Critical Time Intervention (CTI) til unge i efterværn

Unge i målgruppen for efterværn er i en livsfase med mange skift og overgange, fx flytning til ny og egen bolig eller skift fra uddannelse til beskæftigelse. Måske står den unge også over for et kommuneskift, hvis anbringelsen har været uden for hjemkommunen. Da unge i målgruppen for efterværn ofte oplever et svækket familienetværk, kan de have brug for solid støtte i de kritiske overgange, hvor andre unge kan trække på den nære families støtte og opbakning (Deloitte Consulting, 2017; Mølholt et al., 2012; Benjaminsen et. al., 2020). Derfor kan CTI-metoden med fordel bruges til unge, som er i målgruppen for efterværn. Unge, som er i målgruppen for efterværn, er anbragte eller tidligere anbragte unge, som skal finde fodfæste i voksenlivet. De unge er mellem 18-23 år og befinder sig typisk i en periode med kritiske overgangsfaser.

CTI-metoden er velegnet til intensiv støtte for unge med store udfordringer i en kritisk overgangsfase, herunder unge i personkredsen for efterværn (Socialstyrelsen, 2015). CTI-metoden kan være særlig relevant for unge, som:

• står til at fraflytte deres anbringelsessted
• er i udslusning eller har en kontaktperson, og som har brug for intensiv støtte i en overgangsfase for ikke at miste fodfæste og fx miste bolig eller falde ud af uddannelsessystemet. Undersøgelser viser således, at en ung, som fx tidligere har været anbragt, oftere har perioder med hjemløshed, har sværere ved at komme i uddannelse og få fodfæste på arbejdsmarkedet (Benjaminsen et. al., 2020).

I 2021 udgav Socialstyrelsen i samarbejde med VIVE en metodemanual om CTI i relation til hjemløshedsområdet. Her benyttes CTI-metoden blandt andet som en forebyggende indsats i overgangen fra en ustabil til en mere stabil bolig eller i forbindelse med overgangen til egen bolig. Unge i målgruppen for efterværn befinder sig i lignende overgangsfaser, og metoden er derfor også velegnet for denne målgruppe af unge.

Klik her for at få mere information om CTI-metoden

Kilder

Benjaminsen, Lars et al. (2020). Hjemløshed i ungdommen: En registerbaseret undersøgelse af unges forløb før og efter en hjemløshedssituation. København: VIVE – Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd. 

Deloitte Consulting (2017). Efterværn og den gode overgang til voksenlivet: Undersøgelse af efterværnsområdet i Danmark. Udarbejdet af Deloitte for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen. 

Mølholt, Anne-Kirstine et al. (2012). Efterværn for tidligere anbragte unge: En videns- og erfaringsopsamling. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 

Socialstyrelsen (2015, 6. maj). Metoden CTI. Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/voksne/udbredelses-og-forankringsprojektet-1/copy_of_udbredelse-af-hjemlosestrategien/metoden-cti [lokaliseret 18-12-2020].

Metoden er evidensbaseret og anvendelig til flere forskellige målgrupper i udsatte positioner. Det vil ofte være nødvendigt at tilpasse enkelte dele af metoden til den specifikke målgruppe og den organisatoriske og faglige kontekst, metoden anvendes i. Dog er det vigtigt at have fokus på og holde fast i metodens kerneelementer. Med afsæt i afprøvning af CTI-metoden til forskellige målgrupper har Socialstyrelsen udarbejdet en metodebeskrivelse, som beskrivelsen nedenfor bygger på (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021; Socialstyrelsen, 2015).

CTI-metoden er kendetegnet ved at være en tidsafgrænset og fokuseret indsats, som er opdelt i tre faser, der i udgangspunktet strækker sig over en samlet periode på ni måneder. Der er tale om en intensiv indsats med faldende intensitet. Indsatsen gennemføres af en CTI-medarbejder.

