afprøvningsperioden, således at makkerlæserne fik støtte til at gennemføre de ugentlige læsesessioner med barnet.
Tilbagemeldingen fra læsemakkere lød bl.a. på, at flere har oplevet en forbedring i børnenes læsning og motivation samt øget selvtillid og trivsel. Derudover gav mange læsemakkere udtryk for, at både de og barnet nød den alenetid omkring læsningen, som metoden skabte.
Udfordringerne i implementeringen har blandt andet været at få læsningen passet ind i hverdage med lange skoledage, lektielæsning og fritidsaktiviteter. Derudover kunne læsning og motivation hos barnet være stærkt påvirket af andre problematikker i barnets liv. Der har også været visse udfordringer forbundet med læsemakkerkonstellationerne, da det blandt nogle forældre til børn, der modtog en forebyggende foranstaltning, var en udfordring at få forældrene til at dukke op til kurset og få kontakt ved den løbende opfølgning. Ved brug af en ekstern læsemakker bestående af lærere og ansatte på kommunens ressourcecenter kunne en udfordring være læsemakkerens begrænsede tidsmæssige ressourcer, samt at det typisk var børn fra særligt udsatte hjem, hvor nogle af børnene i perioder ikke kom i skole. De deltagende plejeforældre var en ressourcestærk gruppe af makkerlæsere.
Centrale punkter for succesfuld implementering:
- Metoden er nem at bruge og har potentiale til at løfte børnenes faglige niveau i læsning.
- Metoden gør det muligt at vælge litteratur, som svarer til det enkelte barns niveau. Det er således vigtigt, at makkerlæserne følger udvælgelsesmetoden, da den sikrer, at børnene både synes, at det er sjovt at læse, samtidig med at det er tilpas udfordrende og lærerigt.
- Det er vigtigt, at de udvalgte makkerlæsere forpligter sig til at læse med børnene tre gange om ugen. Derudover er de løbende støtte- og motivationssamtaler også vigtige for fastholdelse af deltagerne.
Implementering - perspektiver fra Sverige og England
Den danske tilpasning af indsatsen er inspireret af internationale erfaringer med implementering af indsatsen (Brooks, 2016; Forsman, 2015; Osbourne, 2010; Tideman, 2013; Topping, 2011). De forskellige perspektiver og vurderinger er tematiseret nedenfor:
Fagpersoner, der kan uddanne og støtte makkerlæsere
I 2013 har Stockholms Universitet og Stiftelsen Allmänna Barnhuset i samarbejde med syv svenske kommuner afprøvet og evalueret Paired Reading-metoden på familieanbragte børn. Som led i afprøvning og evaluering af indsatsen udvalgte de deltagende kommuner en pædagog, der skulle arbejde på deltid med projektet i seks måneder. De udvalgte pædagoger modtog to dages uddannelse i programmet, løbende supervision samt en opfølgende kursusdag midtvejs gennem forløbet med psykolog Julia Alfano, der har faciliteret en lignende undersøgelse i Storbritannien med henblik på implementering af indsatsen i Sverige (Tideman et al., 2013).
Resultatet af evalueringen viste en lav frafaldsprocent (2,4 pct.) blandt plejefamilier i projektperioden, og størstedelen af de deltagende familier (90 pct.) læste mindst to til tre gange per uge. Tideman forklarer, at det har haft betydning for resultatet, at pædagogerne var i kontinuerlig kontakt med plejeforældrene, ligesom en ugentlig afrapportering af læsningen til pædagogerne sandsynligvis har højnet motivationen i plejefamilierne. En anden faktor for betydning af resultatet af evalueringen er ifølge Tideman, at et inklusionskriterium var, at plejeforældrene var villige til at påtage sig ansvaret for læsningen i projektperioden (Tideman, 2013).
Uddannelse, motivation og støtte til makkerlæsere
Ovenstående er i overensstemmelse med de britiske erfaringer, der viser, at det er vigtigt løbende at motivere plejeforældrene til at gennemføre de ugentlige læsesessioner (Osborne et al, 2010).
Desuden pointerer Topping (2011) og Brooks (2016), at kvaliteten af læsemakkernes udførelse af metoden er mere effektiv, når de har modtaget støtte og uddannelse i metoden (Topping, 2011; Brooks, 2016).
Motivation af barnet og afsat tid til læsning
Det svenske studie fra 2015 peger desuden på, at plejeforældre har brug for støtte i udførelse af indsatsen bl.a. til at sikre, at indsatsen tilpasses det enkelte barns behov. Studiet indikerer ligeledes, at det kan være vanskeligt for plejefamilierne at integrere Paired Reading i hverdagslivet. Ifølge undersøgelsen tyder det på, at motivation af barnet samt forældrenes prioritering af tid til læsesessionerne har positiv betydning, når indsatsen skal integreres i hverdagslivet (Forsman, 2015).
Kilder
Brooks, G. (2016). What works for children with literacy difficulties? The effectiveness of intervention schemes (5th ed). The Dyslexia-SpLD Trust.
Forsman, Hilma (2015). Foster carers’ experiences of a paired reading literacy intervention with looked-after children. Child and Family Social Work, Vol. 22(1): 409-418.
Følner, B. & Johansen, S. (2019a). Makkerlæsning for udsatte og fagligt udfordrede børn – En metodebeskrivelse til kommuner og skoler. Udarbejdet af Als Research for Socialstyrelsen. København: Als Research.
Følner, B. & Johansen, S. (2019b). Makkerlæsning: En indføring i metoden. Udarbejdet af Als Research for Socialstyrelsen. København: Als Research.
Osborne, C. et al. (2010). Paired reading as a literacy intervention for foster children. Adoption & Fostering, Vol. 34(4): 17-26.
Rosholm, Michael et al. (2019). Evaluering af skolerettede og skoleunderstøttende indsatser i projekt ”Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen. Århus: Trygfondens Børneforskningscenter.
Socialstyrelsen (2019, 19. september a). Makkerlæsning. Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/born/forebyggelse-og-tidlig-indsats/Metoder/makkerlaesning [lokaliseret 21-04-20].
Socialstyrelsen (2019, 19. september b). Makkerlæsning materialer. Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/born/forebyggelse-og-tidlig-indsats/Metoder/makkerlaesning/materialesamling [lokaliseret 21-04-20].
Topping, Keith J. et al. (2011). Peer tutoring in reading in Scotland: Thinking big. Literacy, Vol. 45(1): 3–9.
Tideman, Eva et al. (2013). Paired Reading: Ett försök i sju kommuner med lästräning för familjehemsplacerade barn. Stockholm: Stiftelsen Ällmanna Barnhuset.
Vinnerljung Bo, et al. (2014). Paired Reading for foster children: Results from a Swedish replication of an English literacy intervention. Adoption & Fostering, Vol. 38(4): 361-373.