Samarbejdsmodellen bidrager tilsyneladende kun til marginal forandring i forhold til uddannelse og beskæftigelse, men til gengæld oplever en del unge positiv fremgang på en række livsområder.
Rambøll Management har identificeret fem virksomme mekanismer, som gør en forskel i forhold til 1) at styrke koordineringen og det tværfaglige samarbejde om anbragte unge, og 2) om de unge får et godt forløb, en god overgang og kommer i og bliver fastholdt i uddannelse. De virksomme mekanismer er:
- inddragelse, ejerskab og forpligtigelse af den unge, herunder empowerment af den unge og aktivering af den unges egne ressourcer
- inddragelse, ejerskab og forpligtigelse af relevante samarbejdspartnere
- aktivering af det private netværk som vidensbærere og som en ressource samt evt. som en del af de udfordringer, der skal håndteres
- koordinering af den unges forløb, indsatser og mål, herunder særligt at den udpegede koordinator skaber tryghed, overblik og kontinuitet i den unges forløb
- at den unge motiveres og har og får en retning i livet, hvor alle involverede fagpersoner har fokus på fælles mål mod uddannelse og beskæftigelse (Rambøll Management, 2017).
Resultater i forhold til anbragte og tidligere anbragte
Karmsteen et. al. evaluerede samarbejdsmodellen for de fire kommuner, som indgik i udviklingsarbejdet, og fandt her ingen forskel mellem unge i projektet og unge i en justeret sammenligningsgruppe med hensyn til uddannelse og beskæftigelse. Sammenligningsgruppen var justeret, da de unge i projektet havde større udfordringer end sammenligningsgruppen (Karmsteen et. al. 2016).
I en evaluering af samarbejdsmodellen i ti kommuner er der ikke anvendt kontrolgruppe, og der kan derfor ikke måles egentlige effekter af modellen (Rambøll Management, 2017).
Evalueringen fra Rambøll Management viste, at 64 pct. af de unge var i uddannelse ved evalueringens afslutning, 16 pct. var i en form for arbejde, enten deltid eller fuldtid, mens 20 pct. hverken var i uddannelse eller arbejde. Sammenholdt med de unges situation ved opstart af forløb med samarbejdsmodellen er der kun marginal positiv ændring for de unge på to pct. i forhold til om de var i uddannelse eller beskæftigelse. Kommunerne pegede på, at det drejer sig om unge med omfattende vanskeligheder, hvor det tager tid at skabe forandring, hvilket kan forklare, at ca. en femtedel hverken var i uddannelse eller beskæftigelse. Samtidig fremhævede kommunerne, at fokuseringen på uddannelse og beskæftigelse samt samarbejdsmodellens redskaber, arbejdsgange og roller understøtter en positiv udvikling (Rambøll Management, 2017).
Evalueringen undersøgte også de unges udvikling i forhold til en række livsområder. På områderne skole, uddannelse og beskæftigelse (motivation, forberedelse, fremmøde og trivsel), husholdning og økonomi (indkøb, vask, rengøring og styring af økonomi) samt udvikling af sociale netværk og sociale kompetencer har mere end halvdelen oplevet fremgang, mens en gruppe på mellem 23-32 pct. har oplevet tilbagegang. For områderne fysisk og psykisk helbred var andelen af unge, der havde oplevet fremgang mindre (henholdsvis 33 og 40 pct.), men også her var gruppen, der havde fremgang væsentlig større end gruppen, der havde oplevet tilbagegang. For de få unge, der havde problemer med rusmidler og kriminalitet, var deres situation status quo efter forløb med samarbejdsmodellen (Rambøll Management, 2017).
Erfaringerne fra de 10 kommuner viser, at der er behov for et helhedsorienteret fokus på de unges situation, og at samarbejdsmodellen skal understøttes af de rette indsatser – både socialfagligt, uddannelsesmæssigt og beskæftigelsesmæssigt (Rambøll Management, 2017).
Evaluering af samarbejdsmodel for unge med psykiske vanskeligheder
En samarbejdsmodel målrettet unge med psykiske vanskeligheder har også været afprøvet. I forhold til kerneelementer svarer modellen målrettet unge med psykiske vanskeligheder på centrale punkter til samarbejdsmodellen for anbragte eller tidligere anbragte unge – dog med den væsentligste undtagelse, at børne- og ungepsykiatrien er en væsentlig aktør i samarbejdet om unge med psykiske vanskeligheder (Rambøll Management, 2015).
I en evaluering, der omfatter fire kommuner, har de unges guider (koordinatorer) vurderet de unge før og efter anvendelse af samarbejdsmodellen på ti livsområder: praktiske opgaver, uddannelse, arbejde, bolig, økonomi, socialt liv, fysisk tilstand, psykisk velbefindende, familieforhold og rusmidler. Evalueringen viser, at der for unge med psykiske vanskeligheder gennemsnitligt er en positiv udvikling på alle områder. 80 pct. af de unge oplever fremgang i forhold til psykisk velbefindende. Herefter følger områderne socialt liv og uddannelse, hvor 73 pct. har oplevet fremgang. For nogle unge er deres situation dog blevet forværret på et eller flere områder. Det er særligt på områderne arbejde, bolig og økonomi, hvor 9-10 pct. af de unge har oplevet en forværring af deres situation. Evalueringen viser også, at rusmiddelområdet for disse unge er et relativt stort problem både før og efter anvendelse af samarbejdsmodellen (Rambøll Management, 2015).
Evaluering af samarbejdsmodel for unge hjemløse
Til unge i hjemløshed eller unge i risiko for hjemløshed er samarbejdsmodellen afprøvet i kombination med en boligløsning og en målrettet social indsats
Klik her for at læse mere om Housing First
Samarbejdsmodellen udgør rammen for at sikre en koordineret og helhedsorienteret indsats til de unge. Evalueringen af indsatsen viser, at samarbejdsmodellen ikke kan stå alene som indsats til gruppen af unge i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed. Både unge i hjemløshed og unge i risiko for hjemløshed, der i kombination med samarbejdsmodellen modtog den evidensbaserede bostøtteindsats ”Critical Time Intervention”, havde i langt højere grad en bolig ved afslutning af forløbet (henholdsvis 84 og 96 pct.), end unge, der alene var omfattet af samarbejdsmodellen (henholdsvis 61 og 83 pct.) (Rambøll Management & VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2018).
Kilder
Karmsteen, K. et. al. (2016). Anbragte unges overgang til voksenlivet II: Kvantitativ evaluering af to efterværnsinitiativer under efterværnspakken. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Rambøll Management (2015). Unge med psykiske vanskeligheder: Overgang fra barn til voksen: Slutrapport. Odense: Socialstyrelsen.
Rambøll Management (2017). Ti kommuners foreløbige erfaringer og resultater med samarbejdsmodellen: Opsamling. Odense: Socialstyrelsen.
Rambøll Management & VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2018). En helhedsorienteret og tidlig indsats mod hjemløshed blandt unge og unge i risiko for hjemløshed: Evalueringsrapport. Odense: Socialstyrelsen.