CTI-metoden er baseret på otte kerneelementer, som altid skal indgå i implementering af metoden. CTI-metoden skal således være:

• recovery-orienteret, hvilket vil sige, at den unge er den centrale aktør og vidensperson, og at støttepersonalet understøtter den unges fokus på egne ressourcer, håb og ønsker
• tidsbegrænset
• faseopdelt
• med aftagende intensitet, efterhånden som ansvar og opgaver overdrages til den unge og dennes netværk
• med et målrettet fokus på særlige områder, der er udvalgt af den unge
• individualiseret
• baseret i lokalmiljøet
• udført af medarbejdere med uddannelser eller kompetencer, der er i overensstemmelse med Center for the Advancement of Critical Time Interventions uddannelse i CTI-metoden.

Kerneelementerne er gennemgående i metodeundervisning, fidelitetsskemaer, manualer m.v.

Indsatsen gennemføres af en CTI-medarbejder, som:

• har en koordinerende rolle i forhold til sammensætningen og udførelsen af den unges CTI-forløb
• har en rolle som den gennemgående støtteperson, som yder social og praktisk støtte, indtil et eventuelt længerevarende støttetilbud bliver etableret. Støtten kan foregå i eller uden for borgerens hjem - det afhænger af den enkelte unges ønsker og/eller den konkrete aktivitets karakter.

CTI-forløbet er altid individuelt tilpasset den unges behov og ønsker, og den unge skal tage aktiv del i processen, for at metoden kan lykkes. CTI-medarbejderen skal derfor ikke være ”ekspert” på den unges situation, men derimod fungere som en sparringspartner, som kan være med til at kvalificere den unges beslutninger samt støtte den unge i at styrke sin livssituation på de områder, der er relevante for den unge.

Forud for et CTI-forløb er det vigtigt, at der etableres en god kontakt mellem den unge og CTI-medarbejderen. Dette kaldes en kontaktskabelses- eller kontaktetableringsperiode. Den indledende fase kan med fordel igangsættes, inden overgangen igangsættes, fx inden den unge fraflytter anbringelsesstedet, eller inden den unge skal starte på en ny uddannelse. I den periode kan den unge fx få information om, hvad et CTI-forløb er, lære medarbejderen at kende, udarbejde netværkskort og få kalendersat nødvendige kommunale samarbejdsmøder.

Selve CTI-forløbet har tre faser:

CTI-fase et: Planlægning og igangsættelse af forløb

I første fase er der fokus på at afklare den unges støttebehov, hvorefter medarbejderen og den unge i fællesskab udarbejder en plan for CTI-forløbet, indleder kontakten til relevante støttepersoner/støttetilbud og igangsætter aktiviteter. CTI-medarbejderen yder desuden den primære sociale og praktiske støtte til den unge, indtil de relevante tilbud bliver etableret. Kontakten mellem CTI-medarbejderen og den unge er mest intensiv i denne fase.

CTI-fase to: Afprøvning og tilpasning af forløb

I anden fase er der fokus på at afprøve og tilpasse den udarbejdede plan. De støttepersoner, som der etableres kontakt til i første fase, overtager gradvist det primære ansvar for at sikre den unge den støtte, som han/hun har behov for i sin hverdag. Det kan fx være en civilsamfundsorganisation. Kontakten mellem CTI-medarbejderen og den unge er mindre intensiv end i første fase.

CTI-fase tre: Ansvarsoverdragelse og forankring af forløb

I tredje fase sker den endelige overdragelse af ansvaret for den unges fremtidige støtte til borgeren selv og til det støttenetværk, der er blevet etableret undervejs i CTI-forløbet. CTI-medarbejderen skal, sammen med den unge, sikre, at der er en plan for, hvordan den unge får den nødvendige støtte til at nå sine langsigtede behov og mål. Efter tredje fase afsluttes CTI-forløbet.

Det samlede forløb varer typisk ni måneder, hvoraf 1-3 måneder er fordelt ud på de enkelte faser.

CTI-medarbejderens kompetencer

På baggrund af de eksisterende erfaringer med CTI anbefaler Socialstyrelsen, at CTI-medarbejderen har følgende kompetencer:

• indgående kendskab til CTI-metoden
• erfaring med at anvende socialfaglige metoder, som bygger på en recovery- og empowerment-orienteret tilgang, fx Motivational Interviewing, Social færdighedstræning og Shared Decision Making
• kendskab til arbejdet med målgruppen
• kendskab til arbejdet med udvikling af den unges sociale og familiære netværk
• kendskab til relevant lovgivning
• kendskab til kommunale og regionale tilbud til målgruppen, og hvordan samspillet mellem dem forventes at være
• kendskab til frivillige tilbud (støttetilbud og alm. foreninger) i lokalområdet, som er relevante for den unge i efterværn.

Kilder

Socialstyrelsen (2015, 6. maj). Metoden CTI. Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/voksne/udbredelses-og-forankringsprojektet-1/copy_of_udbredelse-af-hjemlosestrategien/metoden-cti [lokaliseret 18-12-2020].

Socialstyrelsen & Benjaminsen, Lars, VIVE (2021). Critical Time Intervention: Metodemanual til hjemløshedsområdet. Odense: Socialstyrelsen.

Metoden kræver en klar organisering og beskrivelse af rammerne for opgaven, ligesom den kræver kompetenceudvikling af de medarbejdere, som skal arbejde med metoden. Socialstyrelsen udbyder løbende kurser i metoden - også med særligt fokus på unge i risiko for fx hjemløshed.

Klik her for at læse mere om Socialstyrelsens kurser i metoden

Viden om implementering af metoden bygger på nuværende og tidligere projekter, hvor der er udarbejdet metodebeskrivelser og manualer til de konkrete målgrupper:

• unge og voksne med hjemløshedsproblemstillinger i overgangen til egen bolig
• kvinder i overgangen mellem kvindekrisecentre og egen bolig (§109 efter serviceloven og egen bolig)
• socialt udsatte grønlændere i overgangen fra hjemløshed til et bostøtteforløb
• aktiveringsparate borgere over 30 år, der har modtaget kontanthjælp i minimum ét år i overgangen til beskæftigelse
• borgere i prostitution, der ønsker at forlade prostitution eller opnå forbedrede livsvilkår, mens de er i prostitution
• borgere, der flytter hjem efter psykiatrisk indlæggelse, og som har behov for bostøtte
• borgere med psykiske lidelser, der flytter fra botilbud til egen bolig.

Når CTI anvendes i en efterværnsindsats, er det vigtigt at være opmærksom på at tilpasse metoden til målgruppen og den faglige og organisatoriske kontekst. Metoden kræver et intensivt samarbejde med den unge. Det betyder, at den enkelte CTI-medarbejder typisk vil have mulighed for at arbejde med ca. 10 unge ad gangen (Socialstyrelsen & Benjaminsen, 2021).

Erfaringer med CTI-metoden fra Odsherred Kommune

CTI er implementeret i Odsherred Kommune som led i at styrke efterværnsindsatsen. Socialstyrelsen har interviewet projektlederen og den uddannede CTI-medarbejder i projektet ”Investering i efterværn” (Projektleder & CTI-medarbejder/Odsherred Kommune, 2020).

Projektlederen fortæller, at kommunen valgte at anvende CTI, da man vurderede, at det kunne styrke arbejdet med unge i efterværn, som bevæger sig i kritiske overgange. Herudover uddyber projektlederen, at CTI-metoden afspejler kommunens øvrige metodetilgange, hvor man arbejder med inddragelse og empowerment af de unge.

I Odsherred Kommune vurderer man, at CTI fungerer godt i forhold til udvalgte unge i efterværn, som har brug for en systematisk indsats. De foreløbige erfaringer i forhold til de unge er positive, og både projektlederen og CTI-medarbejderen bemærker, at CTI-metoden med fordel kan udbredes til andre faglige områder i kommunen.

I Odsherred Kommune har man valgt at uddanne to CTI-medarbejdere, hvoraf den ene arbejder fast med metoden, og den anden agerer sparringspartner. Begge medarbejdere arbejder som ungeguider i kommunens ungeenhed.

For at lykkes med implementeringen af CTI fremhæver projektlederen og CTI-medarbejderen fra Odsherred Kommune, at:

• Det er afgørende, at der hos de unge såvel som hos medarbejderen er en fælles forståelse af, hvad et CTI-forløb er, herunder at CTI er et komprimeret forløb, der strækker sig over ni måneder.
• Det er vigtigt, at CTI-medarbejderen er tæt på myndighedsfunktionen, så der ikke er langt mellem ord og handling. Det betyder, at indsatserne skal kunne bevilliges og igangsættes hurtigst muligt.
• For at lykkes med et godt CTI-forløb kræver det, at de unge har kompetencer til at reflektere over eget liv.
• CTI-medarbejderen skal stole på, at den unge kan håndtere at få mere ansvar og være indstillet på, at forløbet slutter efter ni måneder.
• Det er væsentligt, at CTI-medarbejderen har erfaring inden for det kommunale område.
• Det er væsentligt, at CTI-medarbejderen har erfaring med relationsarbejde.
• Det er vigtigt at etablere en visitationsproces, hvor det vurderes, om den unge kan have gavn af et CTI-forløb.
• Det er væsentligt, at der løbende og systematisk følges op på den unges udvikling - både som opfølgning på visitationsgrundlaget, men også på den unges generelle trivsel. Til løbende at følge de unges trivsel anvender Odsherred Kommune en trivselslineal.

Erfaringer med CTI-metoden fra ’Hybelinstitutionen’ i Københavns Kommune

Københavns Kommune har valgt at implementere CTI som metode på ’Hybelinstitutionen’, der er et tilbud målrettet unge i efterværn. CTI er implementeret som led i et projekt, der har et særligt fokus på at forebygge hjemløshed.

Med CTI-metoden arbejdes der med Empowerment og Recovery-tankegange, og indsatsen tilrettelægges individuelt og helhedsorienteret med afsæt i de unges egne ønsker for forandring.

Socialstyrelsen har interviewet projektlederen på Hybelinstitutionen for at høre om erfaringerne med at implementere metoden (Projektleder/Københavns Kommune, 2020).

På Hybelinstitutionen har man gode erfaringer med at implementere CTI, og institutionen vurderer, at det giver en mere systematisk og målrettet efterværnsindsats. Hybelinstitutionen fortæller, at metoden er effektiv ift. at understøtte de unge i kritiske ovegange, og metoden anvendes særligt, når man beskæftiger sig med unge i efterværn, som er i risiko for hjemløshed.

For at lykkes med CTI fremhæver projektlederen, at:

• Det er vigtigt at have ledelsen med, da CTI som metode kræver, at der kan handles hurtigt, hvorfor det er afgørende, at der er opbakning i organisationen.
• Der i arbejdet med CTI ift. unge i efterværn er fokus på at koble det faglige afsæt på børneområdet sammen med det faglige afsæt på voksenområdet, så CTI bruges som et rammeredskab, der understøtter den unges overgang bedst muligt.
• Der er en grundig udredning af den unge, og at der er en plan for CTI-forløbet, som den unge selv føler ejerskab over.
• Der bør være opmærksomhed på, at et CTI-forløb ikke er relevant for alle unge. På Hybelinstitutionen har man fx vurderet, at unge, der har et massivt misbrug eller udviser personfarlig adfærd, ikke er i målgruppen for at modtage et CTI-forløb – dette af hensyn til medarbejdernes sikkerhed.
• Der bør være fokus på den unges netværk, særligt familien, og den unges narrativ omkring familien, så den unge står stærkere efter CTI-forløbet ift. sine relationer.

Kilder

Socialstyrelsen & Benjaminsen, Lars, VIVE (2021). Critical Time Intervention: Metodemanual til hjemløshedsområdet. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2015, 6. maj). Metoden CTI. Tilgængelig fra https://socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/voksne/udbredelses-og-forankringsprojektet-1/copy_of_udbredelse-af-hjemlosestrategien/metoden-cti [lokaliseret 18-12-2020].

Socialstyrelsen har i juli 2020 interviewet to projektmedarbejdere fra Odsherred Kommune om kommunens implementeringserfaringer med CTI i ”Investering i efterværn”. Kontaktinformationer: Odsherred Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, telefon: 59 66 65 20

Socialstyrelsen har i juli 2020 interviewet en projektleder fra Københavns Kommune om kommunens implementeringserfaringer med CTI i ”Investering i efterværn”. Kontaktinformationer: Københavns Kommune, Hybelinstitutionen, Center for Rådgivning og Forebyggelse, telefon: 33 27 60 68

Metoden er testet på mange forskellige målgrupper. Det gælder også unge, hvor dele af målgruppen har været unge i efterværnsgruppen, men metoden er endnu ikke testet i forsøg alene på efterværnsgruppen.

Metoden er evidensbaseret og testet gentagne gange i randomiserede kontrollerede forsøg i udlandet. I Danmark er CTI afprøvet med gode resultater for borgere, både unge og voksne, der er flyttet fra botilbud, herberger og hjemløshed, og som er udskrevet efter indlæggelse (Socialstyrelsen, 2015).

En evaluering af projektet ”En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats mod hjemløshed blandt unge med særlig fokus på forebyggelse og tidlig indsats” omhandler bl.a. fokus på brugen af CTI til en målgruppe, der ligger meget tæt op ad målgruppen for efterværn.

Evalueringen følger omkring 600 unge fra 10 forskellige kommuner, hvoraf en fjerdedel, som foruden at modtage CTI-støtte, også var en del af en koordineret indsats ved navn ”Samarbejdsmodellen”. I alt modtog ca. 200 unge en CTI-indsats. Andre unge modtog kun Samarbejdsmodellen, og andre igen modtog Samarbejdsmodellen i kombination med den specialiserede bostøttemetode ”Intensive Case Management” (ICM).

Klik her for at læse mere om ”Samarbejdsmodellen”

Evalueringen af ”En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats mod hjemløshed blandt unge med særlig fokus på forebyggelse og tidlig indsats” konkluderer, at de unge, som i projektet modtog Samarbejdsmodellen i kombination med CTI, i højere grad kom i bolig og i mindre grad endte i hjemløshed. Dette blev sammenlignet med de unge, der modtog Samarbejdsmodellen i kombination med ICM-metoden eller Samarbejdsmodellen alene. Helt op til 96 pct. af de unge, der modtog CTI, fastholdt deres bolig (VIVE & Rambøll Management, 2018).

Der pågår desuden en udvikling af en "Housing First for unge-indsats", der er målrettet unge mellem 15-23 år. Her er målgruppen delvist overlappende med målgruppen for efterværn. CTI benyttes som den primære bostøttemetode i projektet. Evaluering af projektet foreligger primo 2022.

Læs mere om projektet her

Kilder

VIVE & Rambøll Management (2018). En helhedsorienteret og tidlig indsats mod hjemløshed blandt unge og unge i risiko for hjemløshed: Evalueringsrapport. Udarbejdet for Socialstyrelsen. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd; Rambøll Management.

Socialstyrelsen (2015, 6. maj). Metoden CTI. Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/voksne/udbredelses-og-forankringsprojektet-1/copy_of_udbredelse-af-hjemlosestrategien/metoden-cti [lokaliseret 18-12-2020].

Socialstyrelsen (2019, 9. september). CTI til kvinder på krisecenter. Odense: Socialstyrelsen. Tilgængelig fra: https://vidensportal.dk/voksne/vold-i-naere-relationer/indsatser-1/cti [lokaliseret 18-12-2020].

Socialstyrelsen har estimeret omkostningerne ved CTI til ca. 49.000 kr. pr. borgerforløb. Dertil kommer udgifterne til at uddanne medarbejderen i CTI. Socialstyrelsen udbyder et metodekursus i CTI af to dages varighed samt opfølgning.

Klik her for mere information samt kursuskatalog

Omkostningsvurderingen er udregnet på baggrund af et scenarie, hvor en kommune ansætter tre CTI-medarbejdere i et team. CTI-medarbejderne arbejder på fuld tid med metoden og har en sagsbelastning på gennemsnitligt 10 borgere. Et CTI-forløb varer ni måneder. Herudover skal der lægges ca. 1 måned til kontaktskabelsen til borgeren. Det forventes, at alle borgere gennemfører forløbet. Når der medregnes tid til ferie m.m., antages det derfor, at teamet samlet set kan gennemføre 33 forløb om året. Det forventes, at kommunen drifter indsatsen i fem år.

Tabellen nedenfor viser omkostningsvurderingens hovedresultater. Tabellen viser de kommunale omkostninger, og det ses, at drift af indsatsen, især lønudgifter, udgør størstedelen af omkostningerne.

Kilder:

Socialstyrelsen (2017). Omkostningsvurdering af Critical Time Intervention. Odense: Socialstyrelsen